Nationalpark Kongernes Nordsjælland - Hoteller

og fugleliv. Fjordene tiltrak stenalderens
fangstfolk, som bosatte sig på holme
og langs bredderne af fjordene. Herfra
kunne de sætte ruser og fi skegærder og
fange sæler og marsvin i Kattegat. Indlandet
var dækket af urskov afvekslende
med store mose og sumpområder, men
lejlighedsvis søgte jægerne også ind i
skovene på jagt efter bl.a. kronhjort, rådyr
og vildsvin. Området har således stor
fortælleværdi med hensyn til landskabsdannelsen
og de fossile stenalderfjorde.
Sænkningen syd for Dragstrup må i stenalderen
have været sejlbar med udhulede
stammebåde og har kulturhistorisk knyttet
de fossile fjordsystemer i Esrum-Pandehave
ådalene til Søborg Sø bassinet.
Fra sænkningen syd for Dragstrup kendes
fl ere mosepotter fra bondestenalderen
(ca. 3.900-1.800 f.Kr.) (Koch 1998,
katalog nr. 3-6). På denne tid udnyttedes
fjordområdernes ressourcer stadig, men nu af et
specialiseret fangstfolk, kaldet den grubekeramiske
kultur (ca. 2.900 -2.500 f.Kr.), som også kendte til
hus-dyrhold og agerbrug.
Søborg Slot
Søborg slotsruin og købstad er lige som Esrum Kloster
gode steder at illustrere middelalderens magtforhold
med konge, kirke, adel og bønder. Ifølge
traditionen var det ærkebiskop Eskil (død år 1181),
som var med til at etablere begge anlæg i en urolig
periode med borgerkrig midt i 1100-tallet. Eskil, der
i 1134 var blevet biskop i Roskilde og i 1137 ærkebiskop
i Lund, var en ivrig deltager i det politiske og
militære magtspil, som fulgte efter mordet på Knud
Lavard i 1131.
Han arbejdede målbevidst på at styrke kirkens magt
på bekostning af den verdslige og på at frigøre den
danske kirke fra tysk indfl ydelse. Eskil erhvervede
personligt gods i Nordsjælland bl.a. landsbyen Esrum
og muligvis også Søborg, som gaver fra kongen
Erik Lam (1137-46) (Jarrum 2003:119f).
Af forsvarsmæssige hensyn blev Søborg anlagt på
den yderste og nordligste af tre holme i Søborg Sø.
På Mellemholmen blev der opført to volde og to
voldgrave, og på den inderste holm voksede en købstad
op i ly af borgen omkring år 1200. Ifølge Saxo
Landskabskorridoren Søborg-Esrum-Rusland.
De farvede områder markerer statsejede arealer.
Grammaticus’ Danmarks krønike blev Eskilds Søborg
allerede ca. 1161 belejret og indtaget af Valdemar
den Store. Frem til begyndelsen af 1400-tallet
fungerede Søborg, som en af den danske kongemagts
vigtigste rigsborge, men i 1580’erne var Søborg
slot opgivet og henlå som en ruin.
Søborg har med jævne mellemrum været genstand
for arkæologiske udgravninger, siden præsten Christoffer
Schröder i 1790 og senere Frederik VII i
1850 foretog de første arkæologiske undersøgelser
af borgen (Smidt 1930; Wegener 1851).
Litorinahavets maksimale udstrækning ca. 6.400 f.Kr.
Bopladser fra jægerstenalderen (rød),
bondestenalderen (blå) .
77