Nationalpark Kongernes Nordsjælland - Hoteller

Byplanen over Vejby, som den så ud i 1700-tallet. Vejby
er stadig et godt eksempel på en byplan, hvor ikke
meget har forandret sig siden middealderen.
den østlige del af Nordsjælland, hvor nye landbrugsområder
blev ryddet i skovene ved f.eks.: Græsted
(Græsholte), Grønholt, Skærød, Horserød, Vinderød
og Avderød.
De arkæologiske udgravninger af oldtidsgrave og
–bebyggelser viser, at bebyggelsesudviklingen i
Nordsjælland er langt mere nuanceret end tidligere
antaget. Arden egnede sig bedst på de lette jorde,
og det er naturligt, at sådanne områder først blev
opdyrket. Udbredelsen af de ældste navnetyper fra
jernalderen i sletteområderne i den sydlige og vestlige
del af Frederiksborg Amt er imidlertid ikke ensbetydende
med, at der var urskov uden bebyggelse
nord- og østligt i amtet.
Bebyggelserne i disse områder var imidlertid ikke
så stabile, som bebyggelserne på den bedre landbrugsjord,
og de blev derfor i tidlig middelalder afløst
af bosættelser med yngre navne.
Det er bemærkelsesværdigt, at de åbne områder i
Gribskov tilsyneladende er ældre end rydningerne i
de tidligere skovområder syd for. Således er skovbebyggelserne
i Gribskov stort set torper, som synes
anlagt i landbrugsområder fra oldtiden. Dette
bekræftes af pollendiagrammet fra Store Gribsø (se
kapitel 5.1).
Tikøb Kirke. Foto: Kjartan Langsted.
Anderledes forholder det sig i det kuperede område
syd for Gribskov, hvor stednavne på –rød er talrige
f.eks. Hillerød, Lillerød, Allerød og Birkerød.
Stednavnene tyder på, at disse områder først blev
ryddet i middelalderen, da befolkningspresset blev
tilstrækkeligt stort, og introduktionen af hjulploven
gjorde det muligt at opdyrke større arealer i dette
område.
I denne opdyrkningsproces indskrænkedes det nordsjællandske
skovareal gradvist. Desuden anvendte
bønderne i stigende grad skoven som overdrevs- eller
udmarksskov. Kvæg græssede i skoven og svin
gennemrodede skovbunden på jagt efter olden, rødder
og svampe.
Efter 1250 indtrådte en kriseperiode, som varede
frem til midten af 1400 årene. Der var problemer
med udpining af jorden, med pest og med politisk
ustabilitet, der førte til oprør og krige. Folketallet
faldt drastisk til en halv million, og steg kun langsomt
igen. Ved den første folketælling i 1769 var
Danmarks folketal således kun vokset til 850.000
(Jensen og Tortzen 1991:8).
49