Nationalpark Kongernes Nordsjælland - Hoteller
Nationalpark Kongernes Nordsjælland - Hoteller
Nationalpark Kongernes Nordsjælland - Hoteller
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
2. Valby: I Claus Gjortsens optegnelser fra 1520’<br />
erne nævnes to møller i Valby, der begge tilhørte<br />
kongen. Flere navne i markbogen fra 1682 tyder<br />
på, at den ene vandmølle lå ved Sigersbro<br />
sydøst for Valby, og at den anden vandmølle lå<br />
ved Højbro/ Tobro Å syd for Valby. Øst for den<br />
sidst nævnte vandmølle løb vandet fra Tobro Å<br />
og Sigersted Å sammen i mosebassinet, ”Gallie<br />
Mossen”, der fungerede som mølledam. Tobro<br />
Å er i dag stærkt uddybet for at kunne dræne de<br />
omliggende arealer. Gennem naturgenopretning<br />
har man en enestående mulighed for, at middelalderens<br />
vådområde syd for Valby kan genskabes.<br />
Hvis mosen tages ud af dyrkning, dræningen<br />
ophører, og man genetablerer det oprindelige<br />
åløb, vil de middelalderlige vandmølleanlæg<br />
kunne anskueliggøres og formidles. Dette projekt<br />
kan eventuelt knyttes sammen med et kulturhistorisk<br />
projekt for dysserne i Valby Hegn<br />
(se nr. 1).<br />
3. Bakkebjerg: Højgruppen Maglehøje er fredet.<br />
Formålet med fredningen er, at højgruppens<br />
omgivelser skal bevares (jfr. Frederiksborg<br />
Amts frednings-nr. 213-103A). Der er behov<br />
for en præcisering af fredningen, som stammer<br />
fra 1945 og 1966, da fredningen ikke beskytter<br />
kulturminderne fra bronzealderen mod moderne<br />
landbrugsdrift. Således pløjes der helt indtil de<br />
92<br />
Vandmøllerne ved Valby. Rekonstruktion af mølleåer og mølledamme (blå) med tilføjede marknavne fra Markbogen.<br />
Møllernes placering er angivet med røde crikler.<br />
fredede gravhøje, som derved beskadiges. Hvert<br />
år høvler ploven 1 cm af de overpløjede gravhøje,<br />
som fortsat kan ses i terrænet og de bopladser,<br />
som ville kunne fortælle om livet i det<br />
bronzealdersamfund, der opførte gravhøjene.<br />
Arealet omkring gravhøjene bør udlægges til<br />
vedvarende græsning. Dette vil samtidig åbne<br />
mulighed for, at man kan etablere offentlig adgang<br />
til gravhøjene ad stier med færiste eller<br />
skrålåger.<br />
4. Ludshøj: Anlæggelsen af Ludshøj tyder på, at<br />
høvdingen i dette område havde kontrol med<br />
færdslen over vadestederne ved Øllemose Å.<br />
Det kunne derfor være et kulturhistorisk projekt<br />
at istandsætte og formidle Ludshøj i sammenhæng<br />
med vadestederne.<br />
5. Ølshøj: I et lille mosehul vest for dobbeltjættestuen<br />
Ølshøj ofrede man i yngre bronzealder<br />
et lur-par, ”Blistrup-lurerne”, og et sæt kvindesmykker<br />
af bronze (Appel og Jørgensen 2002).<br />
Gilleleje Museum lokaliserede for et par år siden<br />
en boplads fra bronzealderen på Jydebjerggård<br />
i Udsholt kun ca. 500 m fra offermosen ved<br />
Ølshøj. Et kulturhistorisk projekt kunne være at<br />
braklægge offermosen, som i dag ligger i dyrket<br />
mark, og knytte den formidlingsmæssigt til det<br />
fredede område omkring Ølshøj.