Nationalpark Kongernes Nordsjælland - Hoteller

Middelalderens vandmøller
I markbogen fra 1680’erne er der oplysninger om
flere vandmøller i landskabskorridoren Høbjerg-
Valby-Bakkebjerg. De er sandsynligvis fra middelalderen.
Derimod har man kun oplysninger om
én enkelt vindmølle, som ifølge Esrum Klosters
brevbog i 1304 lå ved Ludshøj ved Blistrup (Appel
2003).
Markerne stod tit under vand om foråret. I nyere tid
er grundvandsspejlet sænket ved dræning, og mange
små vandløb er lagt i rør. I dag er sporene efter
de fleste af vandmøllerne og mølledammene slettet
ved dyrkning eller sommerhusudbygning.
Hvor der var mulighed for, at man kunne opstemme
vandet, anlagdes små vandmøller (Linde-Laursen
1989). Kværnen bestod af en møllesten med overligger,
som blev drevet af et vertikalt vandhjul (Fischer
1993:38). Sådanne små møller lå f.eks. ved Gamle
Møllevad mellem Vejby og Mønge og i området syd
for Valby, hvor man i kulturlandskabet kan se omridset
af mølledammen og dæmningerne ved de to
vandmøller (se under potentialer nedenfor).
Råge Mølle var engang én af Nordsjællands større
vandmøller. Den lå ved udløbet af Højbro Å ved Rågeleje.
I dag er alle spor af møllen væk, men da møllen
var i drift, opstemmede man vandet i Unnerup
Mose og Hanebjerg Mose. Råge Mølle omtaltes i
1500-tallet som en græsmølle, der har tilhørt kongen
Den anvendtes kun om vinteren og kaldtes derfor
også for en vintermølle. Stigbordet skulle fjernes
1.maj af hensyn til græsafgrøden. I 1610 var ”Rogemølle
aldeles øde og afbrudt” (Jarrum 1991:22ff).
Rågeleje
I bondestenalderen gik havet helt op til foden af
kystklinten. Siden hævede landet sig, hvorved der
opstod et marint forland, der gennem tiden er blevet
stærkt eroderet af havet. De dele af det marine
forland, som i dag ligger tilbage, er enten bebygget
eller udlagt som offentlige rekreative arealer. Kystsletten
ved Smidstrup og Udsholt Strand strækker
sig mod vest frem til Højbro Ås udløb ved det gamle
fiskerleje, Rågeleje, der brugte åmundingen som naturlig
havn. Vest for fiskerlejet fortsætter kystklinten
til Tisvildeleje, kun afbrudt ved Heatherhill.
Den østlige del af Rågeleleje i begyndelsen af
1900-tallet. Helsinge Lokalhistoriske Arkiv.
I ældre tid lå det marine forland hen som forblæste
strandenge og hedelignende strækninger. Skrænterne
var afbrudt af lavninger, der gav adgang til kysten.
Oftest var der her adgang til ferskvand fra de
bække eller åer, som løb ud i havet. Her slog lokale
sig ned for at drive fiskeri. Frem til ca. 1500 var der
primært tale om sæsonfiskeri efter sild i efterårsmånederne,
men på dette tidspunkt begyndte de nuværende
fiskerlejer som helårsbebyggelser at udvikle
sig (Frandsen 1987; Frandsen og Jarrum 1992).
I 1588 havde Rågeleje fiskerleje 15 huse. Bebyggelsen
forsvandt næsten helt i begyndelsen af 1600tallet
på grund af fiskerikrisen, men genopstod i
1700-tallet, og omkring år 1800 lå der 12 huse langs
Højbro Å i Rågeleje (Frandsen og Jarrum 1992).
Under en kraftig storm i 1923 forsvandt den del af
bebyggelsen i Rågeleje, som lå nord for Gillelejevejen,
i havet. Rågeleje mistede herved en del af
sin oprindelige identitet (Frandsen 1991b). Siden
er der foretaget gentagne kystsikringsarbejder med
tekniske løsninger, som passer dårligt til det gamle
fiskerleje. Det er vigtigt, at man ved fremtidige anlægsarbejder
i Rågeleje i langt højere grad tilpasser
nybyggeriet til atmosfæren i det gamle fiskerleje,
som er bedst bevaret vest for åen i retning af Heatherhill
og Tisvildeleje. Her breder sommerhusområderne
sig oven for skrænten.
Længere inde i landet ligger der flere landsbyer med
gamle navne. Nejlinge, Mønge og Laugø anses for
at være opstået i yngre romersk og germansk jernalder
i tidsrummet ca. 200-700/800 e. Kr, mens sognebyerne
Vejby og Valby er lidt yngre navneformer
fra vikingetiden, ca. 800-1050 e.Kr. Stednavne med
disse endelser er karakteristiske for den vestlige del
af Nordsjælland, hvor landskabet tidligt blev opdyrket.
89