Nationalpark Kongernes Nordsjælland - Hoteller
Nationalpark Kongernes Nordsjælland - Hoteller
Nationalpark Kongernes Nordsjælland - Hoteller
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
En gruppe børn spiller rollespil ved Søborg slotsruin.<br />
Foto: Liv Appel 2003.<br />
1550. Fra 1405 er der oplysninger om et rådhus<br />
og fra 1485 om en gildesgård/-lade. Indtil<br />
ca. 1740 var der flere brolagte gader i byen. Om<br />
Søborgs historie fortæller også flere mindesten,<br />
som er rejst for bl.a. Christian IX i 1937, provst<br />
Christopher Schröder og P.B. Feilberg, som tørlagde<br />
Søborg Sø. Missionshuset, andelsmejeriet<br />
og skolehuset er også dele af landsbyens nyere<br />
historie.<br />
10. Nakkehoved Fyr: To kulfyr opstillet 1772. Ombygget<br />
til lampefyr (olie-) i 1834 og i 1898 til<br />
blinkfyr. Samtidig nedlagdes østre fyr (ved Fyrkroen)<br />
og vestre fyr forhøjedes til 22 m. Fyrmester<br />
Christian Faber blev udnævnt i 1824. Han<br />
bekæmpede sandflugten i området og plantede<br />
”Fabers Have” øst for fyrene, hvor han i 1845<br />
blev begravet i en oldtidshøj.<br />
11. Gilleleje fiskerleje opstod i forbindelse med<br />
silde- og torskefiskeriet i 1500-tallet. I middelalderen<br />
havde der kun været drevet sæsonfiskeri<br />
på stedet. Rester af den ældste fiskerbebyggelse<br />
ligger i området ved Fabersvej. Fiskelejet havde<br />
kirke med egen præst i perioden 1538-84. Kirken<br />
af bindingsværk afløstes i 1746 af en kirke<br />
af teglsten. Sandflugt hærgede Gilleleje frem til<br />
begyndelsen af 1800-tallet. Den første anløbsbro<br />
byggedes i 1820 og i 1872 kom den første<br />
havn, som udvidedes i 1902 og i 1923. I 1896<br />
kom Gribskovbanen til Gilleleje, og i 1916 blev<br />
Hornbækbanen åbnet. Jernbanerne fik betydning<br />
for byudviklingen vest for Søborg Kanal og for<br />
transport af sommergæster fra København. Jødetransporterne<br />
til Sverige under 2. verdenskrig<br />
er en vigtig del af Gillelejes nyere historie.<br />
12. Esrum Kanal og Væltningen: Esrum Kanal<br />
blev gravet fra Esrum Sø til Dronningmølle ved<br />
Kattegat i perioden 1802-1805 med henblik på<br />
tømmertransporten mellem Gribskov og kysten.<br />
Herfra blev tømmeret udskibet til København.<br />
Arbejdet blev udført under ledelse af oberst<br />
Dietrich Adolph von der Recke (1755-1811). Allerede<br />
fra 1850’erne blev kanalen mindre brugt,<br />
og pramfarten ophørte helt i 1870’erne. Kanalen<br />
var 9 km lang, 9 m bred og 1,5 m dyb. Ved Væltningen<br />
blev tømmeret omlastet til pramme for<br />
videre transport på Keldsø Å og Esrum Å.<br />
13. Søborg Sø og Søborg Kanal: Afvandingssystem<br />
fra 1800-tallet, der blev gennemført for at<br />
indvinde nye landbrugsarealer efter udskiftningen<br />
og krigen i 1864. Anlægget består af krydsende<br />
drængrøfter, en pumpestation og en dybere<br />
afvandingskanal til Kattegat.<br />
Potentialer<br />
Nedenfor følger en liste over forslag til kulturhistoriske<br />
projekter inden for korridoren Søborg-Esrum-<br />
Rusland. Forslagene er beskrevet i kapitel 6 ”Realisering<br />
af potentialer”. Denne korridor falder geografisk<br />
inden for projektområdet for Esrum-Søborg<br />
områdedelplan. For Frederiksborg Amt udarbejdede<br />
Holbo Herreds Kulturhistoriske Centre i 2003 en<br />
forundersøgelse af de kulturhistoriske forhold i den<br />
vestlige del af delplanområdet, og vi foreslog i den<br />
forbindelse en lang række kulturhistoriske projekter<br />
(Appel red. 2003). Flere af forslagene vil kunne udvikles<br />
i forbindelse med et nationalparkprojekt.<br />
1. Esrum Å, Pandehave Å og Ålekistebro: Formidling<br />
og anskueliggørelse af de fossile fjorde<br />
og af jægerstenalderens bopladser.<br />
2. Rusland: Foretage en præcisering eller revision<br />
af den eksisterende fredning. Formålet med fredningen<br />
er at bevare og forbedre biologiske og<br />
landskabelige værdier, bevare kulturhistorien og<br />
regulere den offentlige adgang. Landskabsfredningen<br />
skal således også sikre de landskabelige<br />
og kulturhistoriske værdier, men dette kan være<br />
81
Change language