Nationalpark Kongernes Nordsjælland - Hoteller

Forholdet mellem træpollen og urtepollen i bundprøver
fra Store Gribsø afspejler i grove træk relationen mellem
skovland og åbent land (Rasmussen 1998:fig. 4).
Oldtidsbebyggelsen i Gribskov
Det billede af oldtidsbebyggelsen i Gribskov, som
fortidsminderne tegner, udbygges af en pollenanalyse,
som er lavet ud fra bundprøver fra Store Gribsø
i den sydlige del af Gribskov. Der er tale om et regionalt
pollendiagram, som viser vegetationsudviklingen
inden for en radius af ca. 5 km fra søen. Størstedelen
af Gribskov ligger inden for disse 80 km 2 .
Pollendiagrammet viser de relative pollenmængder
i de forskellige bundlag, og tegner således et billede
af vegetationssammensætningen og -ændringerne
gennem tiden. Samtidig giver diagrammet også indtryk
af landbrugsintensiteten og den generelle kulturpåvirkning
af skoven.
Pollendiagrammet viser, at landskabet i Store Gribsøområdet
ved jægerstenalderens slutning var dækket
af urskov, der bestod af en blanding af lind, elm, ask,
eg, el, hassel, birk og fyr. Lind dominerede på den
veldrænede jordbund. Den mørke urskov gav kun
mulighed for en sparsom bundvegetation af græs,
bynke og rødknæ (Rasmussen m.fl. 1998:103). De
små jægersamfund på denne tid udnyttede ganske
vist skovene til sæsonvis jagt på bl.a. vildsvin og
hjorte (urokse og elg var udryddet på øerne), men
opholdt sig især ved kysterne og indsøerne, hvor de
kunne fiske.
66
I begyndelsen af bondestenalderen ca. 3.900 f. Kr.
viser pollendiagrammet, at der indtraf vigtige vegetationsændringer
i Gribskov. Elm og lind gik tilbage,
mens birk og hassel blev mere almindelig. Samtidig
dokumenterer pollen fra byg, hvede og lancetbladet
vejbred den første landbrugsaktivitet med korndyrkning
og græssende husdyr i området omkring
Store Gribsø. Man drev et omflyttende svedjebrug,
dvs. at man afbrændte skov og dyrkede nogle år i
asken, indtil jorden var udpint (Rasmussen m.fl.
1998:104).
I begyndelsen af bondestenalderen var der endnu
ikke pres på dyrkningsarealerne i Nordsjælland.
Når stenalderbønderne alligevel valgte at slå sig ned
i Gribskov, må det derfor skyldes, at de ud fra deres
driftsmetoder værdsatte den sandede morænejord.
Pollendiagrammet viser, at de åbne arealer i skoven
øgedes sidst i ældre bronzealder, hvilket kan tolkes
som en bebyggelsesekspansion. Det var på samme
tid, at de store bronzealderhøje byggedes og bøgen
vandt indpas i Gribskov. Da gravhøjene blev opført
af græstørv, må højbyggeriet have ødelagt store dele
af græsnings/dyrkningsarealet i Gribskov, og det
var måske bl.a. på disse områder, at bøgen bredte
sig eksplosivt i løbet af yngre bronzealder.
Midt i ældre jernalder, i vikingetiden og i tidlig middelalder
blev yderligere arealer ryddet i Gribskov.
Udvidelsen af de åbne arealer i vikingetid og middelalder
kan hænge sammen med intensivering af
korndyrkningen, og at man udsåede rug som vintersæd
(Rasmussen m.fl. 1998:105).
Stednavnene i det nuværende Frederiksborg Amt
afspejler en udvidelse af bebyggelsen fra vest mod
øst. De fleste stednavne på nedlagte bebyggelser i
Gribskov ender på –torp, der med tiden er blevet
forvansket til -strup, -trup, -rup. Ud fra disse stednavne
har man dateret bebyggelsen til vikingetiden
og tidlig middelalder. Man har tidligere antaget, at
enestegårdene og landsbyerne i Gribskov blev anlagt
i forbindelse med bebyggelsesekspansionen i
løbet af vikingetid og tidlig middelalder
Betragter man imidlertid forholdet mellem mængden
af pollen fra urter og træer i pollendiagrammet
fra Store Gribsø, får man et mere nuanceret billede
af skovrydningen i Gribskov. Der er tale om en kontinuerlig
skovrydningsproces, som starter i begyndelsen
af bondestenalderen for snart 6000 år siden,
hvor perioder med nyrydninger afløses af stagnation