Nationalpark Kongernes Nordsjælland - Hoteller
Nationalpark Kongernes Nordsjælland - Hoteller
Nationalpark Kongernes Nordsjælland - Hoteller
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
• 1715-1720: Arealer i Gribskov inddrages som<br />
”kobler” til græsning for heste fra rytteriet på<br />
Esrum Kloster. Fire enestegårde og to landsbyer<br />
nedlægges: Holgerskøb med 12 tdr. land første<br />
gang omtalt i 1555, Hallendrup med 16 tdr. land<br />
første gang omtalt i 1290, Boserup, Torup med<br />
14 tdr. land og oprindelig to gårde, første gang<br />
omtalt i 1158, Kistrup med 12 tdr. land, Sibberup<br />
landsby med oprindelig fire, men senere<br />
kun to gårde, første gang omtalt i 1211, Ostrup<br />
landsby med seks små gårde første gang omtalt<br />
i 1555.<br />
• 1781: Forordningen om skovudskiftning medfører<br />
at fire enestegårde og én landsby nedlægges<br />
og flyttes ud af skoven: Boland med 23 tdr.<br />
land, Glarborg med 17 tdr. land, Kollerup med 9<br />
tdr. land i Mårum overdrev, Pederstrup med 15<br />
tdr. land og Trustrup landsby med 57 tdr. land og<br />
fire små gårde.<br />
70<br />
Frederik VII yndede at lystfiske på Esrum Sø og<br />
indtog sin frokost i en pavillon ved Kongens Bøge<br />
(efter Mikkelsen 1982).<br />
Stenholt Mølle<br />
I modsætning til de øvrige bebyggelser i Gribskov<br />
var Stenholt på grund af sin vandmølle, en betydningsfuld<br />
ejendom. Landsbyen blev omkring 1160<br />
skænket af kong Valdemar I den Store (1157-82) til<br />
klosteret, og den fungerede som grangie under Esrum<br />
Kloster. Men i 1497 blev den overdraget Poul<br />
Laxmand, som omdannede den til en hovedgård og<br />
centrum for adelsfamiliens gods, som strakte sig til<br />
Øresund (Beyer og Jarrum 1991). Frederik II mageskiftede<br />
sig til godset i 1560 for, at han kunne lægge<br />
det ind i sin kongelige vildtbane (Jensen og Tortzen<br />
1991:44ff).<br />
Mølleanlægget ved Stenholt med velbevarede fiskedamme,<br />
kanaler og vandløbssystemer er en anlægstype,<br />
der sjældent er bevaret i det åbne land.<br />
Når anlægget er bevaret ved Stenholt, skyldes det i<br />
væsentlig grad, at Pederstrup, Skallerød og Stenholt<br />
blev udlagt til stutterivange, dvs. indhegnede græsningsarealer<br />
til heste. Vangene udgjorde en del af<br />
skoven og blev fredet ved skovforordningerne omkring<br />
1800 (Beyer og Jarrum 1991)<br />
Stutterivangene<br />
Man begyndte at etablere stutterivange i Gribskov<br />
kort tid efter, at Esrum Kloster ved reformationen var<br />
blevet omdannet til en kongelig ladegård med bl.a.<br />
opstaldning af heste. I 1540’erne anlagde Christian<br />
III de første stutterivange Krogdal Vang og Munke<br />
Vang. Christian IV supplerede i årene 1608-10 disse<br />
vange med fire nye: Tumlinge Vang , Fændrik Vang,<br />
Graver Vang og Piber Vang. Vangene var omgivet<br />
at stengærder og risgærder. Stednavne som den Blå<br />
Port og Sandporten viser, hvor der var åbninger i<br />
vangegærderne. Fire skovløberhuse ”Munkevangshus”,<br />
”Tumlingehus”, ”Fændrikshus” og ”Graverhus”<br />
markerer i dag stederne, hvor tilsynsmændenes<br />
eller ”vangemændenes” boliger lå. Som nævnt<br />
blev også Stenholts-, Skallerød og Pederstrupvang<br />
udlagt til hestevange senere i 1600- og 1700-tallet.<br />
Kanalsystemet til Frederiksborg Slotsø<br />
Også store dele af et andet, endnu større kanalsystem<br />
ligger delvis bevaret i Gribskov. Systemet havde til<br />
formål at lede vand fra moser og søer frem til Slotsmøllen<br />
og fiskedammene ved Frederiksborg Slot<br />
(Steensberg 1992:15f). Ligesom fiskedammene ved<br />
Stenholt Mølle, skulle dette system af søer og damme<br />
forsyne hoffet med ferskvandsfisk. Damme, an-
Change language