Nationalpark Kongernes Nordsjælland - Hoteller
Nationalpark Kongernes Nordsjælland - Hoteller
Nationalpark Kongernes Nordsjælland - Hoteller
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
Guldbrakteaterne fra Stenholt Vang syd for Esrum Sø (Jensen 2003:128).<br />
I løbet af de sidste 10-15 år har man fundet jernalderbopladser<br />
i hele <strong>Nordsjælland</strong> i takt med, at<br />
de kulturhistoriske museer har udført prøveundersøgelser<br />
for kommuner og andre bygherrer forud<br />
for bygge- og anlægsprojekter. Bopladserne ligger<br />
fortrinsvis på jævnt skrånende, naturligt drænede<br />
morænejorder i nærheden af enge, som kunne udnyttes<br />
til græsning og høslet. Udbredelsen tyder på,<br />
at udviklingen i <strong>Nordsjælland</strong> stort set følger den,<br />
man kan iagttage andre steder i landet. I førromersk<br />
og romersk jernalder var bebyggelsen kystnær, men<br />
i folkevandringstiden efter ca. år 400 e. Kr. blev den<br />
trukket længere ind i landet, måske for at undgå<br />
fjendtlige angreb fra søsiden.<br />
Den landsbyudvikling, som man ser i Jylland i jernalderen,<br />
finder tilsyneladende ikke sted i <strong>Nordsjælland</strong>,<br />
hvorfor bebyggelsen ser ud til at have bestået<br />
af enkeltgårde. Det er imidlertid ikke muligt at afgøre<br />
om klynger af hustomter nogle steder kan repræsenterer<br />
flere samtidige gårde, da man ikke finder<br />
spor af omgivende hegn i <strong>Nordsjælland</strong>.<br />
En jernaldergård bestod af et langhuse på 20-30 meters<br />
længde med beboelse i den ene ende og stald i<br />
den anden. Til gården kunne yderligere høre et mindre<br />
langhus og et udhus. Nedenfor er nævnt nogle<br />
eksempler på jernaldergårde, som i de seneste år er<br />
udgravet i <strong>Nordsjælland</strong>.<br />
• Sindshvile, Espergærde: Bopladsområde udgravet<br />
af <strong>Nordsjælland</strong>sk Folkemuseum i 1991-<br />
1992. På et højdedrag, der mod nordøst og øst<br />
falder ned mod en fugtig mosestrækning lå i perioden<br />
fra Kristi fødsel til ca. 700 e.Kr. en gård,<br />
som bl.a. fremstillede jern af myremalm fra<br />
mosen. Der blev fundet spor efter ni langhuse<br />
på 28-33 meters længde og to staklader. I elleve<br />
af affaldsgruberne på bopladsen blev der fundet<br />
jernslagger, som stammer fra delvist nedgravede<br />
jernudvindingsovne (Hvass 1999:23).<br />
• Stæremosen, Gilleleje: Et gårdanlæg fra ca. 600<br />
e.Kr. udgravet af HHKC, Gilleleje Museum i år<br />
2004. Gården bestod af tre parallelle øst-vest<br />
orienterede bygninger, der sandsynligvis har<br />
ligget med vestgavlen op mod et hegn. Hovedbygningen<br />
var 36 m lang og havde let krumme<br />
langvægge med indgang midt i sydvæggen.<br />
Syd for lå en 26,5 m lang økonomibygning og<br />
længst mod syd en 6 m lang værkstedsbygning.<br />
Nordøst for gården er undersøgt en brønd, som<br />
er samtidig med gården.<br />
• Kildegård, Græsted: Et gårdanlæg fra ca. 400<br />
e.Kr. udgravet af HHKC, Gilleleje Museum i<br />
2001. Ved udgravning blev påvist seks hustomter,<br />
der tolkes som to faser af samme gårdanlæg.<br />
Gården består af en 24 m lang hovedbygning<br />
mod syd og en 15-19 m lang økonomibygning<br />
mod nord samt mindre økonomibygninger. På<br />
gårdspladsen fandt man en brønd (Grønnegaard<br />
2002).<br />
35
Change language