Nationalpark Kongernes Nordsjælland - Hoteller

I 1160’erne blev der anlagt et karteuser-kloster ved
Asserbo på den østligste kant af morænebakkerne,
som i dag ligger i Tisvilde Hegn (se kap. 4.2.3). I
løbet af få år overgik ejendommen til cistercienserklosteret
i Sorø, som frem til 1432 drev gården som
en grangie. Senere blev der opført et voldsted ved
Asserbo, som bl.a. tilhørte den berømte Poul Laxmand
(Hvass 2003).
Sandflugten
Jacob Owens kort fra 1708 over Arresøs afløb og de sandflugt hærgede områder (efter Hvass 2003).
Voldstedet og ladegården Asserbo blev formentlig
nedlagt i slutning af 1500tallet på grund af problemer
med sandflugten, som i de følgende århundreder
kom til at præge Nordkysten. Landsbyen Torup
blev forladt inden 1610 (Bernichow 2003:21).
Landsbyerne Tibirke og Tisvilde blev også voldsomt
påvirket af sandflugten, som langsomt dækkede
landsbyernes jorde. Omkring 1700 var Tibirke
by og kirke delvist tilsandet. I 1735 blev byen flyttet
ca. 400 m mod øst til Klokkestensåsen i Nørre
Vang, medens kirken blev gravet fri.
Frederik IV nedsatte i 1703 en kommission, som
skulle stå for bekæmpelsen af sandflugten. I 1724
tog amtmand Friedrich von Gram (1664–1741) og
Johann Ulrich Røhl (ca. 1675-1754) opgaven op.
Røhls dæmpningsarbejde med såning af hjelme og
marehalm og pålægning af tang virkede godt. Han
forsøgte også med træplantning.
I 1730´erne anlagdes Danmarks første klitplantage,
Tisvilde Hegn (Bernichow 2003: 20ff).
Afløbet fra Arresø, Bydinge Å, tilsandede. Derved
steg vandstanden, og landbrugs arealer og landsbyer
blev oversvømmet. I begyndelsen af 1700 tallet var
situationen så alvorlig, at man i 1717 besluttede sig
for at grave en kanal, der stod færdig i 1719 (Høy
mfl. 1996:116). Den udvidedes senere til kanalen
ved Frederiksværk.
Frederiksværk og Arresødal
Med kanalen skabtes samtidig én af Danmarks bedste
vandkraftkilder, som blev basis for en omfattende
og tidlig industri i området. Frederiksværk
hænger således kulturhistorisk sammen med Arresø
og Roskilde Fjord, og kanalen og byen udgør
en kulturhistorisk enhed. Hertil kommer den større
landskabelige sammenhæng med det gods, som generalmajor
Johan Frederik Classen med tiden kom
til at råde over i omegnen af Frederikværk med bl.a.
landsbyerne Kregme, Vinderød, Melby og Torup.
Ved kanalen blev der bl.a. anlagt en agatslibemølle
med sluseværk i nærheden af den nuværende Arresødalbro.
Agatslibemøllen var i drift i perioden
1728-46, hvor den fremstillede knapper og knivskæfter
af agatsten til hoffet. I 1751 gjorde franskmanden
Etienne Jandin de Peyrembert et mislykket
forsøg på at etablere en kanonfabrik ved Roskilde
Fjord.
99