Nationalpark Kongernes Nordsjælland - Hoteller

Jægerstenalderen (ca. 12.800 f.Kr.-3.900 f.Kr.)
Jægerstenalderen inddeles i fire underfaser rensdyrjæger-,
Maglemose-, Kongemose- og Ertebølletiden.
Rensdyrjægertid (ca. 12.800 f.Kr.-9.000 f.Kr.)
Stenalderens kulturhistorie i Nordsjælland tager sin
begyndelse ved sidste istids slutning for ca. 13.000
år siden. Da smeltede resterne af de store ismasser,
der gennem tusindvis af år havde dækket landskabet,
og et tundralignende landskab åbnedes for menneskelig
bosættelse.
Temperaturstigningen på overgangen fra senglacial-
til postglacialtid var overraskende hurtig. I Sydsverige
har man således kunnet påvise, at det subarktiske
klima for omkring 11.000 år siden i løbet af
bare 100 år blev afløst af et tempereret klima med
sommertemperaturer på 15-17 °C (Lemdahl 1988).
Kultursporene fra denne periode er yderst sparsomme
i Nordsjælland. Dette skyldes, at befolkningstallet
var meget lavt, og at menneskenes afhængighed
af de skiftende naturressourcer, der var årstidsbestemte,
ikke skabte grobund for faste bopladser.
Hertil kommer, at datidens kystlinie lå flere kilometer
længere ude end den nuværende, og alle kystnære
bopladser derfor er borteroderet af havet.
Rensdyrjægernes indlandsbopladser vil man typisk
kunne finde højt i terrænet i nærheden af de vandringsruter,
som rensdyrflokkene har fulgt. I to vådområder,
Bremelandsgård ved Valby og ved Søborg
Sø, er der således fundet rensdyrgevirer. De genstandsfund,
der stammer fra rensdyrjægertid, er i
reglen løsfundne skafttunge-spidser, der er gået tabt
i forbindelse med jagten. Sådanne spidser er fundet
enkelte steder i området f.eks. Højbro ved Bedsmose
Å og Indelukkegård ved Esrum Å.
• Attemosen: Boplads fra Brommekulturen for ca.
11.000 år siden. Den senglaciale periode på godt
5.000 år opdeles i en række pollenzoner: ældste
dryas, Bølling, ældre dryas, Allerød og yngre
dryas. Bølling og Allerød var to varmeperioder
der afbrød dryas kuldeperioderne. Bosættelsen i
Attemosen lå på en holm i varmeperioden Allerødtid.
De fundne skrabere, stikler og pilespidser
var aflejret i et tyndt tørvelag i mosen (Kramer
1996:8f).
Tidstavle
Maglemosetid (ca. 9.000-6.400 f. Kr.)
Kystlinien lå et godt stykke nord for nutidens erosionsskabte
stejle kyst mod Kattegat. De bopladser,
man finder nær kysten i dag, må derfor karakteriseres
som indlandsbopladser. Det er såkaldte sumpbopladser,
der findes i og ved moser, ved søer og langs
større vandløb. Maglemosetidens kystbopladser
er borteroderet, og resterne må søges på betydelig
dybde ude i Kattegat.
Skovfyr og hassel var de første nye træarter som
indvandrede i præborealtid mellem 8.700-8.500
f.Kr. I Østdanmark dannede de en tæt skov. Hassel
optræder 500 år tidligere i Østdanmark end i
Vestdanmark. Der er fundet mange knækkede hasselnødder
i de hytter fra Maglemosekulturen, som
arkæologer har udgravet, og det er sandsynligt, at
hasselens spredning til Jylland, skyldes at menneskene
har medbragt nødder på deres vandringer
(Aaby 1994:29). Omkring 7.500 f. Kr., i den boreale
klimaperiode, indvandrer elm efterfulgt af eg, el,
lind og ask.
27