Nationalpark Kongernes Nordsjælland - Hoteller
Nationalpark Kongernes Nordsjælland - Hoteller
Nationalpark Kongernes Nordsjælland - Hoteller
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
På billedet til venstre ses vejnettet i <strong>Nordsjælland</strong> ca. 1770. Frederik II’s kongeveje (grønne linier), hoved- og alfarveje<br />
iflg. Videskabernes Selskabs kort fra 1768 (sorte og brune linier), Frederik V’s kongeveje (røde linier).<br />
1) Hammermøllen, 2) Kronborg, 3) Fredensborg, 4) Frederiksborg. Til højre ses Frederik II’s kongevej i Nyrup Hegn.<br />
Foto: Kjartan Langsted.<br />
52<br />
gerierne bekostede den indre udsmykning og<br />
indretningen af Det Nationalhistoriske Museum<br />
på Frederiksborg Slot.<br />
I Indelukket og Lille Dyrehave vest for barokhaven,<br />
indrettede Frederik VII omkring Badstueslottet<br />
en romantisk landskabshave med slyngede<br />
stier, kanaler og søer. På den lille ø i Ødammen anlagde<br />
kongen en norsk bjælkehytte, hvor Frederik<br />
VII og grevinde Danner yndede at opholde sig.<br />
• Fredensborg Slot<br />
1678: Den jagtglade Christian V lod i 1678 udhugge<br />
et system af jagtveje til parforcejagt i<br />
skoven Østrup Vang, som var en del af gården<br />
Østrup. Gården lå nord for den nuværende Fredensborg<br />
by. Jagtvejene udgik stråleformet fra<br />
en plads kaldet Stjernen.<br />
1720: Ved afslutningen af Store Nordiske Krig<br />
(1709-20) lod kong Frederik IV i 1719-22 Johan<br />
Cornelius Krieger bygge et sommerslot på<br />
det sted, hvor ladegården Østrup havde ligget.<br />
Slotskomplekset bestod af et næsten kvadratisk<br />
hovedslot og foran en ottekantet slotsgård omkranset<br />
af enetages fløje til tjenestefolkene. Til<br />
slottet hørte bl.a. et orangeri og en slotskirke.<br />
Christians V’s jagtveje blev grundstrukturen i<br />
Kriegers parkanlæg, således at alléerne udgik<br />
stjerneformet fra slottet. Senere i 1700-tallet<br />
foretog Eigtved, Thurah og Harsdorff ændringer<br />
og tilføjelser ved bygningerne, medens N.H.<br />
Jardin 1759-69 omdannede parken og skabte<br />
Marmorhaven og Nordmandsdalen.<br />
Kongevejene<br />
Mens alfarveje som f.eks. Helsingør–Esrumvejen<br />
var offentlige veje, som var anlagt og blev vedligeholdt<br />
af bønderne, benyttede kongen sig af hoveriet<br />
fra selvejere og kronens tro tjenere ved anlæggelsen<br />
af ”Kongevejene” (Wittendorff 1973). Kongevejene<br />
gik gradvist gennem 1700-tallet over i alment brug.<br />
I modsætning til Frederik II’s kongeveje fra 1500tallet,<br />
som var forbeholdt kongen, var de ”nye”<br />
kongeveje, som Frederik V byggede i 1700-tallet,<br />
offentlige hovedveje.<br />
I Nyrup Hegn er der bevaret dele af Frederik II’s<br />
brolagte kongevej fra Hillerød til Helsingør. Kongevejen<br />
København-Frederiksborg-Kronborg blev<br />
påbegyndt i 1584 som forbindelsesvej mellem re-<br />
Frederiksborg Slotshave har landets største og bedst bevarede<br />
barokanlæg. Foto: Liv Appel 2004.
Change language