Nationalpark Kongernes Nordsjælland - Hoteller
Nationalpark Kongernes Nordsjælland - Hoteller
Nationalpark Kongernes Nordsjælland - Hoteller
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
• Lille Lyngby. På gammel præstegårdsjord øst<br />
for Lille Lyngby, ligger 11 imponerende gravhøje<br />
på et bakkedrag med vid udsigt over Arresø.<br />
Fra Tvillingshøje kendes en brandgrav, ellers<br />
er der ingen oplysninger om fund (Aner og<br />
Kersten 1973:74f).<br />
I <strong>Nordsjælland</strong> fortsætter vådmarksofringerne med<br />
til dels meget rige nedlæggelser af bl.a. bronzelurer,<br />
hesteseletøj, kultøkser og smykker af bronze og guld<br />
igennem hele bronzealderen. Her skal blot nævnes<br />
nogle få eksempler. På Stokkerup Mark ved Græsted<br />
fandt en skrædderkone i 1857 ved én af randstenene<br />
omkring en langdysse en bred guldmanchet,<br />
som vejede 406 g (Appel 2004a:123ff), og i et lille<br />
mosehul ved Ølshøj ved Smidstrup fandt husmand<br />
Christian Hansen året efter to bronzelurer, ”Bli-<br />
34<br />
Guldarmbånd fra Stokkerup ved Græsted<br />
(Jensen 2002:219).<br />
Bronzealderlur fra Blistrup<br />
sogn (Jensen 1998).<br />
strup-lurerne”, og et par kvinde bæltesmykker fra<br />
yngre bronzealder (Appel og Jørgensen 2002:53ff).<br />
I sommeren 2000 indbragtes en 29,7 cm lang og<br />
2,2 kg tung kultøkse fra ældre bronzealder, fra ca.<br />
1500 f. Kr., som danefæ til Nationalmuseet. Øksen,<br />
der var fundet 25 år tidligere, var kommet til syne<br />
ved harvning på et bakkedrag ved Bredebækgård<br />
ved Fredensborg. Bemærkelsesværdigt er det, at<br />
også to andre af Nationalmuseets kultøkser synes<br />
at stamme fra Hillerød-Fredensborg området (Kaul<br />
2001:50ff).<br />
Jernalder og vikingetid<br />
(ca. 500 f.Kr.-1050 e.Kr.)<br />
I århundrederne efter Kristi fødsel skete der en meget<br />
intensiv opdyrkning af <strong>Nordsjælland</strong>, antagelig<br />
pga. en stadig stigende befolkningsmængde. Bosættelsen<br />
blev udvidet til de svære lerjorder - også længere<br />
inde i landet. Grundlaget for den fordeling af<br />
skov- og agerjord, som man kan afl æse på de ældste<br />
kort fra 1600-1700 tallet, blev lagt i jernalderen. Således<br />
blev de gode landbrugsområder i det vestlige<br />
<strong>Nordsjælland</strong> gradvist omdannet til slettebygder,<br />
mens store dele af det østlige område forblev skovbygder.<br />
Det må være denne del af Sjælland, som<br />
den nordtyske klerk Adam af Bremen omkring år<br />
1070 beskrev som et øde, folketomt område med<br />
meget uopdyrket land.<br />
Det nordsjællandske skovområde havde aldrig tidligere<br />
i oldtiden været så lille, som det blev i løbet<br />
af ældre jernalder. Det åbne landskab skyldtes dels<br />
græssende dyr, der holdt trævæksten nede, og dels et<br />
pladskrævende agerbrug. Agerbruget var baseret på<br />
dyrkning i små, kvadratiske marksystemer, såkaldte<br />
”celtic fi elds”, som var omgivet af volde (Aaby<br />
1994:41). Disse oldtidsagre er kun undtagelsesvis<br />
bevaret i <strong>Nordsjælland</strong> som følge af, at senere dyrkning<br />
har slettet sporene (Meyer 1984).<br />
”Bøgens potentielle voksested er (…) sammenfaldende<br />
med det land, bonden gerne vil dyrke” (Aaby<br />
1994:41). I ældre bronzealder ca. 1.400 f. Kr., indvandrede<br />
bøgen på de næringsrige, veldrænede<br />
jorder, og i ældre jernalder bredte den sig hurtigt<br />
i græsningsskoven og på den landbrugsjord, der lå<br />
udyrket hen som følge af ændringer i dyrkningssystemet.<br />
Senere i jernalderen, omkring 400-500<br />
e. Kr., fi k bøgen endnu større udbredelse pga. klimaændringer<br />
og jernalderbøndernes påvirkning af<br />
økosystemet (Baagøe 1998b:4).
Change language