Nationalpark Kongernes Nordsjælland - Hoteller

More documents

Recommendations

Info

6. Forslag og anbefalinger Den foreliggende rapport omtaler kulturminder, kulturmiljøer og kulturlandskaber, som gennem kulturhistoriske projekter kan sikres for eftertiden og vises frem for offentligheden. Når nationalparken er etableret, kan de udvalgte kulturhistoriske projekter gennemføres og formidles til glæde for publikum. For at sikre iværksættelse af nye initiativer og opfølgningen af dem, bør der nedsættes en styregruppe eller et sekretariat for Nationalpark Kongernes Nordsjælland med bred faglig kompetence inden for natur, kultur og friluftsliv. Uden en målrettet indsats, der kan sikre og bevare de kulturhistoriske værdier i nationalparken for eftertiden, vil der med vore dages hastige omformning af samfundet næppe være mange kulturhistoriske værdier at vise frem om få år (Meldgaard 2003:79). Derfor må samarbejdet mellem museerne, statsskovdistriktet og de nye kommuner i nationalparkområdet styrkes. For de vigtigste kulturmiljøer i nationalparken bør der udarbejdes plejeplaner, som derefter kan indar- 132 bejdes i statsskovdistriktets driftsplaner og de nye kommuners kommune- og lokalplaner (Skov- og Naturstyrelsen 2001 og 2003). Fra 2007 vil det være kommunerne, som skal bære størstedelen af ansvaret for sikringen af kulturminderne i byerne og i det åbne land bl.a. gennem plan- og byggesagsbehandlingen. Sikringen vil kun i begrænset omfang medføre nye restriktioner i forhold til brugen af landskabet, da den hovedsagelig bør ske gennem pleje af kulturminderne og ved øget tilsyn, hvor de gældende love og regler håndhæves. Samtidig bør man systematisk gennemgå de gamle landskabsfredninger med henblik på en præcisering af fredningsbestemmelserne, som vedrører kulturværdierne. For de kulturhistoriske museer vil medvirken i projektet betyde, at deres arbejdsbyrde øges, idet der skal opbygges lokale informationscentre på museerne og udarbejdes kulturhistoriske oplæg til formidlere og turguider. Samtidig skal der bruges flere kræfter på samarbejdet med kommunerne og statsskovdistriktet i sikringen, plejen og tilsynet med kulturminderne. Dette bør der tages højde for ved budgetlægningen af Nationalpark Kongernes Nordsjælland. ”Denne kommune er en del af Nationalpark Kongernes Nordsjælland”. Kommunerne i nationalparkområdet kan få mulighed for at opsætte informationsskilte om nationalparken ved parkerings- og rastepladser. Med denne satsning på kultur, natur og friluftsliv kan kommunen markere sin grønne profil.
6.1 Forvaltning af kulturmiljøer i nationalparken Kulturminderne i landskabet fortæller Nordsjællands historie. I landskabet kan man opleve historien på det sted, hvor begivenhederne engang udspillede sig, og dette kan på en gang gøre historien nærværende og meningsfuld. På trods af fredninger og andre beskyttelsesforanstaltninger oplever vi i disse år, at kulturminder og kulturlandskaber gradvist forsvinder (Meldgaard 2003). Derfor må bevaringen af kulturmiljøerne og det omgivende landskab være et vigtigt element i projektet for Nationalpark Kongernes Nordsjælland. Væsentlige udfordringer ligger i beskyttelsen af de nationale monumenter, de kongelige slotte og deres omgivelser, mod uheldig byudvikling, vejanlæg mm. Hertil kommer beskyttelsen af kulturmiljøer i historiske bydele, i det åbne land og i kystzonen, hvor der kan være modstridende interesser og ønsker om arealernes udnyttelse. Sommerhusene ligger i dag som et bælte langs kysten, kun afbrudt af de grønne kiler. Det fortsatte udbygningspres betyder, at bebyggelsen fortættes, og dette kan på længere sigt påvirke kystzonens rekreative og turistmæssige værdi i negativ retning. Det er derfor vigtigt, at de grønne kiler fastholdes som rekreative områder, men dette skal ske i et samspil med de kulturhistoriske bevaringsinteresser. I det åbne land er fortidsminderne truet af det moderne landbrug. Der pløjes ofte tættere på gravhøjene end de to meter, som loven foreskriver, og hver gang pløjedybden øges, nedhøvles oldtidsgrave og bopladsernes kulturlag. Trods love og regler, der skal beskytte kulturværdierne i landskabet, medfører manglende tilsyn og pleje, at oldtidsminder og kulturminder fra middelalder og nyere tid forsvinder, og karakteristiske kulturlandskaber ændres til uigenkendelighed. Mange skader på fortidsminder sker på grund af uvidenhed, og der bør derfor lægges særlig vægt på oplysningskampagner om, hvordan man beskytter fortidsminder og jord- og stendiger i nationalparkområdet. En ukoordineret lovgivning har medført, at mange af landskabsfredningerne i Nordsjælland, som også inddrager det kulturhistoriske aspekt, ikke har regulerende indflydelse på landbrugsdriften. Ofte findes der ikke en oversigt over kulturminderne i det fredede område, som muliggør en beskyttelse af dem. Inden for nationalparkområdet må bestemmelserne i de eksisterende landskabsfredninger derfor præciseres, og der bør foretages en ny registrering af fortidsminder og nyere tids kulturminder i disse områder. Dræning, dybdepløjning, tilplantning, grusgravning, byudvikling, oprensning af vandløb og vandhuller kan true fortidsminderne i det åbne land (Hovedstadsrådet, udateret arbejdsdokument). Inden for det område, hvor nationalparken skal ligge, plantes der i disse år kilometervis af læhegn, og gennem skovrejsning søges landbrugsarealet reduceret. Utilsigtede negative konsekvenser ved dette er bl.a., at kulturlandskabets åbne karakter ændres. Landskabet gror til, og den sammenhæng mellem oldtidens bosætning og naturgrundlaget, som før var let forståelig, udviskes. Samtidig skjules sten- og jorddiger i krat, og fortidsminder ødelægges ved dybdepløjning. Der bør derfor udarbejdes plejeplaner for udvalgte kulturmiljøer i de enkelte landskabskorridorer med henblik på en differentieret landbrugsdrift og kulturhistoriske formidling (Fredningsstyrelsen 1984). For at man kan fastholde kulturlandskabets karakter og understøtte dets udvikling, er det vigtigt, at kommunerne inden for nationalparkområdet inddrager det lokale kulturhistoriske museum i planarbejdet. Samtidig må kommunerne i arbejdet med bl.a. kommuneplaner, lokalplaner og byggesager sørge for at tage hensyn til de værdifulde kulturmiljøer, som amtet har udpeget. Kulturmiljøerne kan tilføre planlægningen en fortællende dimension om stedets kulturhistorie og tradition, som kan perspektivere og inspirere den fremtidige udvikling. Således kan kulturlandskabets oprindelige karakter bevares, den lokale byggeskik kan påvirke udformningen af nyt byggeri, og der kan blive adgang til de grønne områder ad historiske markskel eller stisystemer. Kommunerne bør opfordres til, at de udarbejder bevarende lokalplaner for de vigtige landsbyer og bymiljøer i nationalparkområdet (Skov- og Naturstyrelsen 2001 og 2003). Mekaniseringen af skovbruget er i dag en alvorlig trussel mod de fortidsminder, som i århundreder har ligget beskyttet i skoven. Mange fortidsminder er yderst sårbare. Ved registrering i Gribskov i 1980’erne vurderede man således, at mange af de 133
Page 1 and 2:
Pilotprojekt KONGERNES NORDSJÆLLAN
Page 3 and 4:
1.Indholdsfortegnelse 1. Indholdsfo
Page 5 and 6:
I forbindelse med den tekniske rapp
Page 7 and 8:
ske kongemagts bestræbelser på at
Page 9 and 10:
Det var derfor oplagt for Frederik
Page 11 and 12:
Godset Annisse • 1292: Jakob Oluf
Page 13 and 14:
vil kunne gennemføres som integrer
Page 15 and 16:
Kerneområdet Gribskov-Esrum Sø (j
Page 17 and 18:
Hvis Bydinge Å var sejlbar til op
Page 19 and 20:
6. Stenholt Mølle: Vandmølle og f
Page 21 and 22:
31. Louises Ø i Ødammen: Romantis
Page 23:
Kort over Nordøstsjælland med for
Page 26 and 27:
Kulturudviklingen 4.2 Kulturudvikli
Page 28 and 29:
Skjold af sumpskildpadde. Tilstedev
Page 30 and 31:
Kort over stenalderfjorden ved Niv
Page 32 and 33:
Bronzealderen (ca. 1.800-500 f.Kr.)
Page 34 and 35:
• Lille Lyngby. På gammel præst
Page 36 and 37:
Selv om myremalm er almindeligt for
Page 38 and 39:
I det tidligere søbassin nord for
Page 40 and 41:
Mange nye borgere slog sig ned i by
Page 42 and 43:
• Krogen ved Helsingør: Samtidig
Page 44 and 45:
• Firhøj vest for Dronningmølle
Page 46 and 47:
Vandmøller De ældste danske vandm
Page 48 and 49:
I middelalderen lå gårdene samlet
Page 50 and 51:
4.2.3 Nyere tid Dette afsnit omhand
Page 52 and 53:
På billedet til venstre ses vejnet
Page 54 and 55:
Sandflugtsmonumentet i Tisvilde. Mo
Page 56 and 57:
Skovens udvikling i nyere tid Det t
Page 58 and 59:
De var baseret på hugst i inddelte
Page 60 and 61:
På billedet til venstre ses et mot
Page 62 and 63:
5. Visionen om en nationalpark i No
Page 64 and 65:
64 Kerneområdet Gribskov - Esrum S
Page 66 and 67:
Forholdet mellem træpollen og urte
Page 68 and 69:
og fremgang for skoven. Hvis man se
Page 70 and 71:
• 1715-1720: Arealer i Gribskov i
Page 72 and 73:
5. Trustrup: I 1912 rejstes en sten
Page 74 and 75:
74 Kort over de statsejede arealer
Page 76 and 77:
76 Søborg - Esrum- Rusland Nakkeho
Page 78 and 79:
Senest foretog Nationalmuseet og Gi
Page 80 and 81:
Kulturmiljøer med fortidsminder Bl
Page 82 and 83: 82 vanskeligt/ umuligt, når der ik
Page 84 and 85: 84 Kort over de statsejede arealer
Page 86 and 87: 86 Høbjerg-Valby- Bakkebjerg 5.3 K
Page 88 and 89: 88 Kort over udbredelsen af gravhø
Page 90 and 91: Stednavnet Laugø har skiftet genne
Page 92 and 93: 2. Valby: I Claus Gjortsens optegne
Page 96 and 97: 96 Tisvilde-Æbelholt- Frederiksvæ
Page 98 and 99: I 1994 har man fundet en sølvskat
Page 100 and 101: Det var først efter 1756, da Frede
Page 102 and 103: 102 3. Kregme og Nørremose-område
Page 104 and 105: 104 13. Annisse og Ramløse er velb
Page 108 and 109: Frederiksborg - Fredensborg- Nivå
Page 110 and 111: I modsætning til de øvrige landsb
Page 112 and 113: I de naturskønne omgivelser ved la
Page 114 and 115: Det var Christian IV, der for alvor
Page 116 and 117: Potentialer Neden for følger en li
Page 120 and 121: 120 Kronborg-Gurre- Krogerup 5.6 Ko
Page 122 and 123: Det gotiske tårn på den træomkra
Page 124 and 125: De vigtigste kulturmiljøer omfatte
Page 126 and 127: Lappestens Batteri var et af de st
Page 128 and 129: 8. Krogerup - Humlebæk: Området e
Page 134 and 135: højryggede agre kunne være væk e
Page 136 and 137: 7. Litteratur Andersen, Ingrid Falk
Page 138 and 139: Frandsen, Søren 1987. Nordsjællan
Page 140 and 141: Lemdahl, G. 1988. Palaeoclimatic an
Page 142 and 143: 142
show all

Nationalpark Kongernes Nordsjælland - Hoteller

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?