Nationalpark Kongernes Nordsjælland - Hoteller

More documents

Recommendations

Info

3. Sammenfatning, konklusioner og anbefalinger Denne del af rapporten indeholder de sammenfattende og konkluderende afsnit. Nationalparken Kongernes Nordsjælland skal sammenfatte områdets kulturlandskaber, de menneskeskabte miljøer, som man anser for særligt bevaringsværdige. Kulturlandskabet er fremkommet af en vekselvirkning mellem natur og kultur. Kulturen er afhængig af naturen, der bl.a. leverer råstoffer, energi og vand, og landskabet præges af kulturlivet og den tekniske udvikling. 12 Sammenfatning, konklusioner og anbefalinger Frederik den II. Gobelin fra Krongborg. Foto fra Lars Holst. Derfor er det nu magtpåliggende, at nationalparken bliver etableret, så man kan nå at redde og sikre kulturlandskabet og det kulturhistoriske miljø. De statsejede arealer er fikspunkter i nationalparkens struktur. Fra kerneområdet Gribskov-Esrum Sø strækker de kulturhistoriske landskabskorridorer sig ud som fangearme, der griber ud efter de statsejede arealer. Forslagene til kulturhistoriske landskabskorridorer præsenteres på et oversigtskort sammen med en liste over mulige kulturhistoriske projekter, som tænkes gennemført i regi af en eventuel Nationalpark Kongernes Nordsjælland. Mange af disse projekter
vil kunne gennemføres som integrerede natur- og miljøprojekter. Da der er tale om en kulturhistorisk forundersøgelse, som i hovedsagen bygger på foreløbige observationer og erfaringer, er afgrænsningen af korridorerne omtrentlig, og projekterne har ikke kunnet beskrives i detaljer. 3.1 Konklusion Den tekniske rapport om kulturhistorie viser, at det kulturhistoriske grundlag for en nationalpark i Nordsjælland er til stede. Navnet Nationalpark Kongernes Nordsjælland skal signalere, at Nordsjælland i århundreder har haft kongernes særlige interesse. Slottene Søborg, Dronningholm, Gurre, Krogen og Kronborg samt Frederiksborg og Fredensborg er magtsymboler, men også udtryk for kongernes ambitioner. Da København i løbet af 1400-tallet blev residensstad og administrativt centrum, blev det kuperede og skovrige Nordsjælland kongernes foretrukne jagtterræn, og slottene blev udgangspunkter for kongernes jagt. Noget, som bidrager til, at Nordsjælland har en særlig status i danskernes bevidsthed. Frederik II (1559-1588) etablerede den kongelige nordsjællandske vildtbane i 1560’erne og 1570’erne. Kongen var interesseret i jagten som rekreativ udfoldelse, men også fordi vildtet udgjorde en vigtig del af kødforsyningen til hoffet. Han iværksatte en storstilet plan for at gøre hele Nordsjælland til sit krongods, således at der kunne oprettes en kongelig vildtbane, dvs. et område, hvor jagten var forbeholdt kongen. Med grundloven i 1848 blev de skovområder, som kongemagten havde samlet i Nordsjælland, til statsskov. Med forslaget om en nationalpark i Nordsjælland, som omfatter i de statsejede arealer, især statsskovene, får Frederik II’s vildtbane efter 450 år en renæssance, men i en ny sammenhæng. Det nordsjællandske landskab er gennem årtusinder påvirket og ændret af menneskets virksomhed. I Nordsjælland har mennesket således siden stenalderen grebet ind i den vegetation og det dyreliv, som jordbundsforhold, terrænforhold og klima var naturlige forudsætninger for. Der har altid været meget skov i Nordsjælland, men den har ikke altid været lige tæt, og den har ikke altid vokset på samme sted. Sammenlignes skovarealet på Videnskabernes Selskabskort fra 1768 med vore dages skovareal, kan man konstatere, at der er sket en tydelig formindskelse siden 1768. Formindskelsen skyldes særligt udskiftningen, hvor hele skove forsvandt. Omkring år 1800 blev skovenes udstrækning endeligt fastlagt og indhegnet, mens bebyggelserne i skovene blev nedlagt og deres marker blev tilplantet. Heraf kommer efterleddet ”Hegn” i mange af vore skovnavne, f.eks. Valby Hegn, Harager Hegn og Høbjerg Hegn. Når mange af vore skove, f.eks. Gamle Grønholt Vang og Gurre Vang og Egebæks Vang, har navne sammensat af ”vang”, er det tegn på, at områderne tidligere var dyrkningsvange i landsbyejerlav, dvs. mere åbene landskaber med marker og enge. Mange skovarealer rummer en slags fossilt landskab, der afspejler menneskelige aktiviteter, før den nuværende skov groede op, f.eks. oldtidsgrave, højryggede agre og spor af nedlagte bebyggelser. Den nordsjællandske skov er kulturskabt, dvs. plantet. Den er altså ligeså kulturpåvirket som agerlandet. Den særlige opfattelse af skov som natur må derfor tilskrives, at skoven har større rigdom på dyre- og planteliv end agerlandet. Skovområderne i Nordsjælland udøver stor tiltrækning på folk, der i fritiden søger ud i naturen. Snarere end selve skoven er det afvekslingen mellem skov og det åbne land, der tiltaler os. Når de mere monotone dyrkningsfelter brydes, giver det indtrykket af landskabelig skønhed. Dette smukke kulturlandskab og de mange fine strande har gjort Nordsjælland til københavnernes foretrukne ferieland. De kongelige slotte i Nordsjælland er besøgsmål for tilrejsende fra hele Danmark og fra udlandet. Derfor blev Nordsjælland allerede i 1979 netop på grund af sine kulturhistoriske og rekreative værdier udpeget af den daværende Fredningsstyrelse som et af ”Danmarks større nationale naturområder” (Miljøministeriet 1984). En nationalpark i Nordsjælland må derfor ikke blive en naturpark, men et område, hvor hensynet til natur, kultur og friluftsliv vægtes ligeligt. 13
Page 1 and 2: Pilotprojekt KONGERNES NORDSJÆLLAN
Page 3 and 4: 1.Indholdsfortegnelse 1. Indholdsfo
Page 5 and 6: I forbindelse med den tekniske rapp
Page 7 and 8: ske kongemagts bestræbelser på at
Page 9 and 10: Det var derfor oplagt for Frederik
Page 11: Godset Annisse • 1292: Jakob Oluf
Page 15 and 16: Kerneområdet Gribskov-Esrum Sø (j
Page 17 and 18: Hvis Bydinge Å var sejlbar til op
Page 19 and 20: 6. Stenholt Mølle: Vandmølle og f
Page 21 and 22: 31. Louises Ø i Ødammen: Romantis
Page 23: Kort over Nordøstsjælland med for
Page 26 and 27: Kulturudviklingen 4.2 Kulturudvikli
Page 28 and 29: Skjold af sumpskildpadde. Tilstedev
Page 30 and 31: Kort over stenalderfjorden ved Niv
Page 32 and 33: Bronzealderen (ca. 1.800-500 f.Kr.)
Page 34 and 35: • Lille Lyngby. På gammel præst
Page 36 and 37: Selv om myremalm er almindeligt for
Page 38 and 39: I det tidligere søbassin nord for
Page 40 and 41: Mange nye borgere slog sig ned i by
Page 42 and 43: • Krogen ved Helsingør: Samtidig
Page 44 and 45: • Firhøj vest for Dronningmølle
Page 46 and 47: Vandmøller De ældste danske vandm
Page 48 and 49: I middelalderen lå gårdene samlet
Page 50 and 51: 4.2.3 Nyere tid Dette afsnit omhand
Page 52 and 53: På billedet til venstre ses vejnet
Page 54 and 55: Sandflugtsmonumentet i Tisvilde. Mo
Page 56 and 57: Skovens udvikling i nyere tid Det t
Page 58 and 59: De var baseret på hugst i inddelte
Page 60 and 61: På billedet til venstre ses et mot
Page 62 and 63:
5. Visionen om en nationalpark i No
Page 64 and 65:
64 Kerneområdet Gribskov - Esrum S
Page 66 and 67:
Forholdet mellem træpollen og urte
Page 68 and 69:
og fremgang for skoven. Hvis man se
Page 70 and 71:
• 1715-1720: Arealer i Gribskov i
Page 72 and 73:
5. Trustrup: I 1912 rejstes en sten
Page 74 and 75:
74 Kort over de statsejede arealer
Page 76 and 77:
76 Søborg - Esrum- Rusland Nakkeho
Page 78 and 79:
Senest foretog Nationalmuseet og Gi
Page 80 and 81:
Kulturmiljøer med fortidsminder Bl
Page 82 and 83:
82 vanskeligt/ umuligt, når der ik
Page 84 and 85:
Page 86 and 87:
86 Høbjerg-Valby- Bakkebjerg 5.3 K
Page 88 and 89:
88 Kort over udbredelsen af gravhø
Page 90 and 91:
Stednavnet Laugø har skiftet genne
Page 92 and 93:
2. Valby: I Claus Gjortsens optegne
Page 94 and 95:
Page 96 and 97:
96 Tisvilde-Æbelholt- Frederiksvæ
Page 98 and 99:
I 1994 har man fundet en sølvskat
Page 100 and 101:
Det var først efter 1756, da Frede
Page 102 and 103:
102 3. Kregme og Nørremose-område
Page 104 and 105:
104 13. Annisse og Ramløse er velb
Page 106 and 107:
Page 108 and 109:
Frederiksborg - Fredensborg- Nivå
Page 110 and 111:
I modsætning til de øvrige landsb
Page 112 and 113:
I de naturskønne omgivelser ved la
Page 114 and 115:
Det var Christian IV, der for alvor
Page 116 and 117:
Potentialer Neden for følger en li
Page 118 and 119:
Page 120 and 121:
120 Kronborg-Gurre- Krogerup 5.6 Ko
Page 122 and 123:
Det gotiske tårn på den træomkra
Page 124 and 125:
De vigtigste kulturmiljøer omfatte
Page 126 and 127:
Lappestens Batteri var et af de st
Page 128 and 129:
8. Krogerup - Humlebæk: Området e
Page 130 and 131:
Page 132 and 133:
6. Forslag og anbefalinger Den fore
Page 134 and 135:
højryggede agre kunne være væk e
Page 136 and 137:
7. Litteratur Andersen, Ingrid Falk
Page 138 and 139:
Frandsen, Søren 1987. Nordsjællan
Page 140 and 141:
Lemdahl, G. 1988. Palaeoclimatic an
Page 142 and 143:
142
show all

Nationalpark Kongernes Nordsjælland - Hoteller

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?