Nationalpark Kongernes Nordsjælland - Hoteller

De vigtigste kulturmiljøer
omfattet af korridoren
I denne sammenhæng har vi valgt at definere kulturmiljøer
som områder, der viser kulturspor fra en bestemt
periode. Korridoren omfatter et repræsentativt
udsnit af kulturmiljøer fra flere perioder, således at
kulturhistorien i området bliver fortalt. Kulturmiljøerne
er vist på kortet over korridoren på side 117.
1. Femhøje ved Villingebæk: Fire bevarede bronzealderhøje;
én blev sløjfet i 1942. Arkæologen
Vilhelm Boye beskrev lokaliteten i 1884 (Madsen
2003:196f).
2. Gurre Slot og Valdemars Vold: Indhegnet
borgområde med bygningskompleks fra 1300-
1500 tallet (se kap. 4.2.2). Der er opsat skilte,
som fortæller om slotsområdet, sagnhistorien og
de nyere arkæologiske undersøgelser. Den 48 m
lange bygning nordøst for hovedborgen er for
nylig blevet markeret med græstørvsvolde. Valdemars
Vold i Gurre Vang forløb oprindeligt fra
Gurre Sø til den nu udtørrede Munke Sø. Vest
for Gurre Sø strakte en tilsvarende vold sig gennem
Horserød Hegn fra Store Svends Mose til
Stenkrog. Voldene er ældre end Gurre Slot, dvs.
fra tidlig middelalder eller oldtiden. De kan have
fungeret som en slags spærringer eller være
vangegrænser omkring nogle af de forsvundne
bebyggelser, som nævnes i Esrum Brevbog.
3. Kronborg og byen Helsingør: Borgen Krogen
blev bygget af Erik af Pommern i begyndelsen
af 1400-tallet som værn for Sundets indsejling.
Desuden skulle den sikre opkrævningen af Øresundstolden,
som kongen indførte 1429.
124
Krogerup. Foto: Kjartan Langsted.
Under Frederik II ombyggedes fæstningen gennemgribende
og blev herved Nordens stærkeste
og fornemste slot. Kronborg brændte i 1629,
men det blev straks genopbygget. Slottet har
siden 1915 rummet Handels- og Søfartsmuseet.
I disse år gennemføres omfattende arbejder på
Kronborgs raveliner. Byplanen for det gamle
Helsingør, hvor gaderne skærer hinanden i rette
vinkler, går sandsynligvis tilbage til tiden efter
Øresundstoldens indførelse i 1400-tallet. En
meget stor del af Helsingørs gamle bebyggelse
er bevaret.
4. Krogerup Gård rummer i dag Krogerup højskole.
De nuværende bygninger stammer fra 1837.
Gården går tilbage til 1500-tallet, men udvikler
sig først til en storgård under Hans Rostgaard
omkring 1660. Rostgaard optrådte heltemodigt
under et forsøg på at tilbageerobre Kronborg
fra svenskerne, og han blev som belønning udnævnt
til fiskemester i Kronborg Amt. Han fik
også skøde på Krogerup, og skovene omkring
Krogerup var derfor nogle af de få skove i Nordsjælland,
som var i privat eje under enevælden.
I løbet af en årrække udvidede Rostholm sine
besiddelser med jord i Tikøb og Esbønderup.
I området omkring gården er der opstillet flere
mindesten om denne tid.
5. Egebæksvang: Nedlagt landsby fra 15-1600tallet
ved Egebækken. Et par af landsbyens
gårde blev i 1960’erne undersøgt af Nationalmuseet.
6. Flynderupgård ved Espergærde. Denne lystgård
var, som det var almindeligt i Nordsjælland
i 1800-tallet, ejet af byfolk, der havde forpagtere/
forvaltere til at tage sig af landbruget. Den
ombyggede hovedbygning og avlsbygningerne
fra 1915-20 rummer Flynderupgård Museet.
Det omgives af et herregårdslandskab med en
have i romantisk stil. Til Flynderupgård er i dag
knyttet et frilandskulturcenter.
7. Hellebæk: Mesterboligerne og Skæftergården
fra 1700-tallet danner sammen med Probérhuset,
De Edsvornes Hus, mølledammene, møllehuset,
slibemøllen og Hammermøllen et enestående
stykke dansk industrihistorie. På Hammermøllen
findes en udstilling om geværfabrikken,
og i hammersmedjen demonstreres smedning af
bøsseløb.