Nationalpark Kongernes Nordsjælland - Hoteller
Nationalpark Kongernes Nordsjælland - Hoteller
Nationalpark Kongernes Nordsjælland - Hoteller
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
De var baseret på hugst i inddelte skovparter, taksation<br />
af vedmassen og skøn over tilvækst og fremtidigt<br />
forbrug (Fritzbøger 2001:67).<br />
• Skoven i 1820:<br />
Premierløjtnant F.C. von Hertels kort fra 1820<br />
viser, at det nordsjællandske skovareal er halveret<br />
til omkring 150 km 2 i forhold til Videnskabernes<br />
Selskabs kort fra 1768. Dette var mærkeligt<br />
nok en direkte følge af udskiftnings- og<br />
fredskovsordningerne af 1781 og 1805, der havde<br />
til hensigt at stabilisere skovdriften, – men<br />
først virkede på længere sigt:<br />
Fredskovsordningen bestemte, at det delte ejendomsforhold<br />
til højskov, underskov og græsning<br />
i skovene skulle ophøre inden fem år, og at den<br />
fremtidige skov skulle indhegnes og friholdes for<br />
husdyr. Den tidligere ejer af overskoven fik den nye<br />
fredskov, mens bønderne fik kompensation for den<br />
mistede underskov og græsningsret i form af skovlodder,<br />
som bønderne dog straks ryddede til græsningsareal<br />
(Fritzbøger 2001:70).<br />
Den umiddelbare reaktion på reformerne blev således,<br />
at man oplevede den mest omfattende reduktion<br />
i skovarealet nogensinde, idet ca. 1/3 af den danske<br />
skovareal forsvandt på bare 30 år!<br />
• Skoven i perioden 1820-2005:<br />
I begyndelsen af 1800-tallet, da det danske<br />
skovareal havde nået sit hidtidige minimum,<br />
indtraf et vendepunkt for skovbruget. Ved adskillelsen<br />
af de nye fredskove fra det omkringliggende<br />
agerland med fredskovsdiger af jord<br />
og sten havde den naturlige foryngelse medført<br />
en voldsom tilvækst. Skovbruget havde imidlertid<br />
også selv hjulpet til ved at beplante de trætomme<br />
arealer inden for skoven. I Gribskov var<br />
alle åbne arealer inden for skovgærdet tilplantet<br />
ca. 1850.<br />
Som en følge af englænderne tog den danske flåde<br />
i 1807, blev der fældet mange egetræer til bygning<br />
af nye skibe. For at sikre sig ”flådeege” i fremtiden<br />
plantede man derfor et stort antal egetræer i kronens<br />
skove. På forstkort over Gribskov fra 1820’erne kan<br />
man tydeligt se, at flådeegen blev plantet på de jorder,<br />
der havde tilhørt de fraflyttede skovlandsbyer.<br />
Von Langen havde eksperimenteret med bl.a. lærk<br />
og rødgran i Nødebo Holt, Gribs Plantage og Tinghus<br />
Plantagen, hvilket den såkaldte ”Moderlærk” i<br />
58<br />
Bøgeskov i maj malet af P.C. Skovgaard i 1857. For<br />
guldaldermalerne var bøgeskoven symbol på det ægte<br />
danske (efter Scavenius 1994:10)<br />
dag minder os om. Men det var små arealer i forhold<br />
til de beplantninger som fandt sted i 1800-tallet.<br />
Da blev f.eks. hele den store ”Gadeslette” ved<br />
Gadevang tilplantet med rødgran ifølge et skovkort<br />
fra ca. 1810.<br />
Når man betragter generalstabskortet fra 1890 fremgår<br />
det, at det nordsjællandske skovareal voksede<br />
i løbet af 1800-tallet. Dette skyldtes bl.a., at plantagerne<br />
i Tisvilde og Hornbæk, der var plantet i<br />
forbindelse med 1700-tallets sandflugtsdæmpning,<br />
voksede op.<br />
Sammenligner man dernæst 1890-kortet med et moderne<br />
kort vil det fremgå, at skovarealet stadig øges.<br />
I dag arbejder man således på at fordoble Danmarks<br />
skovareal på bekostning af landbrugsarealet (Fritzbøger<br />
2001:94). I <strong>Nordsjælland</strong> foregår en stor del<br />
af skovrejsningen i privatregi med statsstøtte. Incitamentet<br />
er især grundejerens ønske om mere ”natur”<br />
og bedre jagtmuligheder på ejendommen. I farten<br />
glemmer man alt for ofte at tage hensyn til kulturlandskabet,<br />
og man planter skov på steder, hvor der<br />
gennem årtusinder har været tradition for et åbent<br />
landskab.
Change language