Nationalpark Kongernes Nordsjælland - Hoteller

Når Frederik VII og grevinde Danner boede på Frederiksborg
Slot, kom de meget i Gribskov ved Esrum
Sø og på Nordkysten ved Nakkehoved. Frederik VII
tog ofte på jagt, men skovturene og fisketurene på
Esrum Sø, afspejlede en hidtil ukendt folkelighed i
de kongelige kredse.
Ironisk nok faldt denne romantiske dyrkelse af skovens
vilde natur tidsmæssigt sammen med indførelsen
af den rationelle skovdrift i løbet af 1800-tallet.
Også landboreformerne havde medført hurtige og
voldsomme ændringer i det danske kulturlandskab.
Ændringer, som guldalderens kunstnere i stort omfang
valgte at overse, fordi man ønskede at styrke
og genopbygge Danmark gennem illusionen om
det ægte, uberørte, gamle danske landskab. Således
blev bøgeskoven fremhævet som ægte dansk, mens
forstfolkenes nåleskovsplantager blev udeladt (Baagøe
1998a:213).
Efter det danske nederlag ved Dybbøl i
1864 begyndte man at arrangere store
folkelige fester i skovene til fordel for
velgørende formål. I Gribskov var der
to vigtige festpladser på Fruebjerg og på
Tingbakken ved Esrum.
Denne udvikling faldt sammen med de
nye holdninger inden for lægevidenskaben.
Fra midten af 1800-tallet blev den
friske søluft opfattet som helsebringende
af læger, som anbefalede, at man rekreerede
sig i den friske luft ved havet. Allerede
i 1858 åbnede den driftige Helsingør-vekselerer
J.S. Nathanson således
Marienlyst Kur- og Søbadeanstalt. Omgivelserne
ved den stejle kystskrænt gjorde
det ud for Harzens bjergskråninger (Madsen
2003:23). H.C. Andersen var tilsyneladende
alene om sin negative opfattelse
af Nordkysten. Han blev altid forkølet
under sine ophold i 1870’erne hos familien
Collin i Ellekilde og sammenlignede
klimaet her med Nordpolens.
Fra 1880’erne og frem til begyndelsen
af 1950’erne boede mange landliggere
til leje i fiskernes huse. Velhavende københavnere,
skuespillere, sangere og musikere
begyndte at feriere ved havet, og
dette inspirerede mange andre fra hovedstaden til
at tage ud til kysten i sommerperioden. Hoteller og
talrige pensionater skød op i de gamle fiskerlejer
langs Øresundskysten og på Nordkysten, og samtidig
begyndte man at udstykke grunde med henblik
på sommervillaer, som blev bygget af velstillede
københavnere. Det var store huse, tegnet af tidens
bedste arkitekter i nordisk drage- eller schweizerhusstil.
I perioden 1900-1940 blev der opført mange sommerhuse
ved kysten. Efter 2. verdenskrig kom der
for alvor gang i udstykningerne i den kystnære
zone, som følge af den generelle velstandsstigning.
På grund af restriktionerne efter krigen var
de første sommerhuse meget små, men i løbet af
1960’erne vandt typehusene indpas (Olsen og Wulff
1995:15).
Reklameplakat for Gilleleje Hotel og Badepensionat fra
omkring 1900. Gilleleje Lokalhistoriske Arkiv.
61