Nationalpark Kongernes Nordsjælland - Hoteller

Særlig karakteristisk for kulturlandskabet
i korridoren Kronborg-
Gurre-Krogerup er de mange storstensgrave
fra bondestenalderen,
som er bevaret i skovene. Den
største gruppe på fem stenalderhøje
ligger i Risby Vang. Videdyssen
har ligesom mange af stendysserne
i Horserød Hegn og Hornbæk
Plantage to gravkamre, dækket af
en langhøj eller en rundhøj. Sydligt
i Risby Vang ligger en temmelig
ødelagt langdysse. Jordhøjen er
noget udskredet, og man ser fl ere
væltede randsten og en rest af et
kammer. På stenalderhøjens nordøstlige
side har man fundet en fl ad
sten, på hvis plane overside man
har fundet 30–40 skålfordybninger
fra bronzealderen (ca. 1.800-500
f. Kr.). Sådanne skålgruber er også
fundet på en jordfast sten i området
nord for Gurre.
Der ligger mange gravhøje i Hornbæk Plantage.
De stammer sandsynligvis fra ældre bronzealder,
men fund af bl.a. lerkar og bronzegenstande viser,
at gravhøjene også blev anvendt til begravelser i
yngre bronzealder (Hvass 1999:20f). Disse gravhøje
tyder på, at bronzealderbebyggelsen lå nærmere
kysten end bondestenalderens bosættelser.
Kendskabet til jernalderen i området er endnu mangelfuldt,
men på den frugtbare morænejord ved
Saunte, har man udgravet fl ere faser af en gård fra
omkring Kristi fødsel (Hvass 1999:23). Ved Sindshvile
ved Espergærde har man ligeledes fundet fl ere
faser af en jernaldergård, hvor der har været udvundet
jern af myremalm (se kap. 4.2.1).
Tikøb sogn er ét af de største sogne i Danmark.
Landsbykirken i Tikøb er antagelig bygget oven
på et hedensk kultsted fra jernalder og vikingetid.
Stedet nævnes 1164-78 som ”Tiwithcop”, som kan
betyde den indviede skov for krigsguden Tyr (Hvass
1999:26).
Landskabskorridoren har to befæstede anlæg fra
middelalderen, Valdemar Atterdags Gurre fra 1300tallet
og Erik af Pommerns fæstning Krogen/Kronborg
ved Helsingør fra 1400-tallet, (se kap. 4.2.2).
Landskabskorridoren Kronborg-Gurre-Krogerup.
De farvede områder markerer statsejede arealer.
Helsingør
Af de huse, som fandtes i Helsingør i slutningen af
1700-årene, er 85 % bevaret. Den ældste bygning er
den romanske kirke Sankt Olai Kirke fra 1200-tallet.
De gotiske bygninger, der hører til Sankt Marie
Kirke med Karmeliterklostret samt navnlig de
grundmurede stenhuse i Strandgade og Stengade
er fra 1400-1500-tallet bl.a. Sundtoldskaréen og de
bagved liggende gårde, f.eks. Oxernes Gaard fra ca.
1500 og Dommergården fra ca. 1550 (Skov- og Naturstyrelsen
2000:14).
David Hansens Gaard fra 1579 og Dahls Gaard
fra begyndelsen af 1700-tallet og Putschers Gaard
fra midten af 1700-tallet - alle i Stengade - er fi ne
eksempler på bygninger i de yngre stilarter renæssance,
barok og rokoko (Skov- og Naturstyrelsen
2000:33).
Da arkitekt N.H. Jardin tegnede Marienlyst Slot,
som Frederik V opførte i perioden 1759-63, valgte
han den nye strengt symmetriske Louis Seize-stil,
der repræsenterede klassicismens første periode.
Flere huse i Helsingør blev frem til ca.1850 bygget
i denne harmoniske og enkle stil.
121