Nationalpark Kongernes Nordsjælland - Hoteller

• Bergmandsdalen mellem Helsingør og Snekkersten:
På bopladsen er fundet mange fornemme
jagtvåben og redskaber bl.a. tre hjortetaksredskaber
med indridsede ornamenter, harpuner
af rådyrtak, stenøkser og flintredskaber. Hertil
kommer skeletrester af tre mennesker foruden
knogler af bl.a. hval, sule, kongeørn og geirfugl
(Petersen m.fl. 1978).
• Salpetermosen: Mesolitisk boplads, som ligger
på en holm midt i et tidligere moseområde, som
i dag delvis er dækket af Hillerød by. Gode bevaringsforhold
for dyreknogler har betydet, at
mere end 50 arter af pattedyr, fugle og fisk er
repræsenteret. Kronhjort, herunder mange nyfødte
kalve, dominerer. Jagten på Kronhjort i
forårsmånederne er antagelig baggrunden for, at
jægere fra Kongemosekulturen og Ertebøllekulturen
har opsøgt lokaliteten. Knogler fra sæl og
fisk viser, at der har været forbindelse til kysten
(Kramer 2001a).
• Melby Enghave: Delvis forstyrret øst-vest orienteret
jordfæstegrav fra Ertebøllekulturen, ca.
4.800 f. Kr. En 158 cm høj mand på 35-50 år
lå udstrakt på ryggen, og ved hovedet lå der to
trindøkser (Hansen 1972).
Rekonstruktion af ansigtet af den 5-årige stenalderdreng
fra graven på Nivågård. Foto: Unit of Art in Medicine,
University of Manchester.
Indridsede ornamenter og boreornamentik på genstande
af hjortetak fra Bergmansdal (efter Petersen og Petersen
1978).
• Kassemose: Køkkenmødding vest for Arresø.
Skaldyngen strækker sig langs den gamle
strandvold fra den tid, hvor havet lå 4,5 m højere
end nutidens, og Arresø stod i forbindelse
med Kattegat gennem et sund, som i dag er engene
Kassemose og Melby Overdrev. Nationalmuseet
undersøgte skaldyngen i 1906 og fandt
redskaber fra Ertebøllekulturen og tidlig bondestenalder.
Man fandt også skelettet af en mand,
som var gravlagt i skaldyngen i stenalderen
(Busch 1963:67f).
• Nivå Fjorden: Fossil stenalderfjord, som i Ertebølletid
skar sig fire km ind i landet. 24 senmesolitiske
bopladser kendes fra det lave næs
ved fjordens ydre og midterste del, mens kun få
af bopladserne lå på holme i fjorden. Carl Neergaard
gravede i 1912 på Nivågårdbopladsen.
Udgravningerne er senere fortsat af Hørsholm
Egns Museum, hvorved der er fremkommet en
barnegrav og en mulig mesolitisk hustomt (Jensen
og Hansen 1999). På Nivå 10 bopladsen har
museet ligeledes påvist spor af flere hyttetomter
og grave (Jensen 1998 og 2001).
• Søborg Sø, Esrum Ådal og Villingbæk: Her
var i stenalderen lavvandede fjorde. Jæger- og
samlerbefolkningen boede langs bredderne, på
små holme og ved fjordmundingen. I de tidligere
fjordområder er der gjort spredte fund af
fiskespyd og ruser.
29