Nationalpark Kongernes Nordsjælland - Hoteller
Nationalpark Kongernes Nordsjælland - Hoteller
Nationalpark Kongernes Nordsjælland - Hoteller
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
86<br />
Høbjerg-Valby-<br />
Bakkebjerg<br />
5.3 Korridoren Høbjerg - Valby -<br />
Bakkebjerg<br />
Beliggenhed<br />
Landskabskorridoren Høbjerg-Valby-Bakkebjerg<br />
udgør et sammenhængende kultur- og naturmiljø<br />
fra Høbjerg Hegn og Valby Hegn og videre op langs<br />
Tobro Å og Højbro Å til de fredede arealer omkring<br />
gravhøjene på Bakkebjerg ved Rågeleje og de offentligt<br />
ejede arealer ved Heatherhill på Kattegatkysten.<br />
I stenalderen var vådbundsområderne langs<br />
Højbro Å og i Hanebjerg Mose fjorde med forbindelse<br />
til Kattegat. Gravhøjene ved Bakkebjerg og<br />
på Heatherhill vidner om den senere oldtidsbebyggelse<br />
langs disse fossile stenalderfjorde. Korridoren<br />
omfatter områder i Græsted-Gilleleje og Helsinge<br />
kommuner.<br />
Kulturhistorisk beskrivelse<br />
Midt gennem Rågeleje by løber den nu delvist rørlagte<br />
Højbro Å, der afvander det større lavtliggende<br />
Heatherhill. Foto: Liv Appel 2004.<br />
område mellem Mønge, Laugø og Ørby. I slutningen<br />
af jægerstenalderen var dette vådområde et fjordsystem,<br />
som vest om Unnerup strakte sig ind mellem<br />
Heatherhill og Hesselbjerg. Dette fjordsystem har<br />
sandsynligvis tiltrukket fangstfolk, men der har kun<br />
været gennemført få arkæologiske undersøgelser i<br />
området (Pedersen 1991:7).<br />
Landskabskorridoren Høbjerg-Valby-Bakkebjerg<br />
er særlig rig på gravhøje. De fleste gravhøje ligger<br />
i Blistrup sogn. Gravhøjene blev bygget over storstensgrave<br />
og stenkister i bondestenalderen (3.900<br />
- 1.800 f.Kr.) eller over egekister og stenkister i ældre<br />
bronzealder (1.800-1.000 f.Kr.). Disse gravhøje<br />
har præget landskabet i bronzealderen, hvor de ofte<br />
blev genanvendt til nye begravelser.<br />
De gravhøje, som arkæologen Vilhelm Boye fra Nationalmuseet<br />
registrerede ved herredsberejsningen<br />
i 1886, udgør grundlaget for Kulturarvsstyrelsens<br />
database ”Fund og Fortidsminder”. Hertil kommer<br />
de gravhøje, som er beskrevet i markbogen fra<br />
1680’erne, og som er gengivet på de ældste kort fra<br />
17-1800-tallet.
Change language