Kapitel 1

Arbejdsudbuddet
En barselsudligningsordning for hele arbejdsmarkedet efter samme kriterier som den netop vedtagne
ordning på DA/LO-området vurderes ikke at mindske arbejdsudbudet, idet varigheden af orlovsperioderne
for langt de fleste allerede er oppe på det niveau som omfattes af udligningen.
Indføres derimod en ordning med længere varighed og højere dækning, vil det alt andet lige øge de
økonomiske incitamenter til, at flere holder længere barsel. Samfundsøkonomisk vil dette føre til en
nedsættelse af arbejdsudbuddet, hvilket kan reducere mulighederne for at rekruttere arbejdskraft i
nogle sektorer. Samtidig vil en yderligere belastning af arbejdsgiverne udgiftsmæssigt medføre lavere
beskæftigelse.
De offentlige finanser
En obligatorisk barselsudligningsordning for hele arbejdsmarkedet, som indebærer, at løn under
barsel bliver mere udbredt på arbejdsmarkedet må alt andet lige formodes at øge det samlede træk
på barselorlovsordningen, idet der er økonomiske incitamenter til at holde mere og længere barsel.
En barselsudligningsordning for hele arbejdsmarkedet efter samme kriterier som den netop vedtagne
ordning på DA/LO området vurderes dog kun i begrænset omfang at mindske arbejdsudbudet,
idet den afholdte barselorlov for langt de fleste allerede er længere end den periode, som omfattes
af udligningen.
Kapitel 6 – Organisation og administration
I kapitel 6 har udvalget overvejet, hvordan en barselsudligningsordning etableret ved lov, skal organiseres
og administreres.
Organisationsformen er ikke afgørende for, hvilke modeller til udligningsordninger, der kan opstilles.
De fleste af de eksisterende udligningsordninger er etableret af en arbejdsgiverforening, evt. som
led i overenskomstforhandlingerne, som bl.a. den nyligt aftalte barselsudligningsordning på DA/LOområdet.
En lovbaseret udligningsordning kan organisatorisk etableres som en forvaltningsmyndighed, enten
som en ny enhed i en eksisterende myndighed eller som en selvstændig forvaltningsmyndighed.
Udligningsordningen bliver dermed en del af den offentlige forvaltning, og udligningsordningens
myndighedsudøvelse bliver underlagt de almindelige forvaltningsretlige regler, herunder reglerne i
forvaltningsloven og offentlighedsloven. Som eksempel på en ordning, der er organiseret som en
del af en offentlig myndighed, er Feriekonto-ordningen, der administreres af Arbejdsdirektoratet
med teknisk administrativ bistand fra ATP.
En anden mulighed er at etablere en lovbaseret ordning som et selvejende institution, der finansieres
af målgruppen for ordningen og som ledes af en bestyrelse med ansvar for ordningens administration.
En selvejende institution indgår ikke i det statslige hierarki, men har en selvstændig og uafhængig
ledelse. Dette betyder, at den selvejende institution ikke er undergivet instruktionsbeføjelser, men
alene kan styres ved retlig regulering i form af love og bekendtgørelser.
11