Kapitel 1

er de samlede omkostninger til løn under barsel beregnet, og bidraget kan fastsættes herefter. Udvalget
har valgt, at beregne bidraget som et kronebidrag, da kombinationen kroneloft-kronebidrag
giver færrest utilsigtede omfordelinger mellem højt- og lavtlønsvirksomheder, jf. kapitel 3, pkt. f.
Hertil kommer, at en kombination af kroneloft og kronebidrag vil give den mindst mulige løndrivende
effekt. En obligatorisk udligningsordning vil betyde, at der vil være arbejdsgivere, som kommer til at
bidrage til ordningen, uden at de i første omgang får noget igen, fordi de hverken efter overenskomst
eller individuel aftale betaler løn under barsel til deres ansatte eller evt. kun en løn som ligger
under, hvad de ville kunne få refunderet. Det er udvalgets forventning, at sådanne arbejdsgivere
meget hurtigt efter en udligningsordnings ikrafttræden vil efterkomme ønsker fra deres ansatte eller
måske ligefrem tilbyde dem løn under barsel op til ordningens maksimum. Det vil for den enkelte
arbejdsgiver være praktisk talt gratis at give et sådant tilbud. Det er udvalgets vurdering, at man vil
være nødt til at acceptere en vis løndrivende effekt, men det har for udvalget været afgørende, at
den bør begrænses mest muligt. Udvalgets beregninger er foretaget ud fra den forudsætning, at alle
de berørte arbejdsgivere betaler løn under barsel, og får refusion herfor dog højst forskellen mellem
kroneloftet og barselsdagpengerefusionen.
Et andet væsentligt argument for at vælge en kombination af kroneloft og kronebidrag er, at det
efter udvalgets vurdering, er det teknisk og administrativt mest enkle, da alle skal betale det samme
pr. fuldtidsansat. Man undgår herved en individuel beregning af bidraget for hver enkelt ansat, som
vil være teknisk meget kompliceret og administrativt belastende.
Endelig har det haft betydning for udvalgets valg af kriterier, at der på det danske arbejdsmarked
er en tradition for, at lovgivning, der supplerer eller udfylder aftaler, der er indgået mellem organisationerne
på arbejdsmarkedet, hvis det er muligt tager sit udgangspunkt i ledende overenskomster
på området, eftersom loven alene skal udfylde de huller, som ikke er udfyldt ved overenskomst.
Ferieloven og reguleringer heri er et eksempel på denne tradition. Også på den baggrund
har udvalget valgt at lægge sig op ad DA og LO’s aftale – både for så vidt angår arbejdsgiverrefusion
og dækningsperiode, og for så vidt angår bidragsformen.
Ved afgrænsningen af modellerne har udvalget endvidere ud fra beregningstekniske hensyn lagt til
grund, at udligningsordningerne kun skal give ret til refusion af lønudgiften til arbejdsgivere, hvis
medarbejdere er berettigede til barselsdagpenge fra kommunen. Hertil kommer, at arbejdsgivernes
dagpengerefusion fra kommunen, som højst kan udgøre dagpenge for 52 uger, fragår før refusionen
fra udligningsordningen.
Datagrundlag
Til beregning af de økonomiske konsekvenser ved en national barselsudligningsordning og afledte
modeller deraf er der taget udgangspunkt i data fra CPR-registeret over børn født i 2002 og deres
forældre. Disse data er kombineret med bl.a. skatteregisterdata med oplysningssedler fra alle arbejdsgivere.
Alle opgørelser er for 2002. I det følgende er der – hvor intet andet er angivet – taget
udgangspunkt i disse data. Afvigelser i forhold til tal fra Danmarks Statistik skyldes bl.a., at de anvendte
data i redegørelsen for lønmodtagere baserer sig på skattedata for et helt år, hvor Danmarks
Statistiks opgørelse baserer sig på en bestemt uge i året.
På det danske arbejdsmarked var der i 2002 ca. 2,65 mio. lønmodtagere. Omregnet til fuldtidspersoner
svarer det til ca. 2,15 mio. Arbejdsmarkedet kan opdeles på sektorer og brancher. I det følgende
benyttes en opdeling på kommunal, privat og statslig sektor, samt en opdeling på 9 brancher.
47