Kapitel 1

Der er i princippet intet til hinder for, at en udligningsordning dækker en længere periode, end
hvad der følger af de underliggende aftaler om løn under barsel.
Hvis en udligningsordning imidlertid ikke skal være løndrivende, se nærmere herom i kap. 5, bør
dækningsperioden ikke være længere end den aftalte periode med ret til løn under barsel.
Ved overvejelsen af hvilken dækningsperiode, der skal gælde i en udligningsordning, er det således
også væsentligt, hvem der skal være omfattet af udligningsordningen, herunder om det skal
være hele arbejdsmarkedet eller dele af arbejdsmarkedet, evt. bestemte brancher eller overenskomstområder.
Ad e. Bidraget: finansiering og fastsættelse af bidrag
Når de samlede omkostninger i en udligningsordning er opgjort, kan bidraget for den enkelte arbejdsgiver
fastsættes.
Der er to forskellige metoder at opgøre bidraget på: Bidragene kan enten være lønsumsbaserede
eller fastsat som et kronebidrag pr. fuldtidsansat lønmodtager.
Ved et lønsumsbidrag betaler en arbejdsgiver en procentdel af sin samlede lønsum. En arbejdsgiver
med højt lønnede medarbejdere vil på denne måde betale mere pr. medarbejder end en arbejdsgiver
med lavt lønnede medarbejdere.
Et lønsumsbidrag kan kombineres med et loft på bidraget. Bidraget kan f.eks fastsættes til en vis
procentdel af lønsummen, men maksimalt udgøre et bestemt beløb. Et maksimum på et lønsumsbidrag
indebærer, at forskellen på bidraget for arbejdsgivere til lavtlønnede og arbejdsgivere
til højtlønnede reduceres.
Ved et kronebidrag deles den samlede forventede udgift med antallet af fuldtids lønmodtagere
omfattet af ordningen. Dermed fås et gennemsnitligt kronebidrag pr. fuldtids lønmodtager. Denne
fremgangsmåde er anvendt i DA/LO´s netop aftalte barselsudligningsordning.
Ved et kronebidrag betales altså det samme beløb i kroner pr. medarbejder, uanset hvad denne
medarbejder tjener.
De to forskellige måder at opgøre bidraget på, herunder sammenhængen med fastsættelsen af
refusionen, vil kunne have store konsekvenser for den omfordeling, der vil ske inden for ordningen.
Se herom under punkt f., omfordelingsafsnittet.
Differentierede bidrag
Bidrag til en udligningsordning kan endvidere variere afhængig af medarbejdergruppe eller aldersprofil.
I Grafisk Arbejdsgiverforenings syge- og barselfond, jf. kap. 2.3, kan arbejdsgiveren vælge mellem
forskellige refusionsklasser inden for medarbejdergrupperne, og størrelsen af refusionen er nøje
knyttet til den faste ydelse, arbejdsgiveren vælger at betale. Det forudsættes, at bidraget til den
laveste refusionsklasse er obligatorisk.
41