Kapitel 1

da udsvingene i barselsomkostningerne bliver reduceret. En barselsudligningsordning kan derfor
mindske arbejdsgiverens risiko og dermed reducere en af barriererne ved etablering af nye virksomheder.
Det er klart, at den største belastning og risiko er i brancher og erhverv med små virksomheder,
hvor lønmodtagerne i stor udstrækning er yngre kvinder.
5.4 Afledte virkninger af at indføre udligningsordninger
Udviklingen i lønomkostninger og timelønninger
Hvorvidt man kan tale om selvstændigt løndrivende virkninger afhænger overordnet af, hvordan
udligningen indføres og hvad den omfatter.
Hvis der er tale om aftalebaseret ordning, hvor lønmodtagere og arbejdsgivere frivilligt, som en integreret
del af en lønforhandling, indfører en udligningsordning, kan ordningen ikke siges at øge lønstigningerne
samlet set. Det må forventes, at både arbejdsgiverne og lønmodtagerne er klar over,
hvor meget en hvilken som helst delaftale, herunder også en evt. udligningsordning, øger udgifter
for virksomhederne eller giver særlig lønforhøjelse for nogle grupper eller virksomheder osv. Da aftalerne
indgås samlet, kan de enkelte elementer, ideelt set, ikke udpeges som specielt løndrivende.
Tilsvarende kan man heller ikke sige, at bidragsbelastningen af arbejdsgiverne vil medføre lavere
lønudvikling end ellers, idet denne øgede belastning også er kendt ved den samlede aftales indgåelse.
Hvis udligningsordningen ikke fremkommer som en del af en samlet aftale om løn- og arbejdsforhold,
er situationen som udgangspunkt en anden.
En barselsudligningsordning, der indføres udenfor og uafhængigt af samlede lønaftaler, kan virke
som en nedre standard. I dag findes arbejdsgivere, der ikke betaler løn under barsel. Ved indførelse
af en obligatorisk ordning vil disse arbejdsgivere kunne tilbyde deres ansatte det løn- og personalegode
som løn under barsel efter udligningsordningens minimumsvilkår er, uden yderligere udgifter
for den pågældende arbejdsgiver. Dette vil indebære en udbredelse af løn under barsel til virksomheder,
brancher og sektorer, som ikke i dag har løn underbarsel, hvilket er løndrivende for de ansatte,
der ikke har løn under barsel i deres nuværende ansættelsesvilkår, jf. regneeksempel i boks. Eller
for at være mere præcis: udgiften til løn under barsel fordeles på en større gruppe arbejdsgivere end
dem, som giver lønmodtagerne de bedre vilkår. Og når arbejdsgiverne allerede har afholdt udgiften
til udligningsordningen, er omkostningerne ved at aftale løn under barsel mindsket betydeligt.
76