Kapitel 1

sektorer være størst i den kommunale sektor med ca. 1.009 kr. pr. fuldtidsansat. I den statslige sektor
vil udgiften være 707 kr. pr. fuldtidsansat og i den private sektor vil den gennemsnitlige udgift
være 801 kr. pr. fuldtidsansat.
4.2.3. Bidraget
Da de totale omkostninger ved en national udligningsordning vil være godt 1,8 mia. kr. jf. ovenstående,
skal hver arbejdsgiver bidrage med 848 kr. om året pr. fuldstidsansat for at dække udligningsordningens
udgifter til løn op til loftet for personer på barsel. Hertil kommer administrationsomkostninger
på 20 kr. jf. kapitel 6, således at det samlede bidrag pr. fuldtidsansat pr. år kan skønnes
til 868 kr.
De totale bidrag fordelt på brancher og sektorer ses i Tabel 4 nedenfor.
Tabel 3: Totale bidrag (ekskl. adm.omk.) fordelt på brancher og sektorer
Mio. kr. Kommunal Privat Stat I alt
Landbrug mv. 27,1 27,1
Industri 318,6 318,6
Energi og vandforsyning 7,2 7,2
Bygge- og anlægsvirksomhed
112,4 112,4
Handels- og restauration 256,6 256,6
Transportvirksomhed 110,1 3,4 113,5
Finansieringsvirksomhed 242,0 6,0 248,1
Offentlige og personlige tj. 451,5 99,8 85,6 636,9
Uoplyst 3,8 91,6 2,8 98,2
I alt 455,2 1.265,5 97,8 1.818,5
Bidraget fordelt på sektorer og brancher afhænger af antal fuldtidsansatte i de enkelte sektorer og
brancher.
De brancher der bidrager mest til udligningsordningen er Industri, Handels- og restaurationsvirksomhed,
Finansieringsvirksomhed og Offentlige og personlige tjenesteydelser. Tilsammen bidrager
de med knap 1,5 mia. kr.
Set over sektorer er det den private sektor der med knap 1,3 mia. kr. skal bidrage med mest til udligningsordningen,
i kraft af, at den udgør godt 2/3 af arbejdsmarkedet.
I forhold til lønsummen er det, jf. nedenstående tabel, offentlige og personlige tjenester, der som
branche bidrager mest til udligningsordningen. Bidragene udgør 0,30 pct. af branchens samlede
lønsum. Bygge- og anlægsvirksomhed og handels- og restauration bidrager med en næsten tilsvarende
andel af deres samlede lønsum.
54