Kapitel 1

More documents

Recommendations

Info

Spørgeskemaundersøgelse af udenlandske ordninger BILAG 4 Til brug for arbejdet i udvalget er der indsamlet oplysninger om andre landes barselsorlovsordninger forså vidt angår retten til orlov og om størrelsen og finansieringen af orlovsydelsen for den enkelte. Oplysningerne er indsamlet omkring årsskiftet 2003/04. Der er udsendt et spørgeskema på engelsk til 14 EU lande, stilet til medlemmerne af EU’s High Level Group vedrørende ligestilling, samt på dansk til kontaktpersoner i de nordiske lande. Alle lande har meldt tilbage. Ikke alle lande har fuldt ud besvaret alle spørgsmålene, og en del har sendt supplerende materiale i form af lovgivning, pjecer og hjemmesidehenvisninger. I det omfang det har været muligt ud fra dette, er besvarelserne af spørgsmålene i så fald udledt af materialet. Frankrig og Luxembourg har svaret på fransk, og besvarelserne er oversat af translatør. Spanien har svaret lang tid efter svarfristen og kun på spansk, så besvarelsen herfra er ikke medtaget. Der er spurgt om, hvordan lovgivningen vedrørende ret til barsel er, for på denne måde at få forståelse for hvordan finansieringen anvendes. Der er, selvom der ikke er pligt til dette i henhold til EU reglerne, også spurgt til reglerne for fædres mulighed for at holde barselsorlov, samt til evt. finansiering heraf. Spørgeskemaet og besvarelserne fra de enkelte landes kan fås i kopi ved henvendelse til Ligestillingsafdelingen. Sammenfattende kan det siges, at samtlige lande er der lovgivet om ret til fravær fra arbejdet i forbindelse med graviditet og fødsel. Kvindens barselsperiode varierer mellem landene fra 9 uger op til 52 uger. I flere lande (Belgien, Tyskland, Luxembourg, Portugal, Island og Frankrig) forlænges moderens barselsperiode med et antal uger ved flerbørnsfødsler. I Frankrig kan moderens barselsperiode ligeledes forlænges afhængigt af hvor mange børn der er i familien i forvejen. I Italien og Grækenland har moderen ret til at reducere arbejdstimerne pr. dag med op til 2 timer om dagen indtil barnet er blevet henholdsvis 1 eller 2 år gammelt. Faderen ret til barselsperiode varierer mellem landene fra slet ingen beskyttelsesperiode, til 2-18 dage (for de fleste lande) I Frankrig og på Island forlænges faderens barselsperiode ved flerbørnsfødsler. Island, Finland, Norge og Sverige har som de eneste lande særlige perioder forbeholdt fædrene, hhv. 3 måneder, 12 dage, 4 uger og 2 måneder. Det er gennem forskellige ordninger sikret, at mødre, som minimum, oppebærer samme ydelser under graviditet og barsel, som under sygdom jf. graviditetsdirektivet. Ydelserne dækkes vidt forskelligt, bl.a. af det offentlige, sygeforsikrings ordninger, sygesikringer, en central arbejdsløsheds fond, centrale barselsfonde, arbejdsgiveren m.m., og der er forskelle i ydelserne i nogle af de enkelte lande alt efter om moderen er offentlig eller privat ansat.
Generelt kan det siges, at moderen modtager mellem 70 -100 % af hendes fulde løn før graviditeten/barslen. Dog er der i enkelte lande opstillet maksimums- og minimums grænser for, hvor stor/lille en ydelse moderen kan modtage. Faderens ret til særlige ydelser under hans barselsorlov dækkes ligeledes vidt forskelligt fra land til land, dog oftest via de samme regler som gælder for moderen. Ydelsen spænder fra de 70 % op til 100 % af den fulde løn for faderen. Der er dog enkelte lande hvor moderen f.eks. får udbetalt sine ydelser fra en central arbejdsløshedsfond og hvor faderen får sine ydelser dækket af arbejdsgiveren (Holland). Ydelsernes størrelse kan afhænge af, om hvorvidt faderen er offentlig eller privat ansat. Der er opstillet visse minimums- og maksimums satser for ydelserne i flere lande. Ydelserne er finansieret via følgende fire kategorier; a. Forsikring, b. Offentlig ydelse, c. Arbejdsgiverbetalt fond samt d. Statsfinansieret fond. De forskellige landes ordninger Hermed en kort sammenfatning af, hvorledes de forskellige lande har finansieret deres ydelser. Østrig, Storbritannien og Grækenland, som er de lande hvor sikring af ydelserne sker gennem en kombination af forskellige ordninger, har ikke svaret på i hvilke perioder udbetalingen fra de forskellige ordninger sker. Bortset fra Finland og Irland har ingen andre lande nærmere redegjort for hvorfra den procentuelle fordeling af indbetalingerne til henholdsvis forsikringsordninger og fonde kommer. I Østrig finansieres 70 % af barselsorloven af en reguleringsfond (family burden equalisation fund) mens de resterende 30 % finansieres via sygeforsikringsordninger. I Irland finansieres barselsorloven via en betalings relateret social forsikring (Pay Related Social Insurance (PRSI)) hvor både arbejdstagere, selvstændige og arbejdsgivere har betalt til den sociale forsikrings fond. Den sociale forsikrings fond var i 2002 finansieret således; PRSI bidrag fra selvstændige 5.3 % PRSI bidrag fra arbejdstagere 20.3 % PRSI bidrag fra arbejdsgivere 73.4 % Investeringer m.m. 1.1 % I Norge finansieres barselsorloven af folketrygden, som er en offentlig ydelse. Selvstændige erhvervsdrivende har mulighed for at tegne en tillægsforsikring i folketrygden, hvorefter de har ret til 100 % indtægtsdækning i stedet for 65 %. Tillægsforsikringen er selvfinansieret.
Page 1 and 2:
Indholdsfortegnelse Kapitel 1. Indl
Page 3 and 4:
Kapitel 1. Indledning 1.1. Baggrund
Page 5 and 6:
elsen og Ligestillingsministeriet.
Page 7 and 8:
Som en del af dette afsnit er udarb
Page 9 and 10:
For at sikre en reel udligning foru
Page 11 and 12:
Arbejdsudbuddet En barselsudligning
Page 13 and 14:
Kapitel 2. Løn under barsel og bar
Page 15 and 16:
Det øvrige private arbejdsmarked u
Page 17 and 18:
a) Med virkning fra 1. juli 2004 ud
Page 19 and 20:
Såvel biologiske forældre som ado
Page 21 and 22:
Med det nyligt vedtagne mæglingsfo
Page 23 and 24:
sation fra ordningen udgør derved
Page 25 and 26:
Industriens Barselfond refunderer a
Page 27 and 28:
et tilskud, der skal dække forskel
Page 29 and 30:
Anciennitetskrav Der er til ordning
Page 31 and 32:
er medlem af Danmarks Apotekerforen
Page 33 and 34:
2.3.4. Barselsudligningsordningen p
Page 35 and 36: Ordningen trådte gradvist i kraft
Page 37 and 38: Kapitel 3. Elementer og kriterier f
Page 39 and 40: Ad c. Karensperiode og andre beting
Page 41 and 42: Der er i princippet intet til hinde
Page 43 and 44: Tabel 1. Omfordelingsvirkning af d
Page 45 and 46: For en arbejdsgiver med kun få, me
Page 47 and 48: er de samlede omkostninger til løn
Page 49 and 50: i 2002 delt med det samlede antal k
Page 51 and 52: Tabel f: Fordeling af fødsler hvor
Page 53 and 54: Tabel 1: Totale omkostninger fordel
Page 55 and 56: Tabel 4: Totale omkostninger (ekskl
Page 57 and 58: arbejdsmarkeder valgt at beskrive f
Page 59 and 60: Tabel 8: Omkostninger pr. fuldtidsa
Page 61 and 62: Tabel 11: Total omfordeling fordelt
Page 63 and 64: Den dyreste udligningsordning, er d
Page 65 and 66: ningsordningen for den private sekt
Page 67 and 68: overenskomstbaserede udligningsordn
Page 69 and 70: Tabel 20: Omkostninger pr. fuldtids
Page 71 and 72: Tabel 24: Omfordeling pr. fuldtidsa
Page 73 and 74: Kapitel 5. Konsekvenser af barselsu
Page 75 and 76: Med en mere ligelig fordeling af ud
Page 77 and 78: Boks. Regneeksempel på effekten p
Page 79 and 80: Kapitel 6. Organisation og Administ
Page 81 and 82: Administrationen af en udligningsor
Page 83 and 84: Oversigt over besvarelser fra de h
Page 85: BILAG 3 Skema over løn under barse
Page 89 and 90: I Luxembourg finansieres ydelserne
show all

Kapitel 1

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?