Kapitel 1

More documents

Recommendations

Info

en virksomhed sjældent vide, hvornår og i hvilket omfang, virksomheden skal betale løn under barsel. Der er i de senere år etableret en række barselsudligningsordninger, som omfatter større eller mindre dele af arbejdsmarkedet. DA og LO har i forbindelse med de netop afsluttede overenskomstforhandlinger etableret en større barselsudligningsordning, der omfatter hele DA/LOområdet og samtidig respekterer de eksisterende udligningsordninger inden for DA/LO-området, jf. beskrivelsen i kapitel 2.3. Arbejdsgivere, der ikke har forpligtet sig til at udbetale løn under barsel, er i en anden situation, fordi de ikke vil have direkte omkostninger i forbindelse med barsel. En udligningsordning, som alle arbejdsgivere, inklusive arbejdsgivere, der ikke er forpligtet til at betale løn under barsel, deltager i og bidrager til, vil give den største udligning mellem arbejdsgiverne. Hvis en udligningsordning alene skulle omfatte arbejdsgivere, der er forpligtet til at betale løn under barsel, reduceres omfordelingen af barselsomkostninger. Ved at holde arbejdsgivere, der ikke udbetaler løn under barsel ude af ordningen, risikerer man også, at omfordelingen alene sker mellem arbejdsgivere, der har mange kvinder ansat. Ad b. Obligatorisk/frivillig Om en udligningsordning er obligatorisk eller frivillig, har stor betydning for den enkelte arbejdsgivers adfærd. Hvis arbejdsgiveren ikke har indgået aftale om løn under barsel, vil denne ikke tilslutte sig en udligningsordning frivilligt. Det samme gælder, hvis arbejdsgiveren er i en mandsdomineret branche/virksomhed, der kun sjældent og i mindre omfang kommer til at afholde omkostninger i forbindelse med barsel. Blandt de eksisterende udligningsordninger er langt de fleste obligatoriske. Disse ordninger følger afgrænsede overenskomstområder, indenfor hvilke alle arbejdsgivere er forpligtede. For en stor del af de områder, hvor der er etableret en udligningsordning, er kønsfordelingen skæv med en overvægt af mandlige lønmodtagere, og derfor har bidragene fra den enkelte arbejdsgiver været forholdsvis beskedne. Frisørmestrenes ordning er derimod et eksempel på en ordning, hvor der er mange kvindelige lønmodtagere, og hvor det er frivilligt, om man vil tilslutte sig ordningen. Kun 40% af frisørmestrene har tilsluttet sig ordningen, og ca. 99% af deres medarbejderne er kvinder. De tilsluttede frisørmestre betaler derfor også et væsentligt større bidrag til udligningsordningen end arbejdsgivere i andre ordninger. Alt andet lige vil en frivillig ordning betyde, at det hovedsageligt er arbejdsgivere, der har mange omkostninger i forbindelse med barsel, som vil lade sig omfatte af ordningen. Dette er Frisørmestrenes ordning et eksempel på. I en frivillig ordning bliver udligningen til en vis grad indholdsløs, idet der alene vil blive udlignet mellem arbejdsgivere med samme høje risikoprofil. I stedet fordeles udgifterne for den enkelte blot over tid. En obligatorisk ordning sikrer, at udgifterne fordeles over en større gruppe med forskellig barselsadfærd, og herved kan niveauet for bidraget holdes nede. 38
Ad c. Karensperiode og andre betingelser Det skal overvejes, om der skal være en karensperiode, dvs. en periode, hvor arbejdsgiverne indbetaler til ordningen uden at have ret til refusion. En karensperiode kan have to formål, dels opbygningen af likviditet i udligningsordningen, dels at der ikke trækkes på udligningsordningen, inden arbejdsgiveren har deltaget i indbetalingen. Hvis ordningen er obligatorisk, vil der ikke være samme behov for en karensperiode, idet der ikke er mulighed for at spekulere mod ordningen. En obligatorisk ordning vil dog stadig have brug for opbygning af likviditet. I flere overenskomster er retten til løn under barsel betinget af en vis ansættelsesanciennitet hos den enkelte arbejdsgiver. Dette krav er i nogle af de eksisterende udligningsordninger overført som betingelse for, at der kan udbetales refusion fra ordningen. Derudover er retten til løn under barsel i almindelighed betinget af, at lønmodtageren er berettiget til barselsdagpenge, som arbejdsgiveren kan få refunderet. Ad d. Hvilke omkostninger skal dækkes - hvad skal refusionen omfatte? Tanken bag en barselsudligningsordning er grundlæggende at omfordele de faktiske udgifter til løn under barsel blandt en given kreds af arbejdsgivere. I flere af de eksisterende ordninger, herunder den nye barselsudligningsordning på DA/LOområdet, dækker refusionen arbejdsgivernes udgifter: løn, feriepenge, SH- betaling og pensionsbetaling, herunder eventuelle lønstigninger, som personen på barselorlov er berettiget til. I stedet for lønandele kan en udligningsordning - som inden for statens område - dække udgifter i forbindelse med vikaransættelse. Statens ordning indeholder en adgang til at få dækket dokumenterede udgifter i forbindelse med ansættelse af en vikar. Der skal derfor tages stilling til, hvilke omkostninger under barsel, der skal kunne refunderes fra udligningsordningen. I en udligningsordning, der dækker lønudgifter, kan arbejdsgiveren efter udbetaling af refusionen selv afgøre, om pengene skal bruges til vikardækning. I statens ordning derimod udbetales der ikke barselsrefusion til arbejdsgiveren, men kun dokumenterede vikarudgifter. En sådan ekstra betingelse for at få dækket barselsomkostninger vil begrænse udbetalingerne fra udligningsordningen i det omfang, der ikke ansættes vikarer. Refusion fra ordningen Der er flere muligheder, når niveauet for refusionen skal fastlægges. Den ene mulighed er, at alle arbejdsgivere omfattet af ordningen skal have det samme beløb fra udligningsordningen, uanset om deres omkostninger under barsel er forskellige. Den anden mulighed er at fastsætte refusionen sådan, at arbejdsgiverne får dækket den samme andel af deres omkostninger, uanset om disse er høje eller lave. 39
Page 1 and 2: Indholdsfortegnelse Kapitel 1. Indl
Page 3 and 4: Kapitel 1. Indledning 1.1. Baggrund
Page 5 and 6: elsen og Ligestillingsministeriet.
Page 7 and 8: Som en del af dette afsnit er udarb
Page 9 and 10: For at sikre en reel udligning foru
Page 11 and 12: Arbejdsudbuddet En barselsudligning
Page 13 and 14: Kapitel 2. Løn under barsel og bar
Page 15 and 16: Det øvrige private arbejdsmarked u
Page 17 and 18: a) Med virkning fra 1. juli 2004 ud
Page 19 and 20: Såvel biologiske forældre som ado
Page 21 and 22: Med det nyligt vedtagne mæglingsfo
Page 23 and 24: sation fra ordningen udgør derved
Page 25 and 26: Industriens Barselfond refunderer a
Page 27 and 28: et tilskud, der skal dække forskel
Page 29 and 30: Anciennitetskrav Der er til ordning
Page 31 and 32: er medlem af Danmarks Apotekerforen
Page 33 and 34: 2.3.4. Barselsudligningsordningen p
Page 35 and 36: Ordningen trådte gradvist i kraft
Page 37: Kapitel 3. Elementer og kriterier f
Page 41 and 42: Der er i princippet intet til hinde
Page 43 and 44: Tabel 1. Omfordelingsvirkning af d
Page 45 and 46: For en arbejdsgiver med kun få, me
Page 47 and 48: er de samlede omkostninger til løn
Page 49 and 50: i 2002 delt med det samlede antal k
Page 51 and 52: Tabel f: Fordeling af fødsler hvor
Page 53 and 54: Tabel 1: Totale omkostninger fordel
Page 55 and 56: Tabel 4: Totale omkostninger (ekskl
Page 57 and 58: arbejdsmarkeder valgt at beskrive f
Page 59 and 60: Tabel 8: Omkostninger pr. fuldtidsa
Page 61 and 62: Tabel 11: Total omfordeling fordelt
Page 63 and 64: Den dyreste udligningsordning, er d
Page 65 and 66: ningsordningen for den private sekt
Page 67 and 68: overenskomstbaserede udligningsordn
Page 69 and 70: Tabel 20: Omkostninger pr. fuldtids
Page 71 and 72: Tabel 24: Omfordeling pr. fuldtidsa
Page 73 and 74: Kapitel 5. Konsekvenser af barselsu
Page 75 and 76: Med en mere ligelig fordeling af ud
Page 77 and 78: Boks. Regneeksempel på effekten p
Page 79 and 80: Kapitel 6. Organisation og Administ
Page 81 and 82: Administrationen af en udligningsor
Page 83 and 84: Oversigt over besvarelser fra de h
Page 85 and 86: BILAG 3 Skema over løn under barse
Page 87 and 88: Generelt kan det siges, at moderen
Page 89 and 90:
I Luxembourg finansieres ydelserne
show all

Kapitel 1

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?