Kapitel 1

taler bidrag i forhold til antal årsværk. Bidragspligten er uafhængig af, om institutionen har personer
ansat i fleksjob.
En anden mulighed er at etablere en lovfastsat udligningsordning som et selvejende institution,
som finansieres af arbejdsgiverne omfattet af ordningen og som ledes af en bestyrelse med ansvar
for ordningens administration.
Selvejende institutioner er karakteriseret ved to forhold: organisatorisk autonomi og egen formue.
Dette betyder, at institutionen - som enhver juridisk person - med bindende virkning kan påtage
sig forpligtelser og erhverve rettigheder inden for rammerne af institutionens vedtægter.
Med egen formue menes, at den selvejende institution har sin egen formue, som er adskilt fra de
offentlige kasser. Institutionen har dermed adgang til at råde over egenformuen, men adgangen til
at råde beror på, hvordan staten har valgt at regulere institutionens forhold.
En selvejende institution indgår ikke i det statslige hierarki, men har en selvstændig og uafhængig
ledelse. Dette betyder, at den selvejende institution ikke er undergivet instruktionsbeføjelser, men
alene kan styres ved retlig regulering i form af love og bekendtgørelser.
En selvejende institutions formål og virksomhed fastsættes som udgangspunkt i institutionens
vedtægter. Institutionens ledelse er bestyrelsen, som har det overordnede ansvar for institutionens
drift og virksomhed. For institutioner, der er reguleret ved lov, er bestyrelsen endvidere over
for staten ansvarlig for, at institutionens drift udøves i overensstemmelse med de regler og vilkår,
der er fastsat i loven.
Som eksempel på selvejende institutioner af den nævnte karakter kan nævnes Arbejdsgivernes
Elevrefusion (AER) og Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring (AES), Arbejdsmarkedets Tillægspension
(ATP) og Lønmodtagernes Garantifond (LG).
LG-ordningen og AER-ordningen er eksempler på ordninger, der udelukkende finansieres af arbejdsgiverne,
hvilket er én af de forudsætninger, udvalget har lagt til grund ved analysen af de
samfundsmæssige konsekvenser af en national barseludligningsordning. Hvor AER-ordningen
finansieres af samtlige arbejdsgivere (offentlige som private), finansieres LG-ordningen alene af de
private arbejdsgivere.
Konstruktionen med selvejende institutioner anvendes som regel i de tilfælde, hvor ansvaret for
administrationen og finansieringen af ordningen helt eller delvist er forankret hos andre end staten.
I de anførte eksempler er det arbejdsmarkedets parter, der deltager i de respektive bestyrelser.
Arbejdsmarkedets parter har i Danmark traditionelt stor indflydelse på udformningen af generelle
arbejdsmarkedspolitiske foranstaltninger, og selvfølgelig særligt når en given foranstaltning omfatter
et vist element af egenfinansiering for organisationernes medlemmer.
En udligningsordning, som model 4, for den del af det private arbejdsmarked, der ikke er omfattet
af en overenskomstmæssig udligningsordning, vil bestå af meget forskellige arbejdsgivere – organiserede
som uorganiserede. Arbejdsmarkedets parter, herunder de to store hovedorganisationer
på arbejdsmarkedet, DA og LO, vil imidlertid ikke have den sædvanlige rolle at spille i en lovbaseret
barseludligningsordning for restarbejdsmarkedet.
6.2. Administration
80