Kapitel 1

Med en mere ligelig fordeling af udgiften til barsel mellem overenskomstområderne må det alt i alt
formodes, at kvindedominerede og mandsdominerede områder fremover i større udstrækning vil
have samme økonomiske betingelser, hvilket vil skabe mulighed for at mindske løngabet mellem
kvinder og mænd.
En barselsudligningsordning vil af begge grunde alt andet lige mindske ledighedsrisikoen for yngre
kvinder.
Disse forhold vil entydigt øge ligestillingen mellem mænd og kvinder på arbejdsmarkedet. Dette
gælder for alle de modeller, som udvalget har opstillet.
Udligningseffekten bliver større jo flere sektorer og brancher, der udlignes mellem. En udligningsordning,
der omfatter hele arbejdsmarkedet, vil således give den største udligningseffekt. En sådan
maksimal udligning støder imidlertid på modhensyn:
Først og fremmest vil en udligningsordning for hele arbejdsmarkedet medføre en betydelig overførsel
af midler fra den private sektor til den (amts)kommunale sektor. Et andet hensyn er, at den danske
aftalemodel tilsiger, at man i videst mulig omfang respekterer overenskomstmæssige aftalte
ordninger - selvfølgelig forudsat at disse ordninger lever op til visse mindstekrav, jf. kapitel 4.4.
Beskæftigelsesvirkninger
En mindskelse af merledighedsrisikoen for kvinder i forhold til mænd, kan sammen med de andre
virkninger, være med til at skabe et mere fleksibelt arbejdsmarked, hvor virksomhederne får bedre
mulighed for at ansætte den mest kvalificerede arbejdskraft uanset personens alder og køn.
En barselsudligningsordning kompenserer arbejdsgiverne for en del af eller alle barselsudgifterne.
Dette giver alt andet lige bedre økonomiske muligheder for at øge beskæftigelsen generelt eller ansætte
vikarer i forbindelse med barselsfravær, hvilket kan øge beskæftigelsen i de virksomheder,
der har netto-fordel af ordningen. Omvendt øges udgifter til medarbejderne for de virksomheder
som er netto-betalere til udligningen, hvilket vil medvirke til lavere beskæftigelse.
Det skal understreges, at i de konkrete modeller, jf. kapitel 4, er der dog tale om forholdsvis begrænsede
netto-udgifter pr. ansat, selv i de brancher med færrest fødsler. F.eks. er netto-udgiften i
Bygge- og anlægssektoren ved den nationale model omkring 350 kr. pr. ansat om året. Det er
næppe beløb som afgørende vil ændre beskæftigelsesmønsteret.
Administrative merbelastninger
Administration af en barseludligningsordning vil under alle omstændigheder være en økonomisk
byrde for samfundet. Det er dog relativt beskedne beløb, der forventes af de skitserede ordninger,
som netop er forholdsvis enkle og overskuelige. Med en udgift på 20 kr. pr. år pr. fuldtidsansat drejer
det sig om i alt omkring 50 mio.kr.
Dertil kommer arbejdsgivernes egne administrative merudgifter, som dog næppe heller er betydelige.
Forsikringselementet
Udover at skabe omfordeling mellem arbejdsgivere, har en barselsudligningsordning også et forsikringsaspekt.
Specielt for små og mellemstore virksomheder kan forsikringsaspektet have betydning
75