Kapitel 1

More documents

Recommendations

Info

En obligatorisk barselsudligningsordning for hele arbejdsmarkedet, som indebærer, at løn under barsel bliver mere udbredt på arbejdsmarkedet, må alt andet lige formodes at øge det samlede træk på barselsorlovsordningen, idet der er økonomiske incitamenter til at holde mere og længere barsel. Barselsudligningsordning for hele arbejdsmarkedet efter samme kriterier som den netop vedtagne ordning på DA/LO-området vurderes dog kun i begrænset omfang at mindske arbejdsudbuddet, idet varigheden af orlovsperioderne for langt de fleste allerede er oppe på det niveau som omfattes af udligningen. 78
<strong>Kapitel</strong> 6. Organisation og Administration 6.1. Organisation Ved udformningen af forskellige modeller for en udligningsordning er det som beskrevet i kap. 4 nødvendigt at træffe nogle valg med hensyn til bl.a. udbredelsesområde (hele arbejdsmarkedet el. delarbejdsmarkeder), dækningsgrad, medlemskab (frivillig el. obligatorisk), omkostninger, finansiering herunder beregningsprincipperne for virksomhedernes bidrag. Når en barselsudligningsordning skal etableres ved lov, er det nødvendigt også at overveje af hvem og hvordan udligningsordningen skal administreres, herunder i hvilken udstrækning ordningen skal være underlagt statslig styring. Organisationsformen er ikke afgørende for, hvilke modeller, der kan opstilles. De organisatoriske rammer for en udligningsordning kan overordnet være de samme, uanset hvilken model, der tages udgangspunkt i. Kendte udligningsordninger Karakteristisk for de eksisterende udligningsordninger og for den almindelige debat, er at udligningsordninger mellem arbejdsgivere beskrives og omtales som fonde. De fleste eksisterende udligningsordninger er imidlertid ikke egentlige fondskonstruktioner, men etableret af en arbejdsgiverforening, evt. som led i overenskomstforhandlingerne, som bl.a. den nyligt aftalte barseludligningsordning på DA/LO-området. De fleste udligningsordninger indgår således som en del af foreningens øvrige virksomhed og fremgår som sådan af foreningens vedtægter. Ansvaret for driften af ordningen hører som sådan under foreningens almindelige styrende organer, som bl.a. kan have indgået en administrationsaftale med et forsikrings- eller pensionsselskab om administration af ordningen, jf. bl.a. Industriens Barselfond, som administreres af Industri Pension Holding A/S. Lovbaseret udligningsordning En udligningsordning, der etableres ved lov kan organisatorisk enten etableres som (eller en del af) en offentlig myndighed eller som en selvejende institution. En udligningsordning, der organisatorisk etableres som en forvaltningsmyndighed - enten som en ny enhed i en eksisterende myndighed eller som en selvstændig forvaltningsmyndighed - bliver dermed en del af den offentlige forvaltning. Udligningsordningens myndighedsudøvelse bliver dermed underlagt de almindelige forvaltningsretlige regler, herunder reglerne i forvaltningsloven og offentlighedsloven. Som forvaltningsmyndighed vil en udligningsordning herudover være underlagt det almindelige over-underordnelsesforhold i forhold til departementet og ministeren, herunder omfattet af ministerens ansvar og tilsyn. En sådan lovbaseret udligningsordning vil ikke af den grund skulle finansieres med statslige midler. Et eksempel på en arbejdsgiverfinansieret ordning, der er organiseret som en del af en offentlig myndighed, er Feriekonto-ordningen, der administreres af Arbejdsdirektoratet med teknisk administrativ bistand fra ATP. Et andet eksempel er den statslige fleksjob-ordning, som administreres af Økonomistyrelsen, der omfatter offentlige arbejdsgivere. Ordningen finansieres ved, at alle omfattede institutioner indbe- 79
Page 1 and 2:
Indholdsfortegnelse Kapitel 1. Indl
Page 3 and 4:
Kapitel 1. Indledning 1.1. Baggrund
Page 5 and 6:
elsen og Ligestillingsministeriet.
Page 7 and 8:
Som en del af dette afsnit er udarb
Page 9 and 10:
For at sikre en reel udligning foru
Page 11 and 12:
Arbejdsudbuddet En barselsudligning
Page 13 and 14:
Kapitel 2. Løn under barsel og bar
Page 15 and 16:
Det øvrige private arbejdsmarked u
Page 17 and 18:
a) Med virkning fra 1. juli 2004 ud
Page 19 and 20:
Såvel biologiske forældre som ado
Page 21 and 22:
Med det nyligt vedtagne mæglingsfo
Page 23 and 24:
sation fra ordningen udgør derved
Page 25 and 26:
Industriens Barselfond refunderer a
Page 27 and 28: et tilskud, der skal dække forskel
Page 29 and 30: Anciennitetskrav Der er til ordning
Page 31 and 32: er medlem af Danmarks Apotekerforen
Page 33 and 34: 2.3.4. Barselsudligningsordningen p
Page 35 and 36: Ordningen trådte gradvist i kraft
Page 37 and 38: Kapitel 3. Elementer og kriterier f
Page 39 and 40: Ad c. Karensperiode og andre beting
Page 41 and 42: Der er i princippet intet til hinde
Page 43 and 44: Tabel 1. Omfordelingsvirkning af d
Page 45 and 46: For en arbejdsgiver med kun få, me
Page 47 and 48: er de samlede omkostninger til løn
Page 49 and 50: i 2002 delt med det samlede antal k
Page 51 and 52: Tabel f: Fordeling af fødsler hvor
Page 53 and 54: Tabel 1: Totale omkostninger fordel
Page 55 and 56: Tabel 4: Totale omkostninger (ekskl
Page 57 and 58: arbejdsmarkeder valgt at beskrive f
Page 59 and 60: Tabel 8: Omkostninger pr. fuldtidsa
Page 61 and 62: Tabel 11: Total omfordeling fordelt
Page 63 and 64: Den dyreste udligningsordning, er d
Page 65 and 66: ningsordningen for den private sekt
Page 67 and 68: overenskomstbaserede udligningsordn
Page 69 and 70: Tabel 20: Omkostninger pr. fuldtids
Page 71 and 72: Tabel 24: Omfordeling pr. fuldtidsa
Page 73 and 74: Kapitel 5. Konsekvenser af barselsu
Page 75 and 76: Med en mere ligelig fordeling af ud
Page 77: Boks. Regneeksempel på effekten p
Page 81 and 82: Administrationen af en udligningsor
Page 83 and 84: Oversigt over besvarelser fra de h
Page 85 and 86: BILAG 3 Skema over løn under barse
Page 87 and 88: Generelt kan det siges, at moderen
Page 89 and 90: I Luxembourg finansieres ydelserne
show all

Kapitel 1

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?