Kapitel 1

arbejdsmarkeder valgt at beskrive følgende modeller til udligningsordninger:
• En barselsudligningsordning for hhv. den offentlige sektor og den private sektor.
• En barselsudligningsordning for hhv. den statslige sektor, den (amts)kommunale sektor og
den private sektor.
• En barselsudligningsordning for den del af arbejdsmarkedet, der ikke er omfattet af en overenskomstmæssig
udligningsordning.
4.3.1. Model 2: En barselsudligningsordning for den offentlige sektor og en for den private sektor
Udligningsordningen opdeles på henholdsvis den offentlige og den private sektor. Der vil således
alene ske udligning imellem de offentlige arbejdsgivere (stat, amter og kommuner) og imellem de
private arbejdsgivere.
En udligningsordning opdelt på hhv. den offentlige og den private sektor betyder således, at der
ikke sker omfordeling af barselsomkostninger mellem de to sektorer. Dette betyder, at der ved den
nærmere udformning af udligningsordningen i højere grad kan tages højde for de særlige forhold,
der kendetegner hhv. den offentlige sektor og den private sektor med hensyn til barselorlovsordningerne,
og de afledte konsekvenser dette har for de to sektorer.
Opdelingen mellem det offentlige og det private arbejdsmarked vil betyde en mindre omfordeling
mellem mænd og kvinder, da det offentlige er kendetegnet ved at have en gennemsnitlig fordeling
på 71 % kvinder og 29 % mænd.
Inden for en udligningsordning, der dækker hele den offentlige sektor, dvs. både stat, amter og
kommuner, vil der ske en omfordeling fra stat til (amts)kommuner, idet kønsfordelingen ikke er ens. I
staten er ca. 56 % af de ansatte mænd og 44 % kvinder, mens kommunerne er kendetegnet ved at
have en overvægt af kvinder, ca. 76 %.
4.3.1. Kriterier/elementer, der indgår i modellen
Hvem er omfattet?
Med én barselsudligningsordning for den offentlige sektor og én for den private sektor og obligatorisk
medlemskab af den relevante udligningsordning, vil hele arbejdsmarkedet være dækket af en af
de to udligningsordninger. Alle virksomheder bidrager til den udligningsordning, de er omfattet af,
og alle virksomheder modtager refusion fra den pågældende udligningsordning, når en medarbejder
er på barselorlov. Der vil således ske en udligning mellem virksomhederne i den pågældende udligningsordning,
men ikke mellem hhv. offentlige og private virksomheder.
Hvor stor er dækningen?
Med to forskellige udligningsordninger, kan der i princippet differentieres i løndækningen udligningsordningerne
imellem.
Som ved én national barselsudligningsordning er der dog taget udgangspunkt i en model med et
fastsat kroneloft på 142 kr. (2005-kr.) pr. time incl. pension, feriegodtgørelse og søgnehelligdagsbetaling
i begge ordninger.
57