Kapitel 1

More documents

Recommendations

Info

Tabel 25: Oversigt over modellerne Model 1: National udligningsordning Antal lønmodtagere (1.000 løn- 2.652 modtagere) Kvinde andel (pct.) 48,6 Nybagte mødre som andel af lønmodtagere (pct.) Udligningsbidrag pr. fuldtidsansat (kr. ekskl. adm. omk.) 1,5 848 Model 2: Én offentlig og én privat ordning Offentlig: 759 Privat:1.893 Offentlig: 71,5 Privat: 39,5 Offentlig: 2,1 Privat: 1,2 Offentlig: 956 Privat: 801 Model 3: Én ordning for stat, én for kommuner og én for privat Stat: 120 Kommunal: 639 Privat:1.893 Stat: 44,3 Kommunal: 76,5 Privat: 39,5 Stat: 1,4 Kommunal: 2,2 Privat:1,2 Stat: 707 Kommunal:1.009 Privat: 801 Model 4: Udligningsordning for restprivat (dvs. ej DA) 1.038 Det ses – ikke overraskende – at den kommunale udligningsordning vil være den dyreste af de her skitserede ordninger, hvilket i høj grad skyldes den høje andel af kvinder i denne sektor. Lidt overraskende derimod er en udligningsordning for staten billigere end en udligningsordning for den private sektor. Det skyldes, at der i det private er en del flere mænd, der får børn, end der er i staten, og at de under antagelse om fuld udnyttelse af de løndækkede perioder bidrager væsentligt til det samlede antal orlovsuger i den private sektor. 44,7 1,3 834 72
<strong>Kapitel</strong> 5. Konsekvenser af barselsudligningsordninger 5.1 Indledning Formålet med en barselsudligningsordning er at fordele de lønudgifter arbejdsgiverne har i forbindelse med, at deres medarbejdere får børn og holder barsel. Dermed skabes mere ligestilling på arbejdsmarkedet mellem mænd og kvinder, i det omfang det modvirkes, at kvinder er en dyrere arbejdskraft som følge af, at de skal have løn under barsel. Derudover kan udligningsordningerne have andre samfundsmæssige konsekvenser og afledte virkninger, herunder med hensyn til økonomiske forhold og beskæftigelse. Der tages udgangspunkt i de modeller for udligningsordninger, som er konkret beskrevet og beregnet i de foregående kapitler. I første afsnit behandles de forskellige faktorer der bestemmer, hvor store beløb der vil skulle udlignes mellem virksomhederne. Dernæst redegøres for de umiddelbare virkninger af en udligningsordning og endelig for de mere langsigtede virkninger, herunder afledte virkninger på løn, lønstruktur og beskæftigelse. Både umiddelbart og mere langsigtet er der vigtige ligestillingsmæssige virkninger af barselsudligningsordninger, som derfor omtales i såvel 5.3. og 5.4. 5.2 Faktorer der påvirker omfanget af barselsudligningen De skitserede barselsudligningsordninger vil omfordele midler til virksomheder med personer på barsel med løn fra alle virksomheder som bidrager. I grove træk betyder det, at virksomheder, brancher og evt. sektorer med mange kvinder vil få fordel af omfordelingen på bekostning af virksomheder, brancher og evt. sektorer med få kvinder. Men der er flere forhold end kvindeandelen som, i samspil med udligningsordningen, bestemmer de samlede virkninger af ordningen jf. også kapitel 2 og 3. Det er følgende forhold: • det faktiske omfang af fødsler blandt de ansatte på virksomheden, • varigheden af perioderne på barselorlov, • timelønnen og arbejdstiden for lønmodtagerne, der tager barselorlov. Det faktiske antal fødsler og barselsperioder på en virksomhed hænger naturligvis tæt sammen med andelen af kvinder, men også kvindernes alder og andre forhold kan spille ind. Hertil kommer, at også fædrene har og tager barselorlov. Som vist tidligere i redegørelsen, er der betydelige forskelle mellem hyppighederne af fødsler pr. ansat, selv når man alene betragter grove inddelinger i brancher og sektorer, og ser på kvinder og mænd særskilt. F.eks. var der omkring 3½ fødsel pr. 100 kvinder i finansieringsvirksomhed mv., mens der var under 3 pr. 100 kvinder i kommunerne. For mændene i Finansieringsvirksomhed og kommunerne var der endnu mere markante forskelle, nemlig hhv. 4,1 og 2,7 nybagte fædre pr. 100 ansatte mænd. Varigheden af barselorlov spiller direkte ind på de udgifter som i større eller mindre grad skal udlignes. Dette gælder både for mændenes og kvindernes orlov, om end kvindernes orlov fortsat er langt længere og derfor dominerende for udligningsordningers omfordelingsvirkning - hvis ordningen da ikke kun omfatter de første to uger. I de modeller for udligning, som er beskrevet i kapitel 4, dækkes 73
Page 1 and 2:
Indholdsfortegnelse Kapitel 1. Indl
Page 3 and 4:
Kapitel 1. Indledning 1.1. Baggrund
Page 5 and 6:
elsen og Ligestillingsministeriet.
Page 7 and 8:
Som en del af dette afsnit er udarb
Page 9 and 10:
For at sikre en reel udligning foru
Page 11 and 12:
Arbejdsudbuddet En barselsudligning
Page 13 and 14:
Kapitel 2. Løn under barsel og bar
Page 15 and 16:
Det øvrige private arbejdsmarked u
Page 17 and 18:
a) Med virkning fra 1. juli 2004 ud
Page 19 and 20:
Såvel biologiske forældre som ado
Page 21 and 22: Med det nyligt vedtagne mæglingsfo
Page 23 and 24: sation fra ordningen udgør derved
Page 25 and 26: Industriens Barselfond refunderer a
Page 27 and 28: et tilskud, der skal dække forskel
Page 29 and 30: Anciennitetskrav Der er til ordning
Page 31 and 32: er medlem af Danmarks Apotekerforen
Page 33 and 34: 2.3.4. Barselsudligningsordningen p
Page 35 and 36: Ordningen trådte gradvist i kraft
Page 37 and 38: Kapitel 3. Elementer og kriterier f
Page 39 and 40: Ad c. Karensperiode og andre beting
Page 41 and 42: Der er i princippet intet til hinde
Page 43 and 44: Tabel 1. Omfordelingsvirkning af d
Page 45 and 46: For en arbejdsgiver med kun få, me
Page 47 and 48: er de samlede omkostninger til løn
Page 49 and 50: i 2002 delt med det samlede antal k
Page 51 and 52: Tabel f: Fordeling af fødsler hvor
Page 53 and 54: Tabel 1: Totale omkostninger fordel
Page 55 and 56: Tabel 4: Totale omkostninger (ekskl
Page 57 and 58: arbejdsmarkeder valgt at beskrive f
Page 59 and 60: Tabel 8: Omkostninger pr. fuldtidsa
Page 61 and 62: Tabel 11: Total omfordeling fordelt
Page 63 and 64: Den dyreste udligningsordning, er d
Page 65 and 66: ningsordningen for den private sekt
Page 67 and 68: overenskomstbaserede udligningsordn
Page 69 and 70: Tabel 20: Omkostninger pr. fuldtids
Page 71: Tabel 24: Omfordeling pr. fuldtidsa
Page 75 and 76: Med en mere ligelig fordeling af ud
Page 77 and 78: Boks. Regneeksempel på effekten p
Page 79 and 80: Kapitel 6. Organisation og Administ
Page 81 and 82: Administrationen af en udligningsor
Page 83 and 84: Oversigt over besvarelser fra de h
Page 85 and 86: BILAG 3 Skema over løn under barse
Page 87 and 88: Generelt kan det siges, at moderen
Page 89 and 90: I Luxembourg finansieres ydelserne
show all

Kapitel 1

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?