Kapitel 1

More documents

Recommendations

Info

I tabel 6 fremgår omfordelingen pr. fuldtidsansat. Tabel 6: Omfordeling pr. fuldtidsansat fordelt på brancher og sektorer Kr. Kommunal Privat Stat I alt Landbrug mv. -304 -304 Industri -87 -87 Energi og vandforsyning -268 -268 Bygge- og anlægsvirksomhed -402 -402 Handels- og restauration 15 15 Transportvirksomhed -137 -313 -143 Finansieringsvirksomhed 128 327 133 Offentlige og personlige tj. 164 161 -165 119 Uoplyst -138 -135 -225 -138 I alt 161 -47 -141 0 Det fremgår af tabel 6, at landbrug, energi og vandforsyning samt bygge- og anlæg er de tre brancher, der pr. fuldtidsansat vil opleve den største negative omfordeling ved en national barselsudligningsordning. Derimod vil finansieringsvirksomhed og offentlige og personlige tjenester opleve en positiv omfordeling pr. fuldtidsansat. Denne omfordeling afspejler branchernes relative andel af ansatte, der har ret til barselorlov og som dermed kan give arbejdsgiver ret til refusion fra udligningsordningen. Det ses endvidere, at den kommunale sektor er den eneste sektor, der vil opleve positiv omfordeling pr. fuldtidsansat. 4.3. Andre modeller til udligningsordninger En udlignings- og refusionsordning til dækning af arbejdsgivers udgifter i forbindelse med barsel kan konstrueres, så den dækker hele arbejdsmarkedet, eller der kan etableres en eller flere udligningsordninger på delarbejdsmarkeder. Udgangspunktet for udvalgets analyse er en national barselsudligningsordning for hele arbejdsmarkedet, jf. B 82. Udvalget har med udgangspunkt heri valgt at beskrive yderligere 3 modeller, som er underopdelinger af en national barselsudligningsordning, men som sikrer, at alle arbejdsgivere vil skulle bidrage til en udligningsordning. Baggrunden for, at udvalget har valgt at beskrive yderligere 3 modeller er bl.a. for at illustrere, hvad kønsfordelingen på arbejdsmarkedet betyder for de enkelte modeller. Derudover har udvalget ønsket at tage højde for den seneste udvikling på arbejdsmarkedet. Aftalen på DA/LO-området og regeringens udmelding om at den vil respektere overenskomstmæssige udligningsordninger gør det hensigtsmæssigt, at også modeller, der tilgodeser disse hensyn, beskrives. Regeringen har meldt ud, at den ønsker at etablere en ved lov fastsat barselsudligningsordning for den del af arbejdsmarkedet, der enten ikke kan eller vil etablere egen udligningsordning. Model 4 er et eksempel på en model til udligningsordning for den del af arbejdsmarkedet, der ikke på nuværende tidspunkt er omfattet af en overenskomstmæssig ordning, idet det dog forudsættes, at den statslige ordning bibeholdes, jf. kapitel 2.3.3. Endvidere er der taget udgangspunkt i, at der findes en løsning for det kommunale område. Ud fra de opstillede formål og præmisser, har udvalget udover en fælles udligningsordning for hele 56
arbejdsmarkeder valgt at beskrive følgende modeller til udligningsordninger: • En barselsudligningsordning for hhv. den offentlige sektor og den private sektor. • En barselsudligningsordning for hhv. den statslige sektor, den (amts)kommunale sektor og den private sektor. • En barselsudligningsordning for den del af arbejdsmarkedet, der ikke er omfattet af en overenskomstmæssig udligningsordning. 4.3.1. Model 2: En barselsudligningsordning for den offentlige sektor og en for den private sektor Udligningsordningen opdeles på henholdsvis den offentlige og den private sektor. Der vil således alene ske udligning imellem de offentlige arbejdsgivere (stat, amter og kommuner) og imellem de private arbejdsgivere. En udligningsordning opdelt på hhv. den offentlige og den private sektor betyder således, at der ikke sker omfordeling af barselsomkostninger mellem de to sektorer. Dette betyder, at der ved den nærmere udformning af udligningsordningen i højere grad kan tages højde for de særlige forhold, der kendetegner hhv. den offentlige sektor og den private sektor med hensyn til barselorlovsordningerne, og de afledte konsekvenser dette har for de to sektorer. Opdelingen mellem det offentlige og det private arbejdsmarked vil betyde en mindre omfordeling mellem mænd og kvinder, da det offentlige er kendetegnet ved at have en gennemsnitlig fordeling på 71 % kvinder og 29 % mænd. Inden for en udligningsordning, der dækker hele den offentlige sektor, dvs. både stat, amter og kommuner, vil der ske en omfordeling fra stat til (amts)kommuner, idet kønsfordelingen ikke er ens. I staten er ca. 56 % af de ansatte mænd og 44 % kvinder, mens kommunerne er kendetegnet ved at have en overvægt af kvinder, ca. 76 %. 4.3.1. Kriterier/elementer, der indgår i modellen Hvem er omfattet? Med én barselsudligningsordning for den offentlige sektor og én for den private sektor og obligatorisk medlemskab af den relevante udligningsordning, vil hele arbejdsmarkedet være dækket af en af de to udligningsordninger. Alle virksomheder bidrager til den udligningsordning, de er omfattet af, og alle virksomheder modtager refusion fra den pågældende udligningsordning, når en medarbejder er på barselorlov. Der vil således ske en udligning mellem virksomhederne i den pågældende udligningsordning, men ikke mellem hhv. offentlige og private virksomheder. Hvor stor er dækningen? Med to forskellige udligningsordninger, kan der i princippet differentieres i løndækningen udligningsordningerne imellem. Som ved én national barselsudligningsordning er der dog taget udgangspunkt i en model med et fastsat kroneloft på 142 kr. (2005-kr.) pr. time incl. pension, feriegodtgørelse og søgnehelligdagsbetaling i begge ordninger. 57
Page 1 and 2:
Indholdsfortegnelse Kapitel 1. Indl
Page 3 and 4:
Kapitel 1. Indledning 1.1. Baggrund
Page 5 and 6: elsen og Ligestillingsministeriet.
Page 7 and 8: Som en del af dette afsnit er udarb
Page 9 and 10: For at sikre en reel udligning foru
Page 11 and 12: Arbejdsudbuddet En barselsudligning
Page 13 and 14: Kapitel 2. Løn under barsel og bar
Page 15 and 16: Det øvrige private arbejdsmarked u
Page 17 and 18: a) Med virkning fra 1. juli 2004 ud
Page 19 and 20: Såvel biologiske forældre som ado
Page 21 and 22: Med det nyligt vedtagne mæglingsfo
Page 23 and 24: sation fra ordningen udgør derved
Page 25 and 26: Industriens Barselfond refunderer a
Page 27 and 28: et tilskud, der skal dække forskel
Page 29 and 30: Anciennitetskrav Der er til ordning
Page 31 and 32: er medlem af Danmarks Apotekerforen
Page 33 and 34: 2.3.4. Barselsudligningsordningen p
Page 35 and 36: Ordningen trådte gradvist i kraft
Page 37 and 38: Kapitel 3. Elementer og kriterier f
Page 39 and 40: Ad c. Karensperiode og andre beting
Page 41 and 42: Der er i princippet intet til hinde
Page 43 and 44: Tabel 1. Omfordelingsvirkning af d
Page 45 and 46: For en arbejdsgiver med kun få, me
Page 47 and 48: er de samlede omkostninger til løn
Page 49 and 50: i 2002 delt med det samlede antal k
Page 51 and 52: Tabel f: Fordeling af fødsler hvor
Page 53 and 54: Tabel 1: Totale omkostninger fordel
Page 55: Tabel 4: Totale omkostninger (ekskl
Page 59 and 60: Tabel 8: Omkostninger pr. fuldtidsa
Page 61 and 62: Tabel 11: Total omfordeling fordelt
Page 63 and 64: Den dyreste udligningsordning, er d
Page 65 and 66: ningsordningen for den private sekt
Page 67 and 68: overenskomstbaserede udligningsordn
Page 69 and 70: Tabel 20: Omkostninger pr. fuldtids
Page 71 and 72: Tabel 24: Omfordeling pr. fuldtidsa
Page 73 and 74: Kapitel 5. Konsekvenser af barselsu
Page 75 and 76: Med en mere ligelig fordeling af ud
Page 77 and 78: Boks. Regneeksempel på effekten p
Page 79 and 80: Kapitel 6. Organisation og Administ
Page 81 and 82: Administrationen af en udligningsor
Page 83 and 84: Oversigt over besvarelser fra de h
Page 85 and 86: BILAG 3 Skema over løn under barse
Page 87 and 88: Generelt kan det siges, at moderen
Page 89 and 90: I Luxembourg finansieres ydelserne
show all

Kapitel 1

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?