Kapitel 1

More documents

Recommendations

Info

gede. Det antages, at ansatte på DA-virksomheder, som ikke umiddelbart er omfattet af DA/LObarselsudligningsordningen, vil blive omfattet af denne, hvis alternativet er en obligatorisk, anden ordning. Hvor stor er dækningen? Med én barselsudligningsordning for den del af det private arbejdsmarked, der ikke er omfattet af en overenskomstmæssig udligningsordning, skal den måde, hvorpå arbejdsgiverne er dækket være ens for alle de omfattede. Dækningen kan derimod godt adskille sig fra øvrige eksisterende udligningsordninger. Som ved de øvrige modeller, er der ved denne model taget udgangspunkt i et fast kroneloft på 142 kr. pr. time incl. pension, feriegodtgørelse og søgne-helligdagsbetaling. Hvor lang er dækningsperioden? Også dækningsperioden skal være ens for alle arbejdsgivere omfattet af én udligningsordning for det private restarbejdsmarked. Som ved de øvrige modeller er der taget udgangspunkt i en periode, der følger den dominerende løndækkede periode på DA/LO-området, jf. under model 1. Hvordan bidrages der til ordningen? En ordning for det private restarbejdsmarked skal som øvrige ordninger hvile i sig selv. Omkostninger og bidrag beregnes som under model 1. 4.5.2. Totale omkostninger v. løn under barsel De totale omkostninger til dækning af differencen mellem loft og barselsdagpengerefusion i en udligningsordning for den private del af restarbejdsmarkedet ses i tabel 19. Tabel 19: Totale omkostninger fordelt på brancher Mio. kr. Rest privat Landbrug mv. 16,4 Industri 82,4 Energi og vandforsyning 0,9 Bygge- og anlægsvirksomhed 13,6 Handels- og restauration 140,6 Transportvirksomhed 34,8 Finansieringsvirksomhed 207,0 Offentlige og personlige tj. 115,8 Uoplyst 53,0 I alt 664,5 Det ses, at en udligningsordning for den private del af restarbejdsmarkedet skønnes at have udgifter til løndækning for knap 665 mio. kr. om året. Størst udgifter har branchen finansieringsvirksomhed med 207 mio. kr.. I tabel 20 fremgår omkostninger pr. fuldtidsansat. 68
Tabel 20: Omkostninger pr. fuldtidsansat (ekskl. adm.omk.) fordelt på brancher Kr. Rest privat Landbrug mv. 550 Industri 777 Energi og vandforsyning 388 Bygge- og anlægsvirksomhed 452 Handels- og restauration 817 Transportvirksomhed 880 Finansieringsvirksomhed 963 Offentlige og personlige tj. 1.001 Uoplyst 616 I alt 834 Det ses, at (offentlige) og personlige tjenesteydelser er den branche, der med 1.001 kr. pr. fuldtidsansat har de højeste omkostninger. Næsthøjeste omkostninger har finansieringsvirksomhed med 963 kr. pr. fuldtidsansat. 4.5.3. Bidraget Ved en ordning, der hviler i sig selv, skal bidraget pr. fuldtidsansat svare til ordningens samlede omkostninger pr. fuldtidsansat. I en ordning for den private del af restarbejdsmarkedet, vil bidraget pr. fuldtidsansat skulle være 834 kr.. Hertil kommer administrationsomkostninger på 20 kr., således at bidraget i alt kan skønnes til 854 kr. Branchernes totale bidrag til ordningen ses i tabel 21. Tabel 21: Totale udligningsordningsbidrag (ekskl. adm.omk.) fordelt på brancher Mio. kr. Rest privat Landbrug mv. 24,9 Industri 88,4 Energi og vandforsyning 2,0 Bygge- og anlægsvirksomhed 25,1 Handels- og restauration 143,5 Transportvirksomhed 33,0 Finansieringsvirksomhed 179,2 Offentlige og personlige tj. 96,6 Uoplyst 71,7 I alt 664,5 Det ses, at finansieringsvirksomhed og handels- og restaurationsvirksomhed er de to brancher, der i kraft af deres størrelse, bidrager mest til ordningen med hhv. godt 179 mio. kr. og knap 144 mio. kr. I forhold til lønsummen, jf. nedenstående tabel udgør det private restarbejdsmarkeds bidrag til udligningsordningen 0,25 pct. af den samlede lønsum. 69
Page 1 and 2:
Indholdsfortegnelse Kapitel 1. Indl
Page 3 and 4:
Kapitel 1. Indledning 1.1. Baggrund
Page 5 and 6:
elsen og Ligestillingsministeriet.
Page 7 and 8:
Som en del af dette afsnit er udarb
Page 9 and 10:
For at sikre en reel udligning foru
Page 11 and 12:
Arbejdsudbuddet En barselsudligning
Page 13 and 14:
Kapitel 2. Løn under barsel og bar
Page 15 and 16:
Det øvrige private arbejdsmarked u
Page 17 and 18: a) Med virkning fra 1. juli 2004 ud
Page 19 and 20: Såvel biologiske forældre som ado
Page 21 and 22: Med det nyligt vedtagne mæglingsfo
Page 23 and 24: sation fra ordningen udgør derved
Page 25 and 26: Industriens Barselfond refunderer a
Page 27 and 28: et tilskud, der skal dække forskel
Page 29 and 30: Anciennitetskrav Der er til ordning
Page 31 and 32: er medlem af Danmarks Apotekerforen
Page 33 and 34: 2.3.4. Barselsudligningsordningen p
Page 35 and 36: Ordningen trådte gradvist i kraft
Page 37 and 38: Kapitel 3. Elementer og kriterier f
Page 39 and 40: Ad c. Karensperiode og andre beting
Page 41 and 42: Der er i princippet intet til hinde
Page 43 and 44: Tabel 1. Omfordelingsvirkning af d
Page 45 and 46: For en arbejdsgiver med kun få, me
Page 47 and 48: er de samlede omkostninger til løn
Page 49 and 50: i 2002 delt med det samlede antal k
Page 51 and 52: Tabel f: Fordeling af fødsler hvor
Page 53 and 54: Tabel 1: Totale omkostninger fordel
Page 55 and 56: Tabel 4: Totale omkostninger (ekskl
Page 57 and 58: arbejdsmarkeder valgt at beskrive f
Page 59 and 60: Tabel 8: Omkostninger pr. fuldtidsa
Page 61 and 62: Tabel 11: Total omfordeling fordelt
Page 63 and 64: Den dyreste udligningsordning, er d
Page 65 and 66: ningsordningen for den private sekt
Page 67: overenskomstbaserede udligningsordn
Page 71 and 72: Tabel 24: Omfordeling pr. fuldtidsa
Page 73 and 74: Kapitel 5. Konsekvenser af barselsu
Page 75 and 76: Med en mere ligelig fordeling af ud
Page 77 and 78: Boks. Regneeksempel på effekten p
Page 79 and 80: Kapitel 6. Organisation og Administ
Page 81 and 82: Administrationen af en udligningsor
Page 83 and 84: Oversigt over besvarelser fra de h
Page 85 and 86: BILAG 3 Skema over løn under barse
Page 87 and 88: Generelt kan det siges, at moderen
Page 89 and 90: I Luxembourg finansieres ydelserne
show all

Kapitel 1

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?