Kapitel 1

More documents

Recommendations

Info

Ved et lønsumsbidrag betaler en arbejdsgiver en procentdel af sin lønsum. En arbejdsgiver med højt lønnede medarbejdere vil på denne måde betale mere pr. medarbejder end en arbejdsgiver med lavt lønnede medarbejdere. Et kronebidrag indebærer, at den samlede forventede udgift deles med antal fuldtids lønmodtagere omfattet af ordningen. Dermed fås et gennemsnitligt kronebidrag pr. fuldtids lønmodtager. Denne fremgangsmåde er anvendt i DA/LO´s netop aftalte barselsudligningsordning. Omfordelingskonsekvenser I en udligningsordning omfordeles visse udgifter mellem en gruppe arbejdsgivere. Dette betyder, at der vil være arbejdsgivere, der bidrager med mere, end de får ud af ordningen, og tilsvarende er der andre, der får mere, end de bidrager med. Omfordelingen kan teknisk ske på flere måder. Både et lønsumsbidrag kombineret med dækning med enten fuld løn eller en procentdel af omkostningerne og en finansiering med et kronebidrag kombineret med en dækning med et fast kroneloft opfylder hovedformålene med en barselsudligningsordning: at udjævne omkostninger ved barsel mellem en kreds af arbejdsgivere ved at fjerne udsvingene i arbejdsgiveres omkostninger i forbindelse med, at medarbejdere går på barselorlov. Begge kombinationer varetager dermed også et ligestillingsformål. Et lønsumsbidrag er det mest løndrivende, og et kronebidrag er det enkleste at administrere. <strong>Kapitel</strong> 4 - Modeller og analyser Udvalget er i beslutningsforslaget B 82 blevet bedt om at analysere de samfundsøkonomiske konsekvenser af en national barselsudligningsordning for hele arbejdsmarkedet - Model 1. Herudover har udvalget valgt at opstille yderligere 3 modeller, som i højere grad afspejler arbejdsmarkedets behov og indgåede aftaler. Det drejer sig om følgende modeller: Model 2. En model, der opdeler den private og den offentlige sektor. Model 3. En model, der opdeles mellem stat, kommuner og det private arbejdsmarked. Model 4. En model, der alene omfatter den del af det private arbejdsmarked, som ikke er omfattet af DA/LO-udligningsordningen, og evt. senere indgåede aftaler om barselsudligningsordninger. Model 2 og 3 sikrer begge, at der ikke sker overførsel af midler fra private arbejdsgivere til den offentlige sektor, hvor der er mange kvinder ansat. Model 4 er i overensstemmelse med regeringens udmelding i pressemeddelelse af 19. april 2004. Staten har i forvejen en barselsudligningsordning, og udvalget har i beregningerne taget udgangspunkt i, at der findes en løsning for det kommunale område. I forbindelse med model 4 har udvalget opstillet nogle krav til de overenskomstmæssigt baserede ordninger. Det finder udvalget nødvendigt for at sikre, at formålet med barselsudligningsordninger ikke bliver illusorisk. 8
For at sikre en reel udligning forudsætter udvalget i model 4, at der til de eventuelle overenskomstbaserede barselsudligningsordninger stilles følgende krav: • Andelen af kvinder skal udgøre mindst omkring 30 pct., • Ordningen skal omfatte mindst 10.000 lønmodtagere. • Ordningen skal være aftalt mellem en arbejdsgiverorganisation på den ene side og en lønmodtagerorganisation på den anden side. Beregninger Udvalget har i øvrigt på en række punkter vedrørende udformningen af modellerne valgt kun at fremlægge/beregne på ét grundlag. Det drejer sig om: • Ordningen forudsættes at være obligatorisk for alle på hele arbejdsmarkedet enten ved rene lovbaserede ordninger eller ved aftalebaserede ordninger kombineret med en lovbaseret ordning for restarbejdsmarkedet. • Dækningsperioden og arbejdsgiverens refusion, forudsættes at være som i DA’s udligningsordning. • Der fastsættes et kronebidrag ved at den samlede forventede udgift deles med det antal fuldtidspersoner, der er omfattet af ordningen. Med udgangspunkt i oplysninger om samtlige fødsler i 2002 sammenholdt med registret for barselsdagpenge og skattedata, har fødsler og barselorlov kunnet henføres til de brancher og den enkelte arbejdsgiver, hvor hhv. mødrene og fædrene arbejder. Herudfra er der beregnet konsekvenserne af forskellige typer af udligningsordninger. For alle lønmodtagere under ét samt særskilt for private arbejdsgivere, det kommunale område og stat vil de forventede arbejdsgiverbidrag til udligningsordningerne være som anført nedenfor. Bidragene er uden administrationsomkostninger, men udvalget har vurderet, at administrationsomkostningerne vil udgøre i størrelsesordenen 20 kr. pr. fuldtidsansat, jf. afsnit 6.2. Alle arbejdsgivere under ét Private arbejdsgivere for sig selv Kommunerne for sig selv Staten for sig selv Restprivat 848 kr. pr. år pr. fuldtidsbeskæftiget 801 kr. pr. år pr. fuldtidsbeskæftiget 1.009 kr. pr. år pr. fuldtidsbeskæftiget 707 kr. pr. år pr. fuldtidsbeskæftiget 834 kr. pr. år pr. fuldtidsbeskæftiget Ved restprivat forstås de private arbejdsgivere, der ikke er medlem af DA <strong>Kapitel</strong> 5 – Konsekvenser af barselsudligningsordninger I kapitel 5 beskrives de ligestillingsmæssige og samfundsøkonomiske konsekvenser af barselsudligningsordninger. I beskrivelsen er taget udgangspunkt i de opstillede modeller i kapitel 4. Formålet med barselsudligningsordninger er at omfordele midler til virksomheder med personer på barsel 9
Page 1 and 2: Indholdsfortegnelse Kapitel 1. Indl
Page 3 and 4: Kapitel 1. Indledning 1.1. Baggrund
Page 5 and 6: elsen og Ligestillingsministeriet.
Page 7: Som en del af dette afsnit er udarb
Page 11 and 12: Arbejdsudbuddet En barselsudligning
Page 13 and 14: Kapitel 2. Løn under barsel og bar
Page 15 and 16: Det øvrige private arbejdsmarked u
Page 17 and 18: a) Med virkning fra 1. juli 2004 ud
Page 19 and 20: Såvel biologiske forældre som ado
Page 21 and 22: Med det nyligt vedtagne mæglingsfo
Page 23 and 24: sation fra ordningen udgør derved
Page 25 and 26: Industriens Barselfond refunderer a
Page 27 and 28: et tilskud, der skal dække forskel
Page 29 and 30: Anciennitetskrav Der er til ordning
Page 31 and 32: er medlem af Danmarks Apotekerforen
Page 33 and 34: 2.3.4. Barselsudligningsordningen p
Page 35 and 36: Ordningen trådte gradvist i kraft
Page 37 and 38: Kapitel 3. Elementer og kriterier f
Page 39 and 40: Ad c. Karensperiode og andre beting
Page 41 and 42: Der er i princippet intet til hinde
Page 43 and 44: Tabel 1. Omfordelingsvirkning af d
Page 45 and 46: For en arbejdsgiver med kun få, me
Page 47 and 48: er de samlede omkostninger til løn
Page 49 and 50: i 2002 delt med det samlede antal k
Page 51 and 52: Tabel f: Fordeling af fødsler hvor
Page 53 and 54: Tabel 1: Totale omkostninger fordel
Page 55 and 56: Tabel 4: Totale omkostninger (ekskl
Page 57 and 58: arbejdsmarkeder valgt at beskrive f
Page 59 and 60:
Tabel 8: Omkostninger pr. fuldtidsa
Page 61 and 62:
Tabel 11: Total omfordeling fordelt
Page 63 and 64:
Den dyreste udligningsordning, er d
Page 65 and 66:
ningsordningen for den private sekt
Page 67 and 68:
overenskomstbaserede udligningsordn
Page 69 and 70:
Tabel 20: Omkostninger pr. fuldtids
Page 71 and 72:
Tabel 24: Omfordeling pr. fuldtidsa
Page 73 and 74:
Kapitel 5. Konsekvenser af barselsu
Page 75 and 76:
Med en mere ligelig fordeling af ud
Page 77 and 78:
Boks. Regneeksempel på effekten p
Page 79 and 80:
Kapitel 6. Organisation og Administ
Page 81 and 82:
Administrationen af en udligningsor
Page 83 and 84:
Oversigt over besvarelser fra de h
Page 85 and 86:
BILAG 3 Skema over løn under barse
Page 87 and 88:
Generelt kan det siges, at moderen
Page 89 and 90:
I Luxembourg finansieres ydelserne
show all

Kapitel 1

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?