Kapitel 1

Kapitel 1. Indledning
1.1. Baggrund for udvalgets nedsættelse
Den 27. marts 2002 trådte nye regler om barselorlov i kraft med virkning fra 1. januar 2002. Med de
nye regler er vilkårene for børnefamilierne forbedret, herunder især vilkårene for de mindste børn.
Retten til fravær udgør 4 ugers graviditetsorlov, 14 ugers orlov til moderen efter fødslen, 2 ugers
fædreorlov til faderen og 32 ugers forældreorlov til hver af forældrene. Forældrene har tilsammen ret
til 52 ugers barselsdagpenge pr. fødsel.
Selv om skattefinansierede dagpenge udgør op til 163.000 kr. på årsbasis, har løn under barselorlov
været højt prioriteret ved overenskomsterne de senere år.
Alle overenskomster og aftaler om løn under barselorlov tager udgangspunkt i ligebehandlingslovens
fraværsregler og dagpengelovens regler om udbetaling af barselsdagpenge under barselorlov.
Løn under barsel skal ses som et supplement til barselsdagpengene. Typisk er det en forudsætning
for at kunne få løn under barsel, at arbejdsgiveren får lønmodtagerens fulde dagpengerefusion i de
perioder, hvor der udbetales løn under barselorlov.
En væsentlig årsag til omfordeling er behovet for en udligning af udgifterne mellem arbejdsgivere
med mange kvindelige ansatte og arbejdsgivere med mange mandlige ansatte.
Dertil kommer, at den enkelte arbejdsgiver, og det gælder særligt mindre arbejdsgivere, ikke ved,
hvornår og i hvilket omfang deres medarbejdere får brug for at gå på barselorlov, opstår behovet for
at fordele barselsomkostningerne over tid.
Spørgsmålet om udligning af løn under barsel (barselsudligningsordninger) har derfor også traditionelt
hængt tæt sammen med retten til løn under barsel. Inden for de enkelte sektorer og brancher er
der oprettet en række barselsudligningsordninger, der helt eller delvist udligner de omfattede arbejdsgiveres
udgifter til løn under barsel. Udligningsordningers dækning afspejler de aftaler om løn
under barselorlov, som arbejdsgiverne har indgået.
En række politiske partier og faglige organisationer har i den forbindelse peget på behovet for en
national barselsudligningsordning, der skal dække hele arbejdsmarkedet.
Den 20. maj 2003 vedtog Folketinget et beslutningsforslag fremsat af Det Radikale Venstre, hvor
regeringen blev pålagt at udarbejde en analyse af de samfundsmæssige konsekvenser af en national
barselsudligningsordning, herunder de økonomiske og beskæftigelsesmæssige konsekvenser.
Analysen skulle være Folketinget i hænde senest den 1. april 2004.
1.2. Udvalgets kommissorium
"Folketinget har den 20. maj 2003 vedtaget beslutningsforslag B 82 - forslag til folketingsbeslutning
om en barselsudligningsordning, hvorefter regeringen pålægges at udarbejde en analyse af de samfundsmæssige
konsekvenser af en national barselsudligningsordning, herunder de økonomiske og
beskæftigelsesmæssige konsekvenser.
På den baggrund har regeringen besluttet at nedsætte et tværministerielt embedsmandsudvalg, der
skal udarbejde en kortlægning af eksisterende barselsudligningsordninger samt analysere konsekvenserne
af en national barselsudligningsordning.
3