Kapitel 1

For en arbejdsgiver med kun få, men højtlønnede medarbejdere, f.eks. akademikere eller andre
specialister, er det klart, at en model med et lavt kroneloft kun i begrænset omfang afhjælper, at
medarbejdere på barsel kan udgøre en stor økonomisk belastning, hvis der er lavet aftale om en
tilsvarende høj løn under barsel. Heroverfor står imidlertid hensynet til den generelle lønudvikling.
Vurdering af kombination b-d og a-c
De to forskellige kombinationer (kombination b-d og kombination a-c) opfylder i og for sig begge
nogle af hovedformålene med en barselsudligningsordning: at udjævne omkostninger ved barsel
mellem en kreds af arbejdsgivere ved at fjerne udsvingene i arbejdsgiveres omkostninger i forbindelse
med, at medarbejdere går på barselorlov. Begge kombinationer varetager dermed også et
ligestillingsformål.
En kombination af en dækning med enten fuld løn eller en procentandel af omkostningerne under
barsel og en finansiering ved en procentdel af den samlede lønsum, som altså giver en højere
dækning til højtlønnede områder, (kombination a-c) kan imidlertid give en større løndrivende effekt
og flere utilsigtede omfordelinger mellem højt- og lavtlønsvirksomheder end en kombination af et
kroneloft og et kronebidrag (kombination b-d) formentlig vil. Hertil kommer, at kombination a-c er
teknisk og administrativt meget mere kompliceret, fordi det skal beregnes individuelt for både
bidrag og refusion, hvad den enkelte arbejdsgiver skal betale.
Et kronebidrag, der er beregnet på grundlag af fuldtidspersoner, er derimod enklere, fordi alle skal
betale det samme pr. fuldtidsperson, og den gennemsnitlige barselsdagpengerefusion for alle
arbejdsgivere kan beregnes på samme måde. Når barselsomkostningerne for den enkelte arbejdsgiver
skal refunderes, udbetales refusionen med et loft pr. time fratrukket arbejdsgiverens
barselsdagpengerefusion.
45