Kapitel 1

Boks. Regneeksempel på effekten på lønstigningstakten af en lovbaseret barselsudligningsordning.
For den del af den private sektor, som ikke har løn under barsel, vil en udligningsordning
indebære, at omkostningerne for arbejdsgiverne ved at give
lønmodtagerne løn under barsel mindskes betydelig. Hvis der laves en barselsudligningsordning
for sektorer, som ikke har ordninger om løn under
barsel, må det således forventes, at der hurtigt vil ske en spredning af løn
under barsel til disse sektorer.
På baggrund af DA’s fraværsstatistik – et regneeksempel for størrelsen af
lønglidningen ved indførelse af løn under barsel for den resterende private
sektor. Det er forudsat, at kvindeandelen er ca. 45 pct. Hvis det endvidere
forudsættes, at ca. 40 pct. af den private sektor (svarende til de ca. 30 pct.
af det samlede arbejdsmarked, som ikke har aftaler om løn under barsel, jf.
kapitel 2.1.) ikke har løn under barsel i forvejen betyder det, at løn under
barsel samlet set vil bidrage til at øge lønstigningen med ¼ pct.enhed.
I de enkelte sektorer, som ikke har aftaler om løn under barsel, bliver lønstigningen
imidlertid noget større. Givet ovenstående forudsætninger vil en
sektor som ikke har aftaler om løn under barsel således kunne forvente et
bidrag til lønstigningstakten på 2/3 pct. som følge af løn under barsel.
Det skal bemærkes, at udligningsordningen formentlig samtidig vil bidrage til
at dæmpe lønstigningstakten i de sektorer, som bliver nettobidragere til
ordningen, mens det omvendte formentlig vil være effekten i sektorer, som
bliver nettomodtagere. Der er ikke taget højde for disse effekter i regneeksemplet.
Afledte virkningers betydning for beskæftigelsen
En barselsudligningsordning for hele arbejdsmarkedet efter samme kriterier som den netop vedtagne
ordning på LO/DA-området vurderes kun i begrænset omfang at mindske arbejdsudbuddet, idet
varigheden af orlovsperioderne for langt de fleste allerede er oppe på det niveau som omfattes af
udligningen.
Indføres derimod en ordning med længere varighed og højere dækning, vil det alt andet lige øge de
økonomiske incitamenter til, at flere holder længere barsel. Samfundsøkonomisk vil dette føre til en
nedsættelse af arbejdsudbuddet, hvilket kan reducere mulighederne for at rekruttere arbejdskraft i
nogle sektorer. Samtidig vil en yderligere belastning af arbejdsgiverne udgiftsmæssigt medføre lavere
beskæftigelse.
De omfordelende virkninger af barselsudligningsordninger vil på kort sigt i et vist begrænset omfang
nedsætte danske virksomheders konkurrenceevne overfor udlandet, i det omfang de er nettobidragsydende.
Det kunne f.eks. være tilfældet med visse mandsdominerede industrivirksomheder.
Afledte virkningers betydning for de offentlige finanser
77