Kapitel 1

Kapitel 5. Konsekvenser af barselsudligningsordninger
5.1 Indledning
Formålet med en barselsudligningsordning er at fordele de lønudgifter arbejdsgiverne har i forbindelse
med, at deres medarbejdere får børn og holder barsel. Dermed skabes mere ligestilling på
arbejdsmarkedet mellem mænd og kvinder, i det omfang det modvirkes, at kvinder er en dyrere
arbejdskraft som følge af, at de skal have løn under barsel.
Derudover kan udligningsordningerne have andre samfundsmæssige konsekvenser og afledte virkninger,
herunder med hensyn til økonomiske forhold og beskæftigelse.
Der tages udgangspunkt i de modeller for udligningsordninger, som er konkret beskrevet og beregnet
i de foregående kapitler. I første afsnit behandles de forskellige faktorer der bestemmer, hvor
store beløb der vil skulle udlignes mellem virksomhederne. Dernæst redegøres for de umiddelbare
virkninger af en udligningsordning og endelig for de mere langsigtede virkninger, herunder afledte
virkninger på løn, lønstruktur og beskæftigelse.
Både umiddelbart og mere langsigtet er der vigtige ligestillingsmæssige virkninger af barselsudligningsordninger,
som derfor omtales i såvel 5.3. og 5.4.
5.2 Faktorer der påvirker omfanget af barselsudligningen
De skitserede barselsudligningsordninger vil omfordele midler til virksomheder med personer på
barsel med løn fra alle virksomheder som bidrager. I grove træk betyder det, at virksomheder, brancher
og evt. sektorer med mange kvinder vil få fordel af omfordelingen på bekostning af virksomheder,
brancher og evt. sektorer med få kvinder.
Men der er flere forhold end kvindeandelen som, i samspil med udligningsordningen, bestemmer de
samlede virkninger af ordningen jf. også kapitel 2 og 3. Det er følgende forhold:
• det faktiske omfang af fødsler blandt de ansatte på virksomheden,
• varigheden af perioderne på barselorlov,
• timelønnen og arbejdstiden for lønmodtagerne, der tager barselorlov.
Det faktiske antal fødsler og barselsperioder på en virksomhed hænger naturligvis tæt sammen med
andelen af kvinder, men også kvindernes alder og andre forhold kan spille ind. Hertil kommer, at
også fædrene har og tager barselorlov. Som vist tidligere i redegørelsen, er der betydelige forskelle
mellem hyppighederne af fødsler pr. ansat, selv når man alene betragter grove inddelinger i brancher
og sektorer, og ser på kvinder og mænd særskilt. F.eks. var der omkring 3½ fødsel pr. 100
kvinder i finansieringsvirksomhed mv., mens der var under 3 pr. 100 kvinder i kommunerne. For
mændene i Finansieringsvirksomhed og kommunerne var der endnu mere markante forskelle, nemlig
hhv. 4,1 og 2,7 nybagte fædre pr. 100 ansatte mænd.
Varigheden af barselorlov spiller direkte ind på de udgifter som i større eller mindre grad skal udlignes.
Dette gælder både for mændenes og kvindernes orlov, om end kvindernes orlov fortsat er langt
længere og derfor dominerende for udligningsordningers omfordelingsvirkning - hvis ordningen da
ikke kun omfatter de første to uger. I de modeller for udligning, som er beskrevet i kapitel 4, dækkes
73