Kun elektronisk udgave - Sundhedsstyrelsen

føre med en analyse af resultatet af fotokoagulationsbehandling af klassisksubfoveal karnydannelse efter MPSG-forskrifter. Denne behandling har endokumenteret gavnlig langtidseffekt på synsstyrken, men på grund af densumiddelbart synsnedsættende effekt er den kun i ringe grad blevet anvendtuden for kontrollerede studier. Man har opgjort synsgevinsten til 0,257QALY (kvalitetsjusterede leveår) pr. behandlet patient (16). Det er derforrelevant at sammenligne PDT med fotokoagulationsbehandling for subfovealkarnydannelse, idet PDT bør være bedst, hvis den skal kunne vindeklinisk fodfæste. Hos den PDT-behandlede patient faldt den gennemsnitligesynsstyrke over en 2-årig observationstid fra 0,2 til ca. 0,12, mens placebo-behandledeøjne i det samme studie faldt fra 0,2 til ca. 0,07 (10).Efter fotokoagulationsbehandling faldt synsstyrken over en 4-års periodefra 0,16 til 0,06, mens ubehandlede øjne faldt fra 0,16 til 0,04 i det sammestudie (16). På grund af det umiddelbare synstab ved fotokoagulationsbehandlingopstår et synsmæssigt efterslæb i den behandlede gruppe, somførst indhentes efter to år, hvor de to grupper har omtrent samme synsstyrke.Derfor er det ikke relevant at sammenligne med fotokoagulationsdatato år efter behandlingen. Hvis man antager, at synsstyrken i det tredjeog fjerde år efter PDT falder med aftagende hastighed i forhold til de toførste år, medfører det ovenstående, at behandlingsgevinsten målt i QALYer større efter PDT end efter fotokoagulationsbehandling (16). Hertilbidrager ikke mindst, at patienten ved PDT undgår det umiddelbare synstab,som opstår ved den lokalt destruktive fotokoagulationsbehandling.Det har indlysende betydning for den funktionsmæssige betydning, ombehandlingen sker på patientens bedste seende eller ringest seende øje, idetet øje med væsentligt ringere syn end naboøjet ikke bidrager væsentligt tildet samlede (binokulære) syn eller, i værste fald, medvirker direkte til atforringe samsynet på grund af formforvrængning (metamorfopsi). Detmedfører visse paradoksale forhold, f.eks. at patienten kan opleve en bedringaf det samlede syn både ved succesfuld reduktion af metamorfopsi,med bevaret syn på det dårligste øje, og ved udslukkelse af centralsynet pået øje med forvrænget centralsyn. Vurderingen af behandlingseffekten pådet ringeste øje vanskeliggøres yderligere af, at behandling primært skerfor at bevare et så godt syn som muligt, i tilfælde af at det for tiden bedsteøje skulle blive ramt af sygdom. Den individuelle prognose for udviklingaf sygdom på det bedste øje må altså tages med i betragtning.Der er ikke fundet nogen korrelation mellem utility-value og synet på detdårligst seende øje (15). Man ved imidlertid, at 42% af patienter med ensidigsubfoveal karnydannelse vil udvikle karnydannelse i deres andet øjeinden for 5 år (62). Der er derfor stor sandsynlighed for, at det første sygdomsramteøje inden for en overskuelig tidsramme kan ende med at blivepatientens bedste øje. Der findes endog undergrupper med morfologisketræk, som indikerer en særlig høj tilbøjelighed til udvikling af karnydan-22