linier (1996-1998), som kun omfattede begrænsede muligheder for valg afandre sygehusafdelinger, må det antages, at langt den overvejende del afhenvisningerne for mistænkt AMD med subretinal karnydannelse er gåetfra de praktiserende øjenlæger i Københavns Amt til øjenafdelingen i Herlev.En vigtig fejlkilde er dog den akutte vagtordning, som afdelingen harfælles med Rigshospitalets øjenafdeling. Denne ordning kan have givetanledning til et større antal akutte henvisninger til Rigshospitalet end tilHerlev, idet Rigshospitalet varetog omkring 75% af vagtperioden uden fordagarbejdstiden, mens Herlev kun varetog de resterende 25% af vagtperioden.Erfaringen er dog, at patienter som mistænkes for at have AMD medkarnydannelse henvises til elektiv, dvs. ikke-akut undersøgelse. Derudovermå man formode, at en del potentielt traktable karnydannelser er blevetoverset i øjenlægepraksis – eller at man har undladt at henvise til videreundersøgelse på grund af en relativt defaitistisk holdning til AMD-behandlingeller en meget sikker diagnostik af karnydannelsens intraktabilitet påbaggrund af alene klinisk biomikroskopisk undersøgelse. <strong>Kun</strong> et ubetydeligtantal patienter antages at være blevet behandlet i privat regi. Den aktuelleundersøgelse udgør på den baggrund et mindstemål for forekomsten afpotentielt behandlelige karnydannelser.Muligheden for at behandle AMD med karnydannelse afhænger i høj gradaf, at karnydannelsen opdages i et tidligt stadium. Man kan definere forskelligefaktorer af betydning for, hvornår patienten når frem til relevantbehandling. Man definerer således patient’s delay, som den tid der går frapatienten opdager sine symptomer, til patienten søger læge, og doctor’sdelay, som den tid der går fra patientens henvendelse til lægen, til behandlingenbliver iværksat. I Københavns Amt havde man forud for opgørelsesperiodenstyrket muligheden for at få foretaget en hurtig vurdering afAMD med karnydannelse og andre former for maculopati på Amtssygehusetsøjenafdeling. Den gængse praksis var dog, at patienterne blev henvistelektivt pr. brev fra de praktiserende øjenlæger, således at der sjældent gikunder 2 uger fra modtagelse af henvisningen, til patienten blev set på sygehuset.Ventetiden fra patientens telefoniske henvendelse til øjenlægen, tilpatienten blev set af den praktiserende øjenlæge varierede betydeligt, frafå dage til mere end 1 måned. Denne ventetid er ikke systematisk opgjort,på grund af undersøgelsens retrospektive design, men det skønnes, at denugældende forhold ikke afviger væsentligt fra dem der galdt i 1996-1998,således at opgørelsen fortsat vil være repræsentativ for henvisningsmønsteretfor AMD-patienter i det danske sundhedsvæsen.Når det gælder om at opgøre behovet for PDT, er det primært subfovealekarnydannelser, der har interesse. Man kan overveje, om de begrænsedemuligheder for behandling af subfoveale karnydannelser i den undersøgteperiode, hvor PDT ikke var tilgængelig, har begrænset de praktiserendeøjenlægers antal af henvisninger til Amtssygehusets øjenafdeling. Det erdog indtrykket, at patienter med subfoveale karnydannelser i reglen blev59
henvist til vurdering i hospitalsregi, fordi de praktiserende øjenlæger ialmindelighed ikke påtager sig at skelne sikkert mellem juxtafoveale, ekstrafovealeog subfoveale karnydannelser. Man kan derfor med rimelighedantage, at de fleste patienter med synsstyrke 0,05 eller bedre og subfovealkarnydannelse er blevet henvist til vurdering og dermed er inkluderet iopgørelsen.ResultaterI den anførte 3-års-periode 1996-1998 blev 530 patienter med AMDundersøgt i den subspecialiserede maculafunktion på øjenafdelingen påAmtssygehuset i Herlev. Af disse havde 326 (62%) sen AMD. Blandtdisse patienter med sen AMD havde 36 patienter geografisk atrofi (11%),mens 290 patienter (89%) havde eksudativ AMD. Af de 290 patienterfandt man, at 44 (15%) opfyldte kriterierne for fotodynamisk behandlingefter TAP-protokollen inden for den 3-årige opgørelsesperiode. Omsat tillandsbasis ved simpel ekstrapolation svarer det til, at behovet for behandlingaf subfoveal – overvejende klassisk karnydannelse sekundært tilAMD – vil være 121 patienter pr. år. På baggrund af de ovenfor beskrevneforhold kan man antage, at dette er det mindste realistiske tal, idet alleundersøgelsens kendte fejlkilder vil tendere til at underestimere behovet.Hvis man antager, at behovet for genbehandling er 3,4 behandlinger i detførste år, 2,2 behandlinger i det andet år og 1,3 behandling i det tredje år(12) vil behovet for PDT i Danmark, målt i antal af behandlinger, stige fra3,4 × 121/2 i det første år, over 3,4 × 121 + 2.2 × 121/2 i det andet år og3,4 × 121 + 2.2 × 121 + 121/2×1 i det tredje år, for endelig at nå et plateaupå 3,4 × 121 + 2.2 × 121 + 1,3 × 121 i de fjerde år efter behandlingensindførelse. Dette tal gælder alene for behandling af karnydannelse sekundærtil AMD.DiskussionDen aktuelle opgørelse af det potentielle behov i Danmark for udførelse afPDT for AMD med karnydannelse giver, på grund af begrænsningernesom følger af undersøgelsens retrospektive, ikke-populationsbaserededesign, anledning til at gennemgå andre studier, for at søge at råde bod pådenne mangel.Med udgangspunkt i Beaver Dam-studiets incidenstal kan man, efteralderskorrektion svarende til befolkningssammensætningen i Danmark,anslå, at 4.700 øjne hos 3.525 patienter årligt vil blive ramt af AMD medkarnydannelse bag nethinden i Danmark. Disse 4.700 øjne omfatter imidlertiden stor andel af øjne, som hverken kan behandles med fotokoagulationeller fotodynamisk terapi.For at estimere hvor stor en del af øjnene, der vil kunne behandles efterTAP-kriterierne kan man bl.a. jævnføre med en nylig gennemgang ved et60
- Page 2 and 3:
Fotodynamisk behandling afkarnydann
- Page 9 and 10: som rammer erhvervsaktive yngre men
- Page 12 and 13: 1IntroduktionAldersrelateret macula
- Page 14: som følge af AMD - vil nå op på
- Page 17 and 18: pension af lipidomsluttede mikrosf
- Page 19 and 20: hos 61% af de behandlede patienter,
- Page 22 and 23: 3PatientenGrundsygdommen ARM medfø
- Page 24: nelse, helt op til 87% inden for 5
- Page 27 and 28: TABEL 1Personaletimer pr. behandlin
- Page 29 and 30: man derfor antager, at de fleste pa
- Page 31 and 32: eview af litteratur om incidens af
- Page 33 and 34: ehandlede vil have et større overs
- Page 35 and 36: ode bevirker diskontering, at forho
- Page 37 and 38: sidste rest af centralsyn svinder p
- Page 39 and 40: give en behandling med en relativt
- Page 42 and 43: 7Ordliste, anvendte forkortelser og
- Page 44: QALYretinaserøsstromasubfovealsubr
- Page 47 and 48: Communities Study, fandt man en hø
- Page 49 and 50: Når AMD medfører symptomer, er de
- Page 51 and 52: Bilag 2Eksperimentelle eller uvalid
- Page 53 and 54: tion af antioksidanter og zink. Der
- Page 55 and 56: TermoterapiI mindre, ukontrollerede
- Page 57 and 58: Bilag 3Epidemiologi: Tidligere stud
- Page 59: Bilag 4Incidensopgørelse af potent
- Page 63 and 64: patientbetingede grænser for hvor
- Page 65 and 66: Bilag 5Syn, funktionsevne og helbre
- Page 67 and 68: den), afstandssynet (Snellen’s bo
- Page 69 and 70: ste øje, eller et sammenligneligt
- Page 71 and 72: Bilag 6Produktinformation (ved Nova
- Page 73 and 74: Udtrængning fra karsystemet (ektra
- Page 75 and 76: under ”Særlige advarsler og fors
- Page 77 and 78: ProteinbindingI humant fuldblod fin
- Page 79 and 80: fortyndes med 5% Glucose til injekt
- Page 81 and 82: Blumenkranz MS. Status of photodyna
- Page 83 and 84: Klein R, Clegg C, Cooper LS et al.
- Page 85 and 86: MPSG. Subfoveal neovascular lesions
- Page 87 and 88: TAP Study Group. Photodynamic Thera