ovennævnte gruppe af AMD-patienter scorede 65 (100). Den samledekonklusion på disse livskvalitetstudier bliver altså, at AMD med centralsynstabmedfører en livskvalitetsnedsættelse på niveau med svær systemisksygdom med symptomer og handikap relateret til de store organsystemerog med nedsat almentilstand. I betragtning af befolkningens stigendelevealder er det oplagt, at AMD udgør et betydeligt problem forbefolkningens helbredsrelaterede livskvalitet.Der findes andre årsager til svær synsnedsættelse, hvor behandling kanhelbrede patienten og gøre synet normalt. Det bedste eksempel er grå stær.Hos de mennesker – som bliver opereret for grå stær – har man derformulighed for at få et meget konkret mål for hvilken betydning, det har forlivskvaliteten at blive fri for et handikap og genvinde normal funktionsevne.Der er således fundet belæg for en meget betydelig gevinst ved operationbåde på første øje og også på andet øje (20).Metoder til måling af synsfunktionPatienter med grå stær har som regel normalt eller næsten normalt synefter operation, og deres syn kan derfor måles med konventionelle metoderpå bogstavtavle og ved læseprøver. Ved behandling af AMD med karnydannelseforbliver synet derimod nedsat efter behandling, og synsstyrkener ofte på et niveau, hvor de konventionelle målemetoder er utilfredsstillende.Der mangler gode metoder til pålidelig og reproducerbar måling afsynsstyrken hos svagsynede. Man har derfor anvendt andre målemetoder,som specifikt belyser synsafhængige aktiviteter i dagligdagen, bl.a. VF-14(89) og NEI-VFQ (47), som er mere følsomme for funktionsændringer hossvagtseende, skønt ingen af metoderne er udviklet specifikt til svagtseende.VF-14 er for eksempel udviklet til grå stær patienter, og flere af de14 aktiviteter inkluderet i spørgeskemaet omhandler aktiviteter der ikkekan formodes at bedres hos patienter med svagt syn, f.eks. bilkørsel omdagen, bilkørsel om natten, og fint håndarbejde. NEI-VFQ er en test designettil generel vurdering af synsnedsættelse og livskvalitet, idet man harkonstrueret en række spørgsmål med fokus på synsrelaterede problemerhos patienter med grå stær, aldersrelateret nethindedegeneration, glaukom,diabetisk retinopati og cytomegalovirusinfektion i nethinden. Man harmed disse test bl.a. været i stand til at vise, at svagtsynshjælpemidler signifikantbedrer svagtseendes livskvalitet (82). Muligheden for at anvendedisse hjælpemidler er tæt relateret til synsstyrken, således som den målespå bogstavtavle, og selv små ændringer i synsstyrken har derfor betydningfor livskvaliteten. Eftersom synet er af betydning for en mængde dagligeaktiviteter, så er selv små synsmæssige gevinster altså af stor betydning forlivskvaliteten.I forsøget på at udvikle forbedrede metoder til beskrivelse af synsfunktionenhos patienter med AMD (32, 51) har man fundet, at de vigtigste funktionsparametre,i prioriteret rækkefølge, var læseindekset (læsehastighe-65
den), afstandssynet (Snellen’s bogstavtavle), det statiske læsesyn ogkontrastsensitiviteten. Når afstandssynet er vigtigere end det statiske læsesynskyldes det, at afstandssynet kan udtrykkes ret præcist og standardiseretved bestemmelse af en tærskelværdi for en bogstavstørrelse. Læsningener en mere kompleks funktion, som beror på identifikation af hele ord,og er mere afhængig af gæt, intelligens, læsevanthed, uddannelsesniveaum.m. På grund af den store indbyggede variation (statistisk støj) i dissemålemetoder har de ikke fundet anvendelse som primære måleparametre(end-points) ved kontrollerede studier af fotokoagulation (MPS) og fotodynamiskbehandling (TAP, VIP).I ovenanførte studie, hvor man undersøgte synsfunktionen hos patientermed AMD og anvendte et spørgeskema specielt udviklet til beskrivelse afsynsfunktionen hos patienter med svært nedsat syn (DLTV; Daily LivingTasks Dependent on Vision), fandt man en stærk korrelation mellem synetpå det bedste øje og DLTV-scoren (32, 51). Men fandt imidlertid også enkorrelation mellem DLTV-scoren og synet på det dårligste øje, hvilketviser, at også synet på det dårligste øje har betydning på funktionsevnenhos synshandicappede med AMD. Det er i overensstemmelse med, hvadman har fundet ved operation af andet øje for grå stær (20). Det er desudeninteressant, at for samme nominelle synsstyrke på bogstavtavlen fungererpatienter med AMD væsentligt dårligere end patienterne med grå stærmht. at skelne ansigter, læse avis og skænke i et glas (32, 51). Patientenmed AMD og synsstyrke 0,1 på begge øjne er altså dårligere stillet end gråstær-patienter med 0,1 på begge øjne. I disse situationer afspejler læseindeksetog kontrastsensitiviteten bedre evnen til at udføre sådanne synsopgaver.Værdiansættelse af synstab og behandlingseffektVed sammenligning af sygdomsrelateret funktionstab og behandlingsmetoderseffekt inden for forskellige medicinske områder forsøger man atopstille objektive éndimensionelle mål, som kan fortælle, hvor man meden given ressourceindsats kan opnå mest gavn. Til dette formål må mandels definere en sammenhæng mellem synsstyrke og livskvalitet og dernæstmellem livskvalitet og økonomi. Sammenhængen mellem tab afafstandssyn og nedgang i livskvalitet er bl.a. undersøgt af Brown (15), somefter undersøgelse af 325 patienter fastsatte en tarif (utility value) for forskelligesynsstyrker og helbredstilstande, således at man f.eks. kan målegevinsten i livskvaliteten, hvis et synstab kan begrænses til f.eks. 0,2 i stedetfor 0,02. Disse utility values kan derefter benyttes til udregning af nyttemålsåsom kvalitetsjusterede leveår (QALY; Quality Adjusted Life-Years) i cost-effectiveness analyser. Man fandt, at aftagende syn på patientensbedst seende øje var direkte korreleret til synsfunktionen målt ved enmodificeret VF-14 test. Man fandt også en brugbar sammenhæng mellemaftagende synsstyrke og utility value bestemt ved time-trade-off-metoden66
- Page 2 and 3:
Fotodynamisk behandling afkarnydann
- Page 9 and 10:
som rammer erhvervsaktive yngre men
- Page 12 and 13:
1IntroduktionAldersrelateret macula
- Page 14:
som følge af AMD - vil nå op på
- Page 17 and 18: pension af lipidomsluttede mikrosf
- Page 19 and 20: hos 61% af de behandlede patienter,
- Page 22 and 23: 3PatientenGrundsygdommen ARM medfø
- Page 24: nelse, helt op til 87% inden for 5
- Page 27 and 28: TABEL 1Personaletimer pr. behandlin
- Page 29 and 30: man derfor antager, at de fleste pa
- Page 31 and 32: eview af litteratur om incidens af
- Page 33 and 34: ehandlede vil have et større overs
- Page 35 and 36: ode bevirker diskontering, at forho
- Page 37 and 38: sidste rest af centralsyn svinder p
- Page 39 and 40: give en behandling med en relativt
- Page 42 and 43: 7Ordliste, anvendte forkortelser og
- Page 44: QALYretinaserøsstromasubfovealsubr
- Page 47 and 48: Communities Study, fandt man en hø
- Page 49 and 50: Når AMD medfører symptomer, er de
- Page 51 and 52: Bilag 2Eksperimentelle eller uvalid
- Page 53 and 54: tion af antioksidanter og zink. Der
- Page 55 and 56: TermoterapiI mindre, ukontrollerede
- Page 57 and 58: Bilag 3Epidemiologi: Tidligere stud
- Page 59 and 60: Bilag 4Incidensopgørelse af potent
- Page 61 and 62: henvist til vurdering i hospitalsre
- Page 63 and 64: patientbetingede grænser for hvor
- Page 65: Bilag 5Syn, funktionsevne og helbre
- Page 69 and 70: ste øje, eller et sammenligneligt
- Page 71 and 72: Bilag 6Produktinformation (ved Nova
- Page 73 and 74: Udtrængning fra karsystemet (ektra
- Page 75 and 76: under ”Særlige advarsler og fors
- Page 77 and 78: ProteinbindingI humant fuldblod fin
- Page 79 and 80: fortyndes med 5% Glucose til injekt
- Page 81 and 82: Blumenkranz MS. Status of photodyna
- Page 83 and 84: Klein R, Clegg C, Cooper LS et al.
- Page 85 and 86: MPSG. Subfoveal neovascular lesions
- Page 87 and 88: TAP Study Group. Photodynamic Thera