11.07.2015 Views

Kun elektronisk udgave - Sundhedsstyrelsen

Kun elektronisk udgave - Sundhedsstyrelsen

Kun elektronisk udgave - Sundhedsstyrelsen

SHOW MORE
SHOW LESS

Create successful ePaper yourself

Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.

Bilag 1Aldersrelateret maculadegenerationForekomstAldersrelateret maculadegeneration, AMD, er den hyppigste årsag tilblindhed i de dele af verden, hvor moderne medicinsk behandling harudryddet grå stær som årsag til blindhed. Tidligere har man på dansk kaldtAMD for forkalkningspletter på nethinden, eller blot forkalkning. Dennebetegnelse er man i princippet gået bort fra, idet sygdommen intet har medåreforkalkning eller demens at gøre, men betegnelsen er stadig udbredtblandt lægfolk og i lægers kommunikation med patienter.AMD rammer navnlig ældre personer. Forekomsten er stærkt stigendemed tiltagende levealder (bilag 3). De tidligste tilfælde af AMD-forandringereller AMD-lignende forandringer ses ved visse arvelige sygdomme(malattia leventinese og fundus flavimaculatus), hvor de kan optræde alleredei ungdommen. Disse sygdomme har ofte en tydelig monogen (simpel)arvegang, og de regnes for selvstændige sygdomsenheder. Når de optrædersom enkeltstående tilfælde, dvs. uden at der er mulighed for at eftersporeog påvise tilsvarende tilfælde hos slægtninge kan det imidlertid være sværtat udskille sådanne monogene sygdomme fra AMD. Ved videnskabeligeopgørelser sætter man derfor af praktiske hensyn ofte en nedre aldersgrænsefor AMD ved 50 år. I klinisk sammenhæng er denne afgrænsninguden terapeutisk eller prognostisk konsekvens og derfor ikke meningsfuld.Meget taler for at AMD også kan være arvelig, men på grund af den senedebut savnes der ofte mulighed for at følge sygdommen gennem flereslægtsled (35,75). Formentlig betyder miljøfaktorer noget for, om en arveligdispositioner bliver manifest (48, 76, 84, 97, 98), men man har kunbegrænset overblik over disse forhold.I det australske Blue Mountains Eye Study fandt man, at patienter med blåøjne (blå regnbuehindefarve) havde en forøget risiko for både tidlig og senAMD (54). Visse studier bekræfter dette resultat, mens andre studier ikkehar kunnet påvise en sammenhæng mellem øjenfarve og udvikling afAMD (37). En hypotetisk forklaring på den større risiko for udvikling afAMD hos patienter med blå øjne er, at disse patienter har mindre af detlysabsorberende og dermed lysbeskyttende farvestof melanin, ikke kun iregnbuehinden, men også i nethindens pigmentepitel og i årehinden(choroidea). Melaninet antages således at beskytte mod fotooksidation,dvs. skadelig iltning af biokemiske forbindelser fremkaldt ved lyspåvirkning(54). I en stor amerikansk undersøgelse, The Atherosclerosis Risk in45

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!