Kun elektronisk udgave - Sundhedsstyrelsen

Når AMD medfører symptomer, er det oftest sløret syn, beskrevet som engrå plet i midten af synsfeltet, og formforvrængning (metamorfopsi). Ogsåformforvrængningen rammer den centrale del af synsfeltet. Symptomernekan både fremkaldes af druser, pigmentepitelløsning og karnydannelse bagnethinden. Hvis forandringerne findes ved siden af den gule plet vil synsforstyrrelserneudspille sig lige ved siden af synsfeltets centrum.DiagnostikAMD diagnosticeres ved oftalmoskopisk undersøgelse, dvs. ved anvendelseaf særligt optisk udstyr til at betragte øjets indre gennem pupillen. Tilfinere klassifikation kræves øjenlægeundersøgelse med stereoskopisk teknik(spaltelampemikroskopi) i mydriasis, dvs. efter at pupillen er udvidetmedicinsk vha. øjendråber. Hvis man ved denne undersøgelse får mistankeom tilstedeværelse af en behandlelig subretinal karnydannelse, vil manefterfølgende udføre en kontraststofundersøgelse, fluoresceinangiografi,for nærmere at kunne karakterisere karnydannelsens type, størrelse ogbeliggenhed. Yderligere undersøgelser i form af optisk kohærenstomografi(OCT) kan overvejes for at kortlægge de sygelige forandringer. Præcisinformation om disse forhold er afgørende for stillingtagen til behandlingsmulighederneog planlægning af behandlingen.Karnydannelsen bag nethinden kan på baggrund af oftalmoskopi og fluoresceinangiografiinddeles i en såkaldt klassisk form, hvor man ved indblikgennem pupillen kan se de fine forgreninger af det nydannede karnøgle, ogokkulte (skjulte) karnydannelser, hvor karstrukturen ikke kan ses, idetkarnydannelsen er beliggende bag nethindens pigmentepitel. Ved fluoresceinangiografises i begge tilfælde udtalt lækage i de sene faser af undersøgelsen.Okkulte karnydannelser kan være ledsaget af afløsning af pigmentepitelet,i hvilket tilfælde man taler om fibrovaskulære pigmentepitelløsninger.Der findes imidlertid ingen dokumenteret effektiv metode til atskelne mellem pigmentepitelløsninger med og uden okkult karnydannelse.Karnydannelserne skal for at være egnede til behandling ifølge MPS-kriterierneindeholde en klassisk del. Der må dog gerne forekomme okkultedele, hæmoragiske (blodfyldte) områder, hypofluorescerende områder, derikke skyldes synligt blod samt pigmentepitelløsning, forudsat at det totaleareal af de sidstnævnte komponenter ikke udgør mere end halvdelen af detsamlede areal af klassiske og ikke-klassiske forandringer (67). Beliggenhedenaf karnydannelsen klassificeres ud fra dens mest centrumnære del.Man definerer læsionen som ekstrafoveal, hvis den ikke når nærmere end≥ 200 µm fra centrum af fovea, som juxtafoveal, hvis den er beliggendeinden for 1 til 199 µm fra centrum, og som subfoveal, hvis læsionen nårind under centrum af fovea.48