Kun elektronisk udgave - Sundhedsstyrelsen

penserende hjælpemidler og institutionspladser, med tilhørende besparelsespotentiale.Forskellen mellem omkostning og besparelsespotentialetudgør nettoomkostningerne. I en samfundsøkonomisk kontekst vil mangerne, men ikke nødvendigvis, kunne sætte nettoomkostningerne i forholdtil et kvantitativt udtryk for behandlingseffekten og behandlingens værdifor patienten.De samfundsøkonomiske omkostninger består bl.a. af de direkte udgiftertil behandlingen (lægemiddel, personaleforbrug, apparatur), som fremgåraf afsnittet om driftsøkonomi. Dertil kommer udgifter til transport, somafhænger af den gennemsnitlige transportvej for patienterne i optageområdet.Forsigtigt anslået kan den sættes til 2 x 10 km, til en kilometertakst på10 kr. (jf. den danske MTV-rapport for beta-interferon), hvilket vil giveomkostninger på 375.000-700.000 kr. årligt i Danmark, alene for patienterder gennemfører behandling.Når man tillægger afskrivninger på apparatur og de skønnede 4 persontimerpr. behandling til lægemidlets indkøbspris fremkommer de samlededirekte omkostninger på ca.11.100 kr. pr. behandling. Som det fremgår erlangt den tungeste del af omkostningerne udgiften til lægemidlet.TABEL 2Samlede direkte omkostninger pr. behandling:Lægemiddel9.945 kr.Persontimer885 kr.Afskrivning af apparatur, diversematerialer270 kr.I alt pr. behandling11.100 kr.I primærsektoren, hos de praktiserende øjenlæger, kan der forventes etøget pres på at komme til øjenundersøgelse, i kraft af den opmærksomhedet nyt behandlingstilbud medfører. Derimod må man forvente, at patienterneaf den aktuelle type også tidligere har søgt øjenlæge, idet der jo ogsåtidligere har eksisteret et behandlingstilbud på området. Det er derforsandsynligt, at der i høj grad vil være tale om en forbigående øget efterspørgsel.Det kan dog forventes, at der vil være et bestående krav om atkomme hurtigere frem til øjenlægeundersøgelse. I behandlingsperioden vilpatienten oftest følges på en sygehusafdeling, hvorfor den praktiserendeøjenlæge i behandlingsperioden ikke belastes yderligere. Eftersom der errelativ mangel på øjenlæger, navnlig i speciallægepraksis, kan man forventeet øget pres på denne sektor, måske med forøget ventetid til følge forandre patientgrupper.Man kan argumentere for samfundsøkonomiske gevinster i form af reduceredeudgifter til hjemmehjælp og institutionspladser, i kraft af at de31