Nordisk Tidskrift 3/12 (PDF 539 KB) - Letterstedtska föreningen

More documents

Recommendations

Info

220 Henrik Wivel Kerstin Ekmans intrikate greb om den litterære inspirationserfaring står hun ikke alene med i svensk litteratur, ligeså lidt som i litteraturens og kunstens historie i det hele taget. Et angiveligt forbillede for Kerstin Ekman er jo Selma Lagerlöf, der allerede i sin debutroman "Gösta Berlings saga" (1891) skriver om ”selviagttagelsens underlige ånd”. Altså det forhold at der hos det skabende menneske altid er en ånd, der sidder i baghovedet og trevler ens væsen i stykker, så man aldrig kan blive et med verden og dens bevægelse, aldrig kan give sig hen umiddelbart, og til stadighed er sig smertelig bevidst om at man spiller en rolle, ser sig selv ude fra, og hvis man skal drive det til noget, må tage den hæslige selviagttagelses ånd i ed. Et af Selma Lagerlöfs forbilleder, H.C. Andersen, kaldte det i eventyret ”Snedronningen” (1845) for en splint fra troldspejlet, som fik mennesker til at se alting forkert og på vrangen. ”Forstandsisspillet” kaldte Andersen det også i eventyret, da han lod Snedronningen forføre den lille Kay, så han kom væk fra sin elskede Ida, og inde i Snedronningens isslot for altid syntes at tabe uskylden af syne. Denne hæslige, uformelige og intrigerende figur fra de nedre regioner optræder overalt som en skyggefigur i Selma Lagerlöfs bevidsthed, og dermed i de fortællinger af stor skønhed, hun føder deraf. I "Dagbok" fra 1933 kalder den unge pubertetspige Selma hende for Marit, og lader hendes krybe ind i hendes øre, hvor hun skaber støj på linjen. I Selma Lagerlöfs store finale romantrilogi om familien Löwensköld (1925-28) hedder intriganten og den drivende kraft Thea Sundler, og hun har ikke blot meget, men stort set alt tilfælles med Kerstin Ekmans Barbro i "Grand final". Det fysiske frastødende, den tøjlesløse seksualitet, men frem for alt evnen til at få ting til at ske, og dermed historier sat i verden. I et sent essay om "Värmlands naturskönhet" (1933) dukker hun op i grænselandet mellem Norge og Sverige. På rejsen ind mod grænsen stiger en tåge op fra Selma Lagerlöfs hjerne og fortætter sig for øjnene af hende som en beskidt, bullen, tyk, fedtet og glinsende kvinde med onde øjne. En tiggerkvinde, som gør det menneske ond, som ikke giver hende, hvad hun begærer. Men for Selma Lagerlöf viser hun sig og nikker genkendende til hende som en slags tak for, at forfatteren i så mange år trofast har båret hendes billede i sig og givet det næring. Ansigt til ansigt. Med andre ord, opretholdt den pagt, som litteraturen fødes af. Den spanske digter Federico Garcia Lorca kaldet i et essay fra 1922 denne inspirerende kraft for Duenden. Digteren har en skytsengel over sig, en muse ved sin side, men Duenden er den dæmoniske kraft i ham eller hende, uden hvilken de to andre kræfter intet er. Det er denne kraft, Kerstin Ekman har skrevet sin "Grand final" om. Det er ikke smukt, og det skal det heller ikke Nordisk Tidskrift 3/2012
Forfatterens to ansigter 221 være. Det er sønderslidende, afslørende og ødelæggende. For det er smerteligt og farligt, men nødvendigt for forfatteren at opretholde det dæmoniske dobbeltspil. Thomas Mann lader i sit opgør med de smukke illusioner om kunstens væsen i "Døden i Venedig" (1913) sin hovedperson, Gustav Aschenbach, tænke således om sagen: ”Det er sikkert godt, at verden kun kender det skønne værk, ikke tillige dets oprindelse, ikke betingelserne for dets opståen, thi kendskabet til kilderne vil ofte forvirre, afskrække læseren, og således ophæve virkningen af det fuldkomne”. Ja, sådan er det. Det er prisen, forfatteren betaler for sin inspiration og for pagten med læseren. Og vælger vedkommende at afsløre sin hemmelighed, er det ikke smukt, men grumt, som da Barbro kommer stikkende med den sande historie om Lillemors succes i "Grand final". Så slår det gnister, og så truer den litterære motor med at bryde sammen. Balancen er intrikat, og det gælder om at opretholde den, hvis nydelsen skal indfinde sig, både hos den skrivende og hos den læsende. Nordisk Tidskrift 3/2012
Page 1 and 2: NORDISK TIDSKRIFT 2009 2012 - HÄFT
Page 3: HENRIK WIVEL Forfatterens to ansigt
Page 7 and 8: Jeg risler dig, jeg rinder dig. Dan
Page 15 and 16: MERVI KANTOKORPI Romaner berättar
Page 17 and 18: Romaner berättar svår historia 23
Page 25 and 26: Rik utgivning i förlagsfusionens s
Page 33 and 34: Island och utland: böcker på turn
Page 35 and 36: en något mindre framträdande roll
Page 41 and 42: Tid for norske talenter. Norsk skj
Page 43 and 44: Den siste, som har undertittelen Ei
Page 51 and 52: Tranströmers poesi en murbräcka 2
Page 53 and 54: Tranströmers poesi en murbräcka 2
Page 55 and 56:
Tranströmers poesi en murbräcka 2
Page 57 and 58:
Page 59 and 60:
Page 61 and 62:
Foto: Johannes Jansson/norden.org N
Page 63 and 64:
Overrasket NR-prisvinner 279 Er det
Page 65 and 66:
Overrasket NR-prisvinner 281 Det er
Page 67 and 68:
Overrasket NR-prisvinner 283 hennes
Page 69 and 70:
NIKLAS SCHIÖLER Att gestalta det o
Page 71 and 72:
Att gestalta det outsägliga 287 de
Page 73 and 74:
Att gestalta det outsägliga 289 Me
Page 75 and 76:
Att gestalta det outsägliga 291 Oc
Page 77 and 78:
Þorsteinn Pálsson Att skilja mell
Page 79 and 80:
Att skilja mellan politiskt och jur
Page 81 and 82:
Att skilja mellan politiskt och jur
Page 83 and 84:
Krönika om nordiskt samarbete 299
Page 85 and 86:
Krönika om nordiskt samarbete 301
Page 87 and 88:
Vad hände egentligen med Raoul Wal
Page 89 and 90:
Page 91 and 92:
Page 93 and 94:
Page 95 and 96:
KRING BÖCKER OCH MÄNNISKOR FRÅN
Page 97 and 98:
Från en målarsyster till en annan
Page 99 and 100:
Per Ahlmark - ständigt en stridens
Page 101 and 102:
Risto Ryti - presidenten som tog si
Page 103 and 104:
Risto Ryti - presidenten som tog si
Page 105 and 106:
Olav H. Hauge - eit sjølvportrett
Page 107 and 108:
Sagan om SAS - och verkligheten Vin
Page 109 and 110:
SAMMANFATTNING Den tredje utgåvan
Page 111 and 112:
Författarregister 2012 327 Registe
Page 113 and 114:
Sigurðardóttir, Steinunn, 253 Sig
Page 115:
Nordisk Tidskrift för vetenskap, k
show all

Nordisk Tidskrift 3/12 (PDF 539 KB) - Letterstedtska föreningen

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?