Evaluering af de ændrede handlekommuneregler ... - Ankestyrelsen

EVALUERING AF DE ÆNDREDE HANDLEKOMMUNEREGLER PÅ DET SPECIALISEREDE
SOCIALOMRÅDE
økonomiske styring på området. Og set i den sammenhæng er der en forventning til i
kommunerne, at de med en mindre indgribende hjælp fortsat kan spare penge i
kommunerne, uden det nødvendigvis stiller borgeren dårligere i forhold til ydelser og
behov:
”Vi har formået at effektivisere uden at det er gået ud over den faglige kvalitet. Vi har
fået flere henvendelser fra pårørende, som stiller spørgsmålstegn ved vores revisitering.
Typisk tror de pårørende, at vi alene revisiterer af økonomiske årsager, men det gør vi
ikke. Vores sagsbehandlere ser på om borgeren er i det rigtige faglige tilbud ud fra deres
behov, men tilbuddet skal selvfølgelig samtidig være økonomisk rentabelt” (Social- og
Sundhedsdirektør, Roskilde Kommune).
”Vi er i en situation, hvor vi har brugt rigtig meget energi på at styre vores økonomi. Nu
er vi der, hvor vi skal til at se på fagligheden. Handleplaner skal være mere
tidsbegrænsede, og vi skal forpligte os til at arbejde mere udviklingsorienteret. Vi skal
arbejde med effektmål og definere succeskriterier. Hvis det handler om, at manden selv
skal lære at skrælle kartofler, så skal det ske indenfor en given tid eller med givne
ressourcer. Lykkedes det ikke, skal vi stille spørgsmålstegn ved, om stedet er gode nok
til at løse opgaven, eller om vi har matchet tilbudet forkert. Det giver en hel anden
dynamik og nogle helt andre muligheder. Det gælder om at få borgeren selvkørende med
mindst mulig indgreb” (Socialchef, Skive Kommune).
Ændrede ydelser
Lovændringen har som nævnt givet kommunerne et incitament til at gå ind i den
styringsmæssige del – økonomisk såvel som fagligt, og dermed sikre at borgerne får den
rette hjælp og opfølgning. Ifølge interviewkommunerne kommer det blandt andet også til
udtryk ved at målrette indsatsen i botilbuddene:
”Vi skal blive bedre til lave vores egne tilbud, så vi på sigt for eksempel kan opgive de
dyre enkeltmandstilbud. Før var det sygehuset, der placerede fysisk handicappede og
hjerneskadede, hvis de ikke kunne komme hjem. I dag ligger ansvaret i kommunerne. I
Roskilde kommune laver vi derfor vores egne tilbud” (Social- og Sundhedsdirektør,
Roskilde Kommune).
I Frederiksberg Kommune, som i dag primært er en ”køberkommune” er der parallelt
med lovændringen truffet beslutning om at lave egne tilbud. Dels for at styrke
nærhedsprincippet, men også for at opnå en større grad af selvforsyning.
”Parallelt med lovændringen har vi igangsat en masterplan på handicap-
socialpsykiatriområdet som handler om udbygning af tilbuddene. Det er vores strategi
fremover at være mere selvforsynende og ikke forblive en ren køberkommune. Både i
forvaltningen og politisk er der bred enighed om, at vi skal være mere selvforsynende.
De økonomiske rammevilkår er på sigt usikre, og derfor er det rart at have sit eget. Det
42