Evaluering af de ændrede handlekommuneregler ... - Ankestyrelsen

EVALUERING AF DE ÆNDREDE HANDLEKOMMUNEREGLER PÅ DET SPECIALISEREDE
SOCIALOMRÅDE
En hjemmevejleder, som udgør den nærmeste relation til en borger, understreger, at
samarbejdet med den nye handlekommune i dag fungerer godt. Men overgangen i
forhold til at skifte handlekommune har været bekymrende for borgeren. Det skyldes, at
der opstod tvivl om borgerens tilhørsforhold i forhold til handlekommune. Det betød, at
borgeren måtte vente forholdsvis længe på en endelig afklaring:
”Ja, Ole ringer så rundt og får fat i en sagsbehandler i en anden kommune – faktisk en
tidligere sagsbehandler. Hun fortæller, at hun er Oles sagsbehandler. Så går der nogle
timer, og sagsbehandleren ringer tilbage og fortæller, at Ole alligevel ikke hører til i
kommunen, men i en helt anden kommune. Jeg ringer så til den anden kommune, men
de kan ikke oplyse, hvem der er Oles sagsbehandler – det ved de ikke. Jeg skriver så en
mail til en sagsbehandler, som jeg kender her i kommunen og beder ham om at hjælpe
mig. Han skriver så tilbage – ret vredt – kan jeg høre på ordlyden, at Ole hører til i den
første kommune, som vi kontaktede. Sagsbehandleren skriver også, at han har taget
kontakt til de to andre sagsbehandlere for at finde en løsning på problemet, og at det
ikke er i orden, at de to sagsbehandlere kører rundt i manegen med Ole og mig. Så
kommer der endelig en mail fra den første kommune, som skriver, at Ole selvfølgelig
ikke skal lide under, at kommunerne ikke kan finde ud af, hvor Ole hører til”
(Hjemmevejleder til mentalt udviklingshæmmet).
En anden pårørende fortæller tilsvarende, at samarbejdet med den nye handlekommune i
dag fungerer tilfredsstillende. Men ifølge den pårørende indebar overgangen for borgeren
til den nye handlekommune en række bekymringer for både borgeren og den pårørende.
Den pårørende fortæller, at den nye handlekommune for det første glemte at informere
borgeren om, at hun var overgået til en ny handlekommune. For det andet havde den
nye handlekommune – ifølge den pårørende – ikke tænkt overtagelsen af
handlekompetencen tilstrækkeligt igennem. For eksempel i forhold til at borgeren sidder i
kørestol. Det betød, at borgeren blev henvist af den tidligere handlekommune til den nye
handlekommune i forbindelse med, at kørestolen skulle til reparation:
”Jeg kontaktede den nye handlekommune flere gange og fik så endelig fat i en person fra
kommunens hjælpemiddelafdeling. Hvad nu hvis kørestolen går i stykker en fredag
eftermiddag – skal Mette så ligge i sengen hele weekenden? Det havde de ikke overvejet.
Så sagde jeg til dem – hør her venner - enten må I give os et telefonnummer, som vi
kan ringe på – også i weekenden – eller så må I oplyse til botilbuddet, at der er et
minimumsbeløb, som der kan disponeres over ud over normal tid – altså i weekenden.
Men det er jo kommunens opgave at tænke det igennem. Det er utilfredsstillende” (Poul,
far til fysisk handicappet).
9.1.2 Overvejelser om ydelser til borgerne
Det er især de pårørende til psykisk syge personer i botilbud, som giver udtryk for
bekymringer om, hvorvidt den hjælp, som de nye handlekommuner har visiteret
81