Evaluering af de ændrede handlekommuneregler ... - Ankestyrelsen

More documents

Recommendations

Info

EVALUERING AF DE ÆNDREDE HANDLEKOMMUNEREGLER PÅ DET SPECIALISEREDE SOCIALOMRÅDE Tværkommunalt samarbejde kan udløse økonomiske besparelser I andre situationer bemærker Skive Kommune, at de har eksempler på et konstruktivt samarbejde med kommunerne i forbindelse med at overtage handlekompetencen på en borger. Samarbejdet har været til gavn for borgeren såvel som kommunen: ”I forbindelse med lovændringen overtog vi handlekompetencen på en mand bosat i et midlertidigt tilbud. Vi tog kontakt til institutionen og spurgte, hvordan vi kunne få ham videre. De foreslog en udslusningsbolig, men det ville i så fald være en ny bolig. Institutionen har en driftsramme, der siger ti boliger, så hvis han blev flyttet til en udslusningsbolig, skulle de lade hans plads stå tom, eftersom de ikke har ret til at drive 11 pladser. I stedet for at betale 1 mio. kr. skulle vi i så fald betale 1,2 mio. kr. for en mand, som fagligt set var blevet langt mere velfungerende. Vi tog kontakt til driftsherrekommunen, som så på sagen. 14 dage senere havde de fundet en ledig plads i et bofællesskab, der ville de gerne give ham ophold til 275.000 kr. om året, hvis vi til gengæld ville give dem et refusionstilsagn. Manden ligger lige på grænsen, og vil formentlig på sigt kunne komme ned på 10 timers hjælp, men det er vi indstillet på at betale, selvom det jo er under grænsen. Vi har indgået en såkaldt ”gentleman- aftale”. Den hviler jo på et spinkelt grundlag for den aktuelle opholdskommune, hvis vi nu springer fra vores aftale – men tilliden kommunerne imellem har skabt en god løsning for en mand, der ønsker at blive i den aktuelle opholdskommune. Kommunen valgte at tro på, at vi vil blive ved med at betale refusion uanset størrelse, og derfor ville de gerne hjælpe med at finde en bolig” (Socialchef, Skive Kommune). 6.4 Erfaringer med aftaler i regi af KKR Som en konsekvens af lovændringen har handlekommunerne skærpet deres opmærksomhed i forhold til særydelser i botilbuddene. Interviewkommunerne tilkendegiver omvendt som aktuelle opholdskommuner, at der er et øget behov for skabe klarhed og aftaler i botilbuddene. I KKR regi aftaler interviewkommunerne således indholdet af og fastsættelsen af grundtakster: ”Det er en fælleskommunal proces, som vi hele tiden bliver klogere på – blandt andet i KKR, hvor vi drøfter håndteringen af lovændringen. Lovændringen har jo affødt noget i andre dele af den kommunale forvaltning – senest har vi fået afklaret problematikken med hvem, der handler i STU forløb (De særligt tilrettelagte ungdomsuddannelser)” (Handicapteamchef, Frederiksberg Kommune). ”Vi har sammen aftalt spillereglerne, så på den måde forpligter vi og hjælper hinanden med at få klarlagt, hvad der er af problemer” (Juridisk Konsulent, Herning Kommune). 53
EVALUERING AF DE ÆNDREDE HANDLEKOMMUNEREGLER PÅ DET SPECIALISEREDE SOCIALOMRÅDE ”Særtaksterne gør det vanskeligt at sammenligne priser på botilbud, så derfor forsøger vi i regionen at nedbringe antallet af særtakster” (Myndighedschef, Helsingør Kommune). ”I region Nordjylland holder vi hinanden op på de grundtakster der er aftalt i forhold til de regionale rammebetingelser – de er ikke til forhandling. Det er således kun tillægsydelser og særtakster, der i dag kan være til forhandling” (Sekretariatsleder, Aalborg Kommune). Erfaringer fra Skive Kommune Socialchefen i Skive Kommune påpeger, at det i regi af rammeaftalerne i Region Midtjylland bliver drøftet, hvordan det sikres, at der er ordentlighed i tingene, når man sætter timeantallet ned, og hvordan kommunerne fremover kan udgå, at der spekuleres i at nedsætte hjælpen til borgeren, for dermed senere at ophæve refusionstilsagnet: ”Også her i Region Midtjylland taler vi om, hvordan vi kan sikre, at der er ordentlighed i tingene, når man sætter timeantallet ned. Vi drøfter to tilgange: Det faktum, at kommunerne på den ene side indbyrdes spekulerer i nedsættelsen af hjælpen til borgeren for dermed at kunne frasige sig refusionstilsagnet, betyder, at kommunerne på den anden side ønsker at indføre en nul-tolerance, som drøftes i Region Midtjylland. Vi foreslår, at så længe der er en kontinuerlig støtte i forhold til serviceloven, uanset om det er 1 eller 25 timer, hvis der ligger en handleplan og bevilling, skal refusionsforpligtelsen være kontinuerlig. Dermed har kommunerne ikke længere et incitament til at spekulere i nedsættelse af timeantallet og dermed blokere for de gode løsninger og bevægelser hen over kommunegrænserne. Alternativt foreslås det, at handlekommunen ikke frasiger sig refusionstilsagnet i de første par måneder efter hjælpen er blevet nedsat for det tilfældes skyld, at borgeren alligevel ikke kan klare sig med nedsat hjælp, og derfor igen skal bevilliges ekstra timer” (Socialchef, Skive Kommune) 6.4.1 Drøftelser af de ændrede handlekommuneregler i forbindelse med de årlige rammeaftaler Knapt halvdelen af kommunerne tilkendegiver, at de drøfter de ændrede handlekommuneregler i forbindelse med de årlige rammeaftaler, jf. tabel 6.4. 54
Page 1 and 2:
Ankestyrelsens undersøgelser Evalu
Page 3 and 4:
EVALUERING AF DE ÆNDREDE HANDLEKOM
Page 5 and 6: EVALUERING AF DE ÆNDREDE HANDLEKOM
Page 55: EVALUERING AF DE ÆNDREDE HANDLEKOM
Page 107 and 108:
Page 109 and 110:
Page 111 and 112:
Page 113 and 114:
Page 115 and 116:
Page 117 and 118:
Page 119 and 120:
Page 121 and 122:
Page 123:
show all

Evaluering af de ændrede handlekommuneregler ... - Ankestyrelsen

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?