Evaluering af de ændrede handlekommuneregler ... - Ankestyrelsen

More documents

Recommendations

Info

EVALUERING AF DE ÆNDREDE HANDLEKOMMUNEREGLER PÅ DET SPECIALISEREDE SOCIALOMRÅDE Typisk er det inden for følgende tre områder, at kommunerne oplever differentierede serviceniveauer: • Ledsageordningen, • pædagogisk støtte (§ 85) og • dagtilbud. 7.3.4 Hjælpemiddelområdet Ifølge centerlederen som udtaler sig på vegne af de tre botilbud for fysisk handicappede, så kategoriserer handlekommunerne hjælpemidler som enten et arbejdsredskab eller som en fast del af inventaret i botilbuddet. Derfor oplever botilbuddet, at handlekommunerne fysisk hjemtager hjælpemidlerne: ”I dag er der rigtig mange kommuner, som går ind og vurderer, at der ikke er tale om et personligt hjælpemiddel, men et hjælpemiddel, som skal være der i kraft af, at der er tale om et § 108 botilbud. Det har den konsekvens at kommunerne hjemtager hjælpemidlerne hurtigere, end at vi kan skaffe dem. For eksempel hvis en borger har brug for en badebriks, så vurderer kommunerne, at det er en APV og toiletstole er basisinventar. Så snart at borgeren ikke selv kan håndtere hjælpemidlet – altså trykke på knappen, så liften kører op og ned, så er det et arbejdsredskab. Eller hvis borgeren ikke selv kan komme ud af en seng, selvom at den kan køres helt ned – så bliver det straks en APV, og sådan kan jeg blive ved. Det er en gråzone, som vi ofte drøfter med kommunerne. Men når de træffer en afgørelse, så må vi følge den og skaffe hjælpemidlerne selv – af hensyn til borgeren. Det er en ganske stor udgift” (Centerleder, Center for handicap). Delegation på hjælpemiddelområdet En kommunal hjælpemiddelkoordinator med tilknytning til de tre botilbud for fysisk handicappede udtrykker behov for, at handlekommunerne delegerer hjælpemiddelområdet til de aktuelle opholdskommuner for at mindske administrationen på området: ”Først skal jeg ud til borgeren og vurdere, hvad borgeren skal have af hjælpemidler. Herefter skal jeg ringe og sende mails til den oprindelige opholdskommune. Kommunen melder så tilbage, at de først skal drøfte sagen på et møde om 14 dage. Imens sidder der en borger og venter på at få et hjælpemiddel. Kommunerne kræver rigtig meget dokumentation, så der går hurtigt meget tid med at skrive ansøgninger og indhente de korrekte oplysninger. Så det er ofte en utrolig langsom proces. Der er sager hele tiden – uafbrudt. Så det fylder meget. Det er som om, at kommunerne først nu er vågnet op. Det skyldes måske, at jeg efterhånden har været i kontakt med dem alle, og så er det 67
EVALUERING AF DE ÆNDREDE HANDLEKOMMUNEREGLER PÅ DET SPECIALISEREDE SOCIALOMRÅDE gået op for dem, hvilken forpligtelse, som de egentlig har fået. Og hvilken økonomi, der ligger i det, for det er jo rasende dyrt” (Hjælpemiddelkoordinator, Roskilde Kommune). Hjælpemiddelkoordinatoren finder, at administrationen på hjælpemiddelområdet var mindre, før de ændrede handlekommuneregler trådte i kraft: ”Før lovændringen var det en del lettere. Der kunne vi bare ringe til hjælpemiddelcentralen, og så kom der en ergoterapeut ud og nærmest bevilgede hjælpemidlet på stedet. Nu er det handlekommunen, som skal tage stilling – og det er altså en kommune, som ofte ikke har mødt borgeren. Ofte siger kommunerne nej til at bevilge et hjælpemiddel. Så må borgeren vente indtil, der kommer en nærmere afklaring. Vi køber ikke hjælpemidlerne, før vi har fået grønt lys af kommunen, for ellers skal vi selv betale. I sidste ende går det ud over borgerne og deres livskvalitet, når de skal vente på et hjælpemiddel. Borgerne får det jo også dårligere og dårligere” (Hjælpemiddelkoordinator, Roskilde Kommune). Administrative konsekvenser på hjælpemiddelområdet Centerlederen som udtaler sig på vegne af de tre botilbud for fysisk handicappede supplerer hjælpemiddelkoordinatoren og fremhæver, at udgifterne for botilbuddene til administration på hjælpemiddelområdet er steget som følge af de ændrede handlekommuneregler: ”Jeg bruger to medarbejderes tid på hjælpemiddelområdet til det administrative arbejde. Det gjorde vi ikke, før reglerne blev ændret. Det er administration, som vi selv betaler for indtil videre. Alt i alt bruger vi nok det, der svarer til en fuldtidsstilling på hjælpemiddelområdet. Så på et tidspunkt bliver vi nok nødt til at kræve betaling af kommunerne for at administrere området” (Centerleder, Center for handicap). Ifølge centerlederen dækkes de administrative udgifter på hjælpemiddelområdet ikke ind af delegationsaftalerne: ”Nogle aftaler foregår på mail – det er rent uformelt. Vi har også nogle delegationsaftaler, men dem kalder vi samarbejdsaftaler. Det har handlekommunerne bedt os om. Vi tror, at kommunerne er bange for, at vi sender en regning på, at vi varetager opgaven – det kunne være et bud. En samarbejdsaftale forpligter ikke på samme måde” (Centerleder, Center for handicap). 7.3.5 Øvrige casebeskrivelser - psykisk syge borgere i egen bolig Enkelte af botilbuddene for henholdsvis borgere med en psykisk lidelse og hjemløse giver en række eksempler på, hvordan handlekommunerne justerer på varigheden af borgernes ophold i botilbuddene. 68
Page 1 and 2:
Ankestyrelsens undersøgelser Evalu
Page 3 and 4:
EVALUERING AF DE ÆNDREDE HANDLEKOM
Page 5 and 6:
Page 7 and 8:
Page 9 and 10:
Page 11 and 12:
Page 13 and 14:
Page 15 and 16:
Page 17 and 18:
Page 19 and 20: EVALUERING AF DE ÆNDREDE HANDLEKOM
Page 69: EVALUERING AF DE ÆNDREDE HANDLEKOM
Page 121 and 122:
Page 123:
show all

Evaluering af de ændrede handlekommuneregler ... - Ankestyrelsen

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?